Alle danskere ønsker en effektiv offentlig sektor, hvor den faglige kvalitet og serviceniveauet er i top. Sådan er det bare ikke i dag. Over de seneste 30 år har dårlig ledelse og manglende politisk styring skabt en offentlig sektor, der er ved at segne under tyngden af et unyttigt bureaukrati.
Hver dag må vi som læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer, lærere, pædagoger, socialrådgivere m.fl. slås med en stigende registrerings- og dokumentationsbyrde. Vi spilder tiden på ineffektive IT-systemer og virkelighedsfjerne kontrolsskemaer og har samtidig tiltagende svært ved at nå de opgaver, vi i virkeligheden burde tage os af.
I sundhedssektoren er tidsforbruget på de administrative arbejdsopgaver eksploderet og udgør for nogle læger og sygeplejersker op mod 75% af arbejdstiden. For eksempel er mængden af standardiserede screeningsprogrammer og rutinemæssige scoringer, som gennemføres over en bred kam og uden faglig relevans, kommet til at fylde mere og mere i det kliniske arbejde. Det fjerner fokus fra den individuelle patientpleje og -behandling og går ud over den grundlæggende medmenneskelige omsorg. Vi halser rundt med tjeklister og flowcharts og bruger bunker af tid på at registrere og indberette pseudomålinger til akkreditering og andre skrivebordsøvelser.
Moderniseringsprogrammet addon
Se vores interviewserie med centrale beslutningstagere.
I andre dele af den offentlige sektor er situationen den samme. Fx viste en undersøgelse fra 2011, at socialrådgiverne kun bruger én time og tyve minutter om dagen på borgerne. Resten af tiden går med møder og administration. I folkeskolen har man indført nationale tests, elevplaner og læringsmål. Det kan være gode redskaber, men vidner samtidig om den mistillid til fagfolk, som gennemsyrer myndighedernes holdning, og hvor en mere individuel stillingtagen til den enkelte elevs behov ville have større værdi.
En offentlig sektor, der udsættes for et sådant massivt bureaukratisk pres, er ikke effektiv og er ikke i stand til at levere en optimal service og kvalitet. Tværtimod skaber den stressede og frustrerede medarbejdere, der ikke er i stand til at udnytte deres faglige viden og derfor laver fejl. Resultatet af de mange kontrolforanstaltninger er altså det modsatte af det, som egentlig var hensigten - og situationen kan ikke afhjælpes ved at indføre endnu flere tjeklister.
Tiden er i stedet kommet til, at vi som fagpersoner må kræve et opgør med den forfejlede ledelsesstrategi i den offentlige sektor baseret på New Public Management. Vi må have fornuft og faglighed tilbage. Tillid fremfor kontrolskemaer og unødvendige registreringer. Politikerne og embedsfolkene må holde op med at detailregulere langt ind på den banehalvdel, som de slet ikke har faglig indsigt i. I stedet må de inden for nogle overordnede rammer skabe frihed til, at den enkelte medarbejder får mulighed for at udfolde sin faglige ekspertise og kreativitet. Der er brug for er et paradigmeskift, hvor vi får fjernet den nuværende mistillidskultur og i stedet fremmer begreber som motivation, anerkendelse og ansvarlighed.
Utilfredsheden er udbredt og har længe ulmet på de mange offentlige arbejdspladser. Med Tag faget tilbage aktionen har denne utilfredshed fået en fælles stemme, der går på tværs af faggrupper og sektorer. På mindre end en måned har over 11.000 fagpersoner sluttet op om initiativet på Facebook, og også i medierne og den offentlige debat har kritikken givet genlyd. Nu har vi brug for, at også vores faglige organisationer bliver synlige og viser, at de tager deres medlemmers nødråb alvorligt. Vi har brug for, at de hjælper med at bære vores synspunkter frem over for politikere og embedsfolk og kræver øjeblikkelig handling. Vi har brug for det, fordi ingen ting sker af sig selv. Men hvis vi står sammen og er tilstrækkeligt mange - og hvis også de faglige organisationer støtter op om dette initiativ - vil vi blive hørt.
