Den fjerde industrielle revolution - din død?

Der var én, der forleden spurgte, hvad den der ’fjerde industrielle revolution’ egentlig er for noget. Mit korte svar var: Din død, gætter jeg på.    Ja, ja, det er selvfølgelig flabet svaret. Men han har hverken en uddannelse eller et job, der gør ham relevant i fremtiden, så hellere overdrive nu, end beklage senere, ikke?   Nej, jeg er ikke maskinstormer, så langt fra. Videnskab og teknologi har tjent mennesket ufatteligt godt gennem tiderne, og trods alarmister og sortseere er det for det meste gået ret så godt med at tilpasse os al den forandring, videnskabelige og teknologiske nybrud fører med sig. Så hvorfor er jeg flabet?

Lad os lige tage den hurtigt. Den første industrielle revolution handlede om damp. Den anden om elektricitet. Den tredje om IT. Det forandrede alt sammen rigtigt meget. Hvis du ser sekundgamle nyheder på en skærm i stedet for at læse daggamle på papir, så forstår du. Gamle produkter, job, virksomheder, erhverv og sågar hele brancher er fortrængt af noget andet og nyt. 

Mange, der arbejdede med det gamle, har fundet nyt at beskæftige sig med. Ikke alle, nej, men de fleste. Men sådan fortsætter det ikke nødvendigvis i den fjerde industrielle revolution.   Den store disruption Så hvad handler den fjerde industrielle revolution om, som skaber det man kalder ’disruption’? Well, det er der faktisk ikke et klart svar på. Endnu. Hvis nogen påstår at have svaret, skal du løfte øjenbrynet. Fordi den fjerde industrielle revolution handler ikke om én teknologi. Den handler om mange teknologier, der virker samtidig. Kunstig intelligens, robotteknologi, selvkørende transportmidler, 3D print, nanoteknologi, bioteknologi, nye materialer, kvantecomputere, energilagring, m.m. Den fjerde industrielle revolutions teknologier griber ind i hinanden, og forandrer – tjah, det meste. Hvordan, ved vi ikke med sikkerhed endnu. Men vi ved, at det vil ske, og at forandringerne vil ske hurtigt, voldsomt og vidtrækkende.   Tag ikke mine ord for det. Det Hvide Hus udgav i november en rapport om kunstig intelligens – én af de nye teknologier. Eksperterne bag rapporten forudser, at alene kunstig intelligens vil eliminere mellem 9 og 47 pct. af de eksisterende job i de kommende år, fordi maskiner erstatter mennesker. Prognosen leverer et stort spænd, ja, hvilket fint illustrerer usikkerheden om konsekvenserne af det hele. Men potentielt: Hvert andet job væk. Dit?    Nu er sagen den, at kunstig intelligens blot er én af de nye teknologier, som blandt andet IBM og Google for øjeblikket samarbejder om at gøre tilgængelig for de mange i verden. Vi skal lige lægge alle de andre teknologier til for at få den fulde skala af forandringer. Svært at overskue, ikke.    Hvorfor Mærsk Line frygter Amazon Hvad kan vi forvente? Lad os se på, hvad der sker lige nu. I 2016 meddelte Søren Schou, topchef for verdens største rederi, som transporterer en ottendedel af verdenshandelen (jep, danske Maersk Line), at de opfatter Amazon som den største konkurrent og trussel. Igen, jep, vi taler om online-boghandelen, som Wall Street-analytikeren Jeff Bezos etablerede i 1996, og som mange af den gamle verden forudså ville gå konkurs i løbet af fem år, når internetboblen brast. Det skete ikke. I stedet er Amazon nu et globalt varehus og en af verdens største logistikselskaber med it-systemer, der er i stand til hypereffektivt at styre transport af selv de mindste pakker fra adresse til adresse kloden over.

Schous frygt handler derfor om, at Amazon udnytter sin logistiske it-styrke til selv at stå for transporten. Amazon køber droner til at levere pakker, lastbiler til at levere fragt, flyvemaskiner til at fragte varer og containerskibe til at transportere ladninger på kryds og tværs af verden. Ved selv at eje transportmidlerne, sparer Amazon penge, og kan tilbyde sine mange kunder billigere og bedre leverancer. Forventningen er derfor, at lige om lidt er Amazon en af verdens største transportvirksomheder. 

Det er i øvrigt ikke kun Maersk Line, der føler sig truet af den udvikling. Mange andre transportører og shippingfirmaer er det også, som UPS og FedEx – plus detailhandlere, som Walmart, verdens største detailhandelskæde. Bare for at nævne det for god ordens skyld.   Den ene pointe med eksemplet er denne: En digital boghandler truer verdens største reder. Har du styr på, hvem der truer din branche og virksomhed? Den anden pointe er: Dette er ikke den fjerde industrielle revolution, det er den tredje. Den fjerde industrielle revolution er knap nok begyndt – men du kan være sikker på, at den bringer disruption med sig, som langt overstiger, hvad Maersk Line oplever lige nu.   Kan du – og vi – følge med? Jamen, hvad betyder det for mig, spørger du. Det betyder, at du som forbruger kan se frem til lavere priser og et væld af produkter og ydelser at vælge imellem. Som nation kan Danmark muligvis se sin suverænt største virksomhed blive decimeret af nye aktører, sådan som værfterne også engang forsvandt – men vi kan håbe på nye virksomheder, der forstår at udnytte de nye muligheder.    Som medarbejder er billedet noget mere broget for dig. Nogle vil trives med de nye muligheder – der skal rigtigt meget it og analyse til – mens andre vil blive voldsomt pressede. For eksempel er skibsbesætningerne allerede nede på en håndfuld folk i nok så kæmpe store skibe takket være automatisering. Med kunstig intelligens forsvinder de sidste. Lastbiler i Singapores havn kører allerede uden chauffører. Det gør taxaerne snart også. Du aner nok konturerne af billedet. Føj til det bogholdere, jurister, sagsbehandlere, sælgere, mæglere og mange andre job, der bliver fortrængt af kunstig intelligens, men som for ikke længe siden kunne finansiere et komfortabelt menneskeliv.   Som i alle andre teknologiske opbrud opstår der selvfølgelig nye job, der erstatter de gamle. Der skal it-eksperter til at designe software, analytikere til at designe anvendelsen og så teknisk kyndige til at overvåge og vedligeholde. Faktisk står der hundredetusinder af den slags job ubesatte hen i både i EU og USA – fordi arbejdsgiverne ikke kan finde medarbejdere med de rigtige kompetencer. Det svage led i den fjerde industrielle revolution bliver derfor – det plejer at være – den menneskelige faktor. Kan vi følge med? Kan vi omstille os hurtigt nok? Kan du? 

Måske tænker du, at så kan du vel altid slå græs et sted på en offentlig institution? I så fald vil jeg gætte på, at du ikke har set de solbatteridrevne robotplæneklippere, der tager sig af netop det, og som koster én af dine månedslønninger at anskaffe. Så det er nok din egen plæne, du skal slå. Hvis du har råd til en. 

Jeg nævner bare eksempler her. Der er omfattende analyser, der forudser de omvæltninger, som dette vil få på arbejdsmarkedet, hvor hovedkonklusionen er en stærkt stigende ulighed mellem en lille veluddannet arbejdsmarkedselite og en hastigt voksende bund uden relevante kompetencer.    Kognitiv doping Godt så. Du har en vis selvtillid og et godt hoved, så du mener, at du nok kan klare den der efteruddannelse på IT-Universitet eller DTU. Fint.    Lad os lige se nærmere på de efterspurgte it-eksperter, der designer de nye selvkørende og selvlærende it-systemer. De er veluddannede, de er dygtige, og de er ansat til at konkurrere med millioner af ligesindede over hele verden om at udvikle de bedste og mest effektive løsninger. Det kræver, at man er skarp. Hele tiden. Marginalerne er små. Hvem kommer først med den bedste kode?    Til at hjælpe sig bruger flere og flere af dem kognitiv doping. Det er præparater og medicin, som forstærker hjernens præstationsevne, øger koncentrationsevnen og styrker hukommelsen. Den slags piller er allerede en milliard-industri i sig selv, og udspringer fra Silicon Valley og de amerikanske universiteter, fra ritalin og modafinil til nootropics. Ganske vist er virkningen midlertidig, så man skal blive ved med at tage pillerne. De har ofte bivirkninger, som søvnløshed, humørsvingninger, depression og tilmed personlighedsforandringer. Men det skal åbenbart til.   Kognitiv doping er i det lange løb næppe menneskeligt bæredygtigt. Men så findes der andre måder at forstærke hjernen på. For eksempel genmanipulation, altså bioteknologi; en anden af den fjerde industrielle revolutions nye teknologier. Vi ved i dag, at hvis alle de gener, der påvirker hjernens kognitive evne, blev manipuleret positivt samtidig, ville det kunne øge IQ – intelligenskvotienten – fra dagens gennemsnit på 100 til 1000. Det er i sig selv spændende. Vi har i dag ikke begreb om, hvordan en menneskelig hjerne med den kapacitet ville fungere. Det ligger ganske enkelt uden for vores forestillingsevne. Men under alle omstændigheder er det endnu ikke muligt. Måske i løbet af dette århundrede, men ikke i dag.    Det er derimod allerede muligt at manipulere klynger eller grupper af gener, så IQ bliver løftet med omkring 15 point. Alene det vil kunne løfte svagt begavede til at være normalt begavede, og godt begavede til at være noget nær genier. Det kan være godt for den enkelte. Men - hvis antallet af genier i verden stiger, vil mængden og hastigheden af nytænkning og nybrud også stige, og accelerere udviklingen endnu hurtigere end det, vi forventer i dag.    Hvis du så kobler den kunstigt forstærkede menneskelige intelligens med den kunstige maskinelle intelligens, så begynder det for alvor at blive potent, ikke sandt? Kryds så denne menneskelige-maskinelle forstærkede intelligens med de andre nye teknologier og de forandringer, de åbner for, så får du et kalejdoskopisk billede af fornyelse, som griber ind i snart sagt alt og påvirker alle. Det er derfor, det er fair at tale om den fjerde industrielle revolution, og det er derfor, det er så vanskeligt at forudse konsekvenserne af den.   Superintelligente kinesere? Men, men. Der er som altid sten på vejen. Genmanipulation af den menneskelige hjerne er i dag ulovligt. Altså i den vestlige verden. Så træk ikke lettelsens suk. Andre steder har man andre regler. Vi kan derfor risikere, at det bliver superintelligente kinesere og andre gode folkeslag, der i de kommende årtier løber fra deres vestlige kolleger med alt det nye. Sker det, vil det blandt meget andet øge uligheden i den globale velstandsudvikling ganske alvorligt. Som ét muligt scenarie.    Så – hvordan håndterer vi lige det alt sammen? Og hvordan går det egentlig med din egen efteruddannelse og opkvalificering? Med på noderne eller tabt bag dansen? Det var derfor, jeg svarede den knap så fremtidsuddannede spørger, at den fjerde industrielle revolution nok betyder hans død. Billedligt talt, selvfølgelig. Måske har du selv den rigtige uddannelse og hjerne, så du klarer dig. Eller måske har du bare sparet nok op i pension til, at det alt sammen ikke bliver dit problem. Men for dine og vores børn er det en helt anden sag, og det er dem, der skal bære samfundet videre, ikke.    Dette er blot et lille krads i overfladen. Men forhåbentlig åbner det perspektiver. Og disse perspektiver er i øvrigt en af grundene til, at jeg ikke bruger meget tid på, hvad man kalder for deleøkonomien; Uber, AirBnB og alt det. Det er små krusninger. Der er en helt anderledes bølge af forandring på vej. Derfor er mit spørgsmål snarere: Hvornår begynder vi for alvor at tale om den fjerde industrielle revolution?     Mikael R. Lindholm er journalist, foredragsholder og forfatter til bøger om teknologi, innovation og samfundsudvikling, blandt andet ”Slip danskerne fri” om fremtidens netværkssamfund”, ”Den digitale købmand” om internetrevolutionen, ”Slip innovationen løs” om Danmarks muligheder i den globale økonomi.