Den sociale modstandsbevægelse samler sig: Alle har ret til et værdigt liv

En lang række netværksgrupper fra den sociale modstandsbevægelser har samlet sig i et fælles opråb til politikerne. Anledningen er de udskældte ressourceforløb, som ifølge kritikken gør mennesker mere syge end raske.

En større samling af grupper fra de sociale medier har nu samlet sig om et åbent brev stilet til den danske regering, den lovgivende forsamling, bestyrelsen for Kommunernes Landsforening samt danske medier.

Mere end 70.000 medlemmer af de sociale FaceBook grupper med hjælp til udsatte borgere har samlet sig bag en fælles opfordring til at stoppe eksklusionen og marginaliseringen af udsatte borgere med handicap, kroniske lidelser, længerevarende sygdomme eller andre store problemer af sociale, sundheds- eller beskæftigelsesmæssig karakter.

Den seneste tids omtale af f.eks. brugen af ”sengepraktik” i forbindelse med afprøvning af meget syge menneskers arbejdsevne har fået de sociale medier til at koge over.
På trods af en høring tidligere på året, det åbne samråd i sidste uge om reformens mangelfulde implementering og de ofte direkte skadelige effekter, som det har på syge borgers helbred, så har vi fortsat tilgode at se den folkevalgte forsamling leve op til deres politiske ansvar og finde en løsning i samarbejde med KL for de kommuner, som ikke har formået at implementere loven iht. lovens intentioner og med respekt for den enkelte borgers basale borgerrettigheder.
Det må efterhånden stå lysende klart for selv den mindst interesserede politiker, at lovens mange slagssider ikke bringer syge borgere nærmere til en jobåbning på arbejdsmarkedet. Loven er udelukkende med til at gøre de syge mennesker endnu mere syge og frarøver dermed borgerens muligheder for en beskæftigelse. Ydermere risikerer borgerne også at få ødelægt den smule livskvalitet de måtte have uden for arbejdsmarkedet.
 
Vi håber med vores fælles opråb at kunne råbe politikerne op, så også de lever op til deres del af ”ret og pligt”, hvor det nok synes at skorte på specielt pligtdelen overfor mennesker med handicap, kroniske lidelser og andre svære udfordringer.
 
Emneord: Social modstandsbevægelse, Socialkrisen, Ressourceforløb
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1317 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 14.06.16 Bill Rohde
    På vej tilbage til halvtredserne

    Er vi havnet tilbage i halvtredserne ?, det ligner den tid jeg voksede op i.
    Enlig syg mor og 2 børn, dårlige boglig forhold, svært at få pengene til at række, låne sig frem for at dække de udgifter der altid kommer uventede.
    Var det ikke en bedre tid vi gik i møde?. Jeg har altid betalt min skat med glæde, det gik til noget godt.......jeg føler jeg er tilbage i halvtredserne. Vi ser et fremskridt der gik tilbage, vi tryner de sårbare.
    Humanisten.

  • 03.11.15 Steffen Gliese
    Af lave

    Samfundet er fuldkommen af lave, for ingen har længere noget nål om at sikre den enkelte borger de rettigheder, der er grundlaget for at fungere i et demokrati. I stedet gøres alle til slaver for især private arbejdsgivere, som imidlertid er det, en demokratisk samfundsorden først og fremmest skal beskytte enhver imod at blive.

  • 27.10.15 David Wedege
    Bygger på nonsens

    Det, der først blev serveret politisk som en tidlig indsats til unge, er i højere grad blevet sidste desperate tidsudtræk, man kan byde borgere som for længst har udtømt mulighederne for at vende tilbage til arbejde.

    Hele idéen om ressourceforløb for varigt invalide bygger på retorisk fusk: Når en borger har dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt nedsat, sendes borgeren i ressourceforløb. For når man ikke kan udvikle sin arbejdsevne, så kan man måske udvikle sine ressourcer i stedet for.

    Problemet er bare, at arbejdsevne og ressourcer er det samme, når man taler om ressourcer, der kan anvendes i jobsammenhæng. Nøjagtigt det samme. Ordet 'ressourcer' betyder utroligt mange ting, men når det er i relation til jobafklaring, er ressourcer intet andet end en abstrahering af begrebet arbejdsevne, og arbejdsevne er en konkretisering af begrebet ressourcer.

    Med det sproglige bedrag bilder kommunerne folk ind, at det har relevans, at de ligger på en madras og maler billeder, når de er i ressourceforløb, selv om det er fuldkommen Absurdistan.

    I øvrigt så sagde Morten Østergaard i 2010, at ydelsen på ordningen skulle være på dagpengeniveau. Gad vide hvornår han ændrede holdning og hvorfor?

  • 27.10.15 Jette Andresen
    Ressourceforløb bliver brugt til besparelser

    Jeg har været sygemeedlt med PTSD, og mistede til sidst mit arbejde. Kommunen glemte mig i opfølgningsforløbet, og pludselig ville kommunen gerne have en udvidet lægeerklæring. Det fik de, og så blev det ellers kundgjort for mig, at jeg ikke længere kunne oppebære sygedagpenge, og overgå til ressourceforløbssatsen - oversat til kontanthjælp. Der var bare ikke noget ressourceforløb til mig. Ressourceforløbet indeholdt ingenting. Har derfor følt mig presset til at melde mig ledig, da jeg ikke kan klare mig økonomisk, samt at "forløbet" ikke ville være nogen som helst form for hjælp. Det ville blot bringe mig ind i et endnu større stressfelt, da jeg ville komme i en situation hvor jeg ikke længere kunne betale min husleje og øvrige udgifter. Det skal lige tilføjes, at jeg igennem hele forløbet har understreget at jeg har et stort ønske om tilbagevenden til arbejdsmarkedet, samt at det er fuldstændigt realistisk, indenfor overskuelig fremtid. Min store udfordring nu er, at jeg skal søge arbejde, som jeg for nuværende vil være i stor risiko for at miste igen, da jeg ikke er sikker på at jeg er klar.

  • 27.10.15 Conny schiermacher
    Ressourceforløb

    Stop med de umenneskelige ressourceforløb .!,Lægerne skal vudere om folk er istand til at arbejde eller ej ,kun lægerne har den faglige viden til at kunne vudere folks sygdomme !!

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige