Der er masser af magt i samskabelse

Ledelse

17/10/2017 12:38

Nick Allentoft

Vejen til at løse mange af samfundets centrale udfordringer kan med fordel tage afsæt i samskabelse. Men det kræver en ny udøvelse af magt, skriver Eva Sørensen.
Jeg bliver ind imellem mødt af spørgsmålet om, hvad der egentlig sker med magten i samskabelsesprocesser. Ender samskabelse i harmoni og konsensusgrød, eller er der magt på spil i relationerne, og hvem er i så fald vindere og tabere i dette magtspil?

International konference om Samskabelse

Der er samskabelseskonference d. 4. december på RUC, hvor internationale forskere deltager. Tilmelding og mere information her

Mit svar er, at der er masser af magt i samskabelse, men at der i højere grad er tale om produktiv end repressiv magt, fordi målet for de involverede parter er at løse konkrete samfundsproblemer i en kontekst kendetegnet ved betydelig gensidig afhængighed mellem dem frem for at dominere andre og få dem til at acceptere en bestemt løsning.

Mens repressiv magt refererer til det sidste, så kan produktiv magt defineres som evnen til at få noget intenderet til at ske, og det er her at der er masser af magt i samskabelse. Samskabelse handler nemlig om at etablere samarbejder mellem de offentlige og private parter, som kan bidrage aktivt til at skabe resultater, der er bedre end dem, det er muligt at opnås, hvis man handler hver for sig og alene stoler og trækker på egne kræfter.

Magten kommer altså til udtryk som handlekraft og evnen til at skabe resultater sammen. I den proces er der selvklart masser af magt på spil, fordi de aktører der er involveret i samskabelsen må bøje sig mod hinanden. Dertil kommer, at nogle deltagere har flere ressourcer end andre ligesom nogle er bedre til samskabelse og derfor har bedre muligheder for at sætte deres præg på de målsætninger, strategier og resultater, man skaber sammen. 

Grænser for magtudøvelsen

I samskabelse er der imidlertid grænser for hvor håndfast denne magt kan udøves, idet der konstant er en fare for at nogle vælger at springe fra, hvis andre fylder for meget, og så står alle tilbage som tabere.  Det er også klart, at der er magt på spil i den forstand, at de politikområder og lokaliteter, hvor parterne er gode til at samskabe kan ende med at få større indflydelse på samfundsudviklingen og beslutningsprocesserne end det gælder for områder og lokalområder, hvor samskabelse fylder mindre. 

Der er altså tale om en produktiv magt med en bagside som skal håndteres, reguleres og kompenseres. Det bør dog ikke lede opmærksomheden væk fra det forhold, at den produktive magt i samskabelse er enormt værdifuld for samfundet, både fordi den giver borgerne en langt større indflydelse på og ejerskab til samfundsstyringen, og fordi det er vanskeligt at forestille sig, at man uden samskabelse kan nå en række af de mål, som i dag er placeret højst på den politiske dagsorden.

Her tænker jeg ikke mindst på ønsket om at reducere negativ social arv, forbedre folkesundheden, skabe sikkerhed i det offentlige rum, håndtere effekterne af klimaforandringer, integrere flygtninge og skabe vækst og udvikling i byer og landdistrikter. Kilden til at skabe resultater på disse områder finder vi nemlig i alle hjørner af samfundet, og det er først, når den iderigdom, erfaring, viden og kompetence og det engagement og knofedt forskellige parter besidder bringes sammen, at der kan skabes robuste løsninger, som virker i praksis.

Samskabelse giver simpelthen den produktive magt som vi har rigtig meget brug gode vilkår. Det betyder bestemt ikke, at der ikke er repressiv magt involveret, for den er på spil i alle sociale og politiske processer, men den repressive magt har vanskeligere vilkår i samskabelse end i en række af tidens andre styreformer.

På samskabelseskonference d. 4. december er der tid og plads til at reflektere mere over magtens rolle i samskabelse. Du kan tilmelde dig til konferencen her: http://events.ruc.dk/ISE-Samskabelse

 

Mest Læste

Annonce