Det handler ikke om at være fejlfri

Christian har det meste af sin skoletid kæmpet med perfektionisme og et lavt selvværd, som han arbejder ihærdigt med. Nu går han på tredje årgang på hf inklusion, er formand for Kursistrådet og sidder i KVUC's bestyrelse.

Der går cirka 37 sekunder i selskab med Christian Emil Gottlieb, før man griner og føler sig godt tilpas. Han krydrer sine skarpe pointer og historien om sig selv med velplacerede metaforer og referencer til Gollum fra Ringenes Herre, palæontologer i Jurassic Park og Tarzan, abernes konge. Den 21-årige kursist på hf inklusion er ikke bare fagligt skarp, men er også opmærksom, rar og har en veludviklet selvironi. Han går på tredje årgang af hf inklusion, og er ved at tage de sidste fag af sin hf på de almene hold på KVUC.
 
 
Christian var ret spændt og ret nervøs, da han skulle begynde på de ordinære hold på 3. årgang.
 
”Jeg vekslede mellem at være ekstatisk over, at jeg skulle starte, til at tænke skrækscenarier og forestille mig, at mine bukser faldt ned i klassen den første dag, og at jeg ville blive ydmyget,” husker Christian. Det skete ikke. Tværtimod. 
 
Er det forkert at sætte sig ved siden af en?
 
At det 3. år foregår på de ordinære hf-hold er en del af konceptet på hf inklusion, som er målrettet unge med vanskeligheder inden for autismespektret. På 1. årgang er der stort set altid en mentor i hf inklusions-klassen til at se problemer og hjælpe. På 2. år tones støtten ned og på 3. årgang skal kursisternes faglige, sociale og personlige vinger bære så godt, at de kan gå på KVUC’s ordinære hold. Meningen er stille og roligt at gøre de unge klar til at læse videre.
 
Christian har som mange andre unge på hf inklusion ikke altid en instinktiv fornemmelse af, hvordan han skal agere. En del af de sociale kompetencer, som andre tager for givet, har han måttet lære. Og selvom man stort set intet mærker på ham, så kører hans hjerne ofte i høje omdrejninger, når han er sammen med andre mennesker.
 
”Jeg kan godt blive ret usikker og spekulere på, om det nu er forkert, at jeg sætter mig ved siden af en, selvom vi har været venner i en måned. Er det underligt at spørge om deres telefonnummer? Hvordan går man på et fortov sammen med folk? Og når jeg sender en sms, ved jeg ikke, om jeg skriver for meget eller for lidt,” forklarer han.
 
Nu kan han se en problemsituation, før den udvikler sig
 
Christian har det meste af sin skoletid kæmpet med perfektionisme og et lavt selvværd, som han arbejder ihærdigt med. Og så har han ADHD. Kombinationen betyder, at han især før i tiden kunne blive så vred på sig selv, når han lavede fejl, at han kunne gøre skade på sig selv. Det sker stadig, at han kommer tæt på at gå i sort, men nu har han fået redskaber til at forebygge, at han kommer i de situationer. For eksempel går han ud og tager en pause, inden det eksploderer for ham.
 
 
”Jeg er blevet meget bedre til at anerkende, at ’ok her er en problemsituation’ og handle før den udvikler sig. For eksempel kan jeg gå ud af lokalet og give mig selv den tid, det tager at få min energi igen,” siger han om et af de redskaber, han har fået med fra sit mentorforløb. 
 
Det sociale spil går hurtigt
 
Mentoren har også hjulpet ham med at dissekere det sociale og forstå sine medkursisters reaktioner.
 
”Nogle gange går det sociale spil for hurtigt til, at du kan gennemtjekke det. Og så er det rart med nogle andre øjne på, hvad der sker, og hvad de andre tænker. Jeg har fået ro på ved at kunne snakke om problemerne med nogen,” siger Christian.
 
Han synes, at en af de gode ting ved hf inklusion er, at kursisterne både bliver støttet, men også presset stille og roligt til at stå på egne ben.
 
”Fortøjningerne bliver jo lige så stille cuttet, men jeg ved, at hvis jeg falder og har brug for hjælp, så falder jeg ikke fra 4. sal til stueetagen, men jeg bliver grebet på den etage, jeg er på,” forklarer han.
 
Opvarmning til en videregående uddannelse
 
Den største forskel på de første og tredje år er, at mentorstøtten skrues ned.
 
”I stedet taler jeg med min tutor en gang om ugen. Det betyder, at når der er nogle problemer, så skal jeg enten finde en løsning selv eller vente med at tale om dem, når jeg mødes næste gang med min tutor. Men tit når jeg at løse problemerne inden. Det giver en følelse af selvstændighed,” forklarer han.
 
For Christian er det en slags opvarmning til at skulle på en videregående uddannelse efter hf. Han satser på noget naturvidenskabeligt enten på DTU eller biokemi på KU.
 
”Jeg ved jo godt, at når jeg kommer på næste uddannelsestrin, så er der ingen mentor i dagligdagen. Så kan man kun få hjælp ved at sende en mail eller ringe, og det kan da godt være lidt uhyggeligt at tænke på. Men nu ved jeg, at jeg godt kan løse rigtig mange udfordringer selv ved at kigge dem i øjnene og bruge en time til at få det løst. Måske finder jeg ikke den perfekte løsning, men så finder jeg måske et redskab, jeg kan bruge næste gang, der sker noget lignende,” forklarer han. 
 
Der er forskel på øjenkontakt og at stirre folk ind i øjnene
 
Bøger og professionelle, der beskæftiger sig med mennesker, som har autisme eller ADHD er ofte fulde af gode råd og værktøjer. Men de råd kan godt være for firkantede, er Christians erfaring – både fra sig selv og når han kigger på sine tidligere klassekammerater.
 
”Man får for eksempel at vide, at man skal holde øjenkontakten, når man taler med nogen. Men det er jo faktisk ikke rigtigt. For nogen tror, at det betyder, at man skal sidde og stirre folk ind i øjnene konstant. Det har jeg set mange, der gør, men det skal man jo ikke, for det er ubehageligt. Man skal kigge væk ind i mellem, så sådan et råd er jo misvisende,” forklarer Christian, der i det hele taget godt kan blive træt af at blive fortalt, at han ikke holder nok øje med alle de måder, han kan dumme sig på. For det gør han i allerhøjeste grad.
 
”Det er jo ikke sådan, at hvis man afbryder lidt, så ryger man tilbage på start”
 
”Bøgerne er fulde af gode råd om, hvordan man er social, og hvad der er forkert og rigtigt at gøre. Det er som om, de tror, at der er en one-size-fits-all-facitliste. Og det er jo løgn. Det er ikke sådan, at hvis man afbryder lidt, så ryger man tilbage på start eller sat på hjul og stejle. Sandheden er, at de fleste mennesker ikke fokuserer på alt det, du laver. De fleste tænker faktisk mest på det, de selv har gang i. At være en god ven handler ikke om at være fejlfri, men mere om du er sjov og venlig og holder øje med de andres følelser. Det er faktisk okay at gøre noget forkert en gang imellem,” siger han.
 
Og netop dét er faktisk lidt en åbenbaring for Christian, der jo har brugt en ret stor del af sin skoletid på at slås med sin egen perfektionisme og sit eget raseri mod sig selv, når han lavede fejl. Nu er anfaldene sjældne. 
 
Holy shit, så er jeg ikke det sorte får
 
Siden sidste år har han været formand for kursistrådet og sidder dermed i KVUC’s bestyrelse, hvor han er repræsentant og talsmand for KVUC’s mange hundrede studerende. Men det er ikke noget, han render rundt og praler med. Han gør det, fordi han kan lide det. For Christian er allermest glad, når han arbejder med noget meningsfuldt fagligt, når han løber, eller når han er sammen med andre mennesker. 
 
”Det er fedt, når jeg får hele min familie til at grine og tænker ’holy shit, så er jeg ikke det sorte får!’,” griner Christian, der også har bragt det med venskaber til et nyt level.
 
”Når jeg er sammen med mine venner nu, har jeg fornemmelsen af, at hvad man end siger eller røber, så kommer man bare tættere på hinanden. Man bliver ikke kasseret, og der er ikke nogen forkerte svar,” forklarer han og fortsætter. 
 
”Det kan stadig være svært, og ja, der er stadig nogle sociale tools, jeg ikke kan finde ud af. Men jeg føler, at jeg kan snakke med folk, og at de nyder at være sammen med mig. Jeg har fået venner og kan vedligeholde venskaber. Jeg kan have et studieliv, og det er en stor ting.”
 
Kort om Christian
 
  • 21 år og opvokset i Hillerød
  • Har prøvet det meste inden for skoler. Har gået i almindelig folkeskole, på en skole for særligt begavede børn, i et specialtilbud og på to forskellige efterskoler.
  • Formand for kursistrådet og sidder i KVUC’s bestyrelse. 
  • Drømmer om at læse en naturvidenskabelig uddannelse på DTU eller biokemi på universitetet.

Kort om Hf inklusion

  • Hf inklusion er en treårig hf-uddannelse, som er målrettet unge med vanskeligheder inden for autismespektret.
  • Den unges kommune skal bevillige støtte før den unge kan optages på hf inklusion.
  • Kursisterne får en fuld hf-eksamen på ordinære vilkår. Forskellen på hf inklusion og en ordinær hf er, at kursisterne får mere støtte til det faglige, personlige og sociale undervejs. 
  • Hf inklusion har en række mentorer og tutorer tilknyttet, der f.eks. hjælper kursisterne med at få struktur på hverdagen, komme op om morgenen og tackle udfordringerne på uddannelsen.
  • På første og anden årgang går kursisterne på hf inklusions egne hold med 18-20 kursister i klassen og fast mentorstøtte. På tredje årgang kommer kursisterne ud og går på KVUC’s ordinære hold.
  • Første hold startede på hf inklusion i 2012. 

 

KVUC på DenOffentlige.dk KVUC er Københavns Voksenuddannelsescenter, som er en selvejende institution under staten....
Aktivitet: Artikler: 52 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige