Hvis han i dag kunne blive kulturminister, så ville han takke ja. DF-formand Kristian Thulesen Dahl joker, mens han siger det, men en tur til fodbold-EM i Frankrig lyder tiltalende, synes han.
Men DF-formanden er i Allinge på Bornholm til Folkemødet. Lørdag er han i fokus, efter at han i Politiken har udtalt, at DF er klar til at gå i regering efter næste folketingsvalg. Og skal DF i regering, er det for at få maksimal indflydelse.
- Vi kommer ikke med et udgangspunkt, at nu sænker vi topskatten for at gå i regering. Vi har en ambition om at gå i regering for at få vores politik gennemført, så det er et helt andet udgangspunkt for os. Vælgerne må afgøre, hvilke styrkeforhold der skal være, og i hvilken flertalskonstellation vi i givet fald skal indgå i, siger Thulesen Dahl. Efter valget for et år siden gik DF ikke i regering, selv om partiet var og stadig er det største i blå blok, som vandt valget. Det skyldtes, at regeringspartiet Venstre anført af Lars Løkke Rasmussen blandt andet ikke ville gå med til at indføre permanent grænsekontrol. LÆS OGSÅ: Derfor vil DF i regering - Jeg tror, at de fleste godt kan se, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde. SF gik i 2011 i regering for første gang på et regeringsgrundlag, som ikke var tilstrækkeligt, og så kunne vi se, hvilke problemer de kom i, siger Thulesen Dahl. - Der blev efter valget givet et falsk billede af, at DF er et parti, som ikke på noget tidspunkt vil gå ind og tage regeringsansvar, fordi vi måske synes, at det er for besværligt. Sådan er det ikke. Og det gør jeg klart nu. Vi er også parate til at tage det skridt, hvis danskerne giver os den samme opbakning som sidst, siger han. Venstre-regeringens kun 34 mandater har det seneste år til tider presset statsminister Lars Løkke Rasmussen. Men det får ikke Thulesen Dahl til at sige, at DF er klar til at gå i regering nu, hvis der kan laves et nyt regeringsgrundlag. - Jeg har på nuværende tidspunkt ikke set nogle signaler fra Venstre over for os, der skulle sandsynliggøre, at de er villige til at skrive et nyt regeringsgrundlag, som er tilfredsstillende for os. Min vurdering er, at der skal et valg til, hvor vi stadfæster et niveau i den størrelsesorden som sidst, for at de andre partier siger, at "ok, nu bliver vi fremover nødt til at agere ud fra, at DF faktisk har opbakning fra cirka hver femte dansker". - Vi får størst gennemslagskraft efter et valg, hvor vi har cementeret vores position, siger Thulesen Dahl. Han vil ikke ind på, hvilke ministerposter DF går efter. Løkke: Lang tid til næste valg Det er helt overordnet positivt, at Dansk Folkeparti tager ansvaret på sig og nu erklærer sig klar til at indgå i en regering efter næste valg, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter udmeldingen fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl i lørdagens udgave af Politiken. LÆS OGSÅ: Derfor vil DF i regering Men der er forhåbentlig længe til næste valg, mener statsministeren. - Det er en melding, der går på, hvad der skal ske efter næste valg, det er der lang tid til. Jeg håber, at der også ligger i meldingen, og det regner jeg også med, at Dansk Folkeparti frem mod næste valg ønsker at tage ansvar på sig. - Det er overordnet positivt, at der er et parti, der siger, at de godt kan se sig selv med regeringsansvar. Det synes jeg faktisk, at Danmark har brug for, at flere partier melder ind, siger Lars Løkke Rasmussen. Efter folketingsvalget forhandlede Venstre med de tre andre partier i blå blok i mere end en uge om at danne regering. I sidste ende meddelte Lars Løkke Rasmussen dog dronningen, at han ville danne en ren Venstre-regering. - Det var en lidt barok situation efter folketingsvalget, at der faktisk ikke rigtig var nogen, der ønskede at samle den handske op. Og at Venstre endte med at gøre det alene, siger Lars Løkke Rasmussen. OVERBLIK: Fem kløfter adskiller Venstre og Dansk Folkeparti Venstre og DF er forskellige, selvom de har nærmet sig hinanden de senere år. På fem centrale områder er de to partier lodret uenige. Her kan du se hvor: * Vækst i den offentlige sektor Spørgsmålet om, hvor meget den offentlige sektor må vokse om året, er et af de mest centrale punkter, der adskiller. Venstre gik til valg på nulvækst eller udgiftstop, så den offentlige sektor beholder samme størrelse som nu. Stik modsat ønsker Dansk Folkeparti en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent. Finansloven for sidste år landede på en vækst i den offentlige sektor på 0,3 procent for i år. * Udlændinge Siden partiet blev stiftet har Dansk Folkepartis mærkesag været udlændingeområdet. De andre partier i Folketinget er dog ikke strikse nok, er argumentet. Internt i Venstre er der uenighed ifølge flere iagttagere. Men både Socialdemokraterne og Venstre har nærmet sig Dansk Folkeparti, som dog ønsker at spænde skruen yderligere. * EU Dansk Folkeparti ønsker et tæt samarbejde i Europa, men er modstandere af EU, som de mener prøver at tilrane sig mere og mere magt over medlemslandene. DF flirter med en udmeldelse, hvis der opstår en mulighed for en løs tilknytning efter den britiske afstemning i næste uge. Venstre er slået ind på en mere EU-kritisk kurs, men er stadig tilhænger af at blive i unionen og ser Storbritannien som en vigtig allieret i Bruxelles. * Grænsebom Med den midlertidige grænsekontrol er en af Dansk Folkepartis krav for at påtage sig regeringsansvar imødekommet. Dansk Folkeparti ønsker dog permanent grænsekontrol, mens Venstre agter at ophæve den, hvis flygtninge- og migrantstrømmen aftager. * Konventioner Venstre lægger op til yderligere udfordringer af internationale aftaler og konventioner, men vil ikke springe ud af dem. Dansk Folkeparti mener, at de er forældede. /ritzau/
