Idrætsforeninger har medlemmer, ikke kunder eller klienter. Og idrætsforeninger skal behandles ens - uanset om de tilbyder badminton, gymnastik eller styrketræning. Men foreningsbegrebet er under pres, fastslog DGI's formand Søren Møller i sin mundtlige beretning på DGI's årsmøde 5. november i Aalborg. Folk roder begreberne sammen, når de kritiserer, at fordi folk er frivillige i foreningen, så er det en unfair konkurrence til kommercielle fitnesscentre.
"I idrætsforeninger og foreningsbaserede motionscentre er der frivillige instruktører og en valgt bestyrelse, og et evt. overskud bliver i foreningen - dvs. der er ikke nogen, der skal tjene penge på det. Det gør foreningslivet til noget ganske særligt. Men det er ikke alle, der har den forståelse, og det er dybt problematisk," siger Søren Møller.
LÆS OGSÅ: Søren Møller genvalgt som formand
Organiseringsformen - ikke aktiviteterne - er afgørende
En ny sag om efterløn og frivillig ulønnet arbejde et eksempel på, at foreningsbegrebet presses fra flere sider. Ankestyrelsen vil trække 62-årige Inge Precht i efterløn, hvis hun er ulønnet frivillig instruktør i det foreningsbaserede fitnesscenter i Sunds ved Herning. Den afgørelse, mener DGI's formand, er så forkert, at DGI nu anlægger en retssag mod Ankestyrelsen.
"Sagen viser, at der er brug for igen og igen at gøre opmærksom på, at idrætsforeningerne er noget særligt, og at de fundamentalt adskiller sig fra kommercielle fitnesscentre og private udbydere af idræt. Det er organiseringsformen og ikke aktiviteterne, der er afgørende for, at foreningen er det, man kalder en almennyttig forening," siger Søren Møller.
Bertel Haarder: Vi skal have ryddet op
Sagen med Inge Precht fra Sunds optager også kulturminister Bertel Haarder, og han nævnte den i sin tale på DGI's årsmøde.
"Det skal vi have ryddet op i. Kontrol er godt, men tillid er billigere - det må jeg kunne overbevise nogle af mine kollegaer i regeringen om. Foreningerne skal have gode vilkår, og de mange ministerier og systemer skal tage øget hensyn til frivillige. Det må ikke være for besværligt at være frivillige, det skal være sjovt og givende," siger Bertel Haarder.
Mange kommercielle og private aktører
Der findes i Danmark en lang række kommercielle idrætsaktiviteter og private udbydere af idræt - det gælder ikke kun fitness, men også f.eks. svømning, kampsport og fodbold.
"Foreningslivet skal ikke bøje af hver gang en kommerciel aktør føler sig presset på antallet af kunder. Danmark er et af de lande, hvor allerflest dyrker idræt og motion, men det er vigtigt, at endnu flere bliver aktive. Og idrætsforeningerne skal tilbyde de aktiviteter, medlemmerne efterspørger - de må ikke lade sig bremse af, at private aktører har tilbud, der drives som en forretning," siger Søren Møller.
At foreningen er almennyttig er bl.a. afgørende for, om kommunen yder støtte til foreningen via folkeoplysningsloven. Også på det punkt har der været sager, hvor kommuner har tøvet med at give økonomisk støtte til foreninger, der tilbyder styrke- og konditionstræning.
Han opfordrer derfor politikerne til at tage stilling til, om Danmark skal have et aktivt foreningsliv med medlemmer og frivillige, eller om vi skal nøjes med virksomheder, kunder og profit.
