DI: Kommuner skal belønnes for private arbejdspladser

Der er både fordele og ulemper ved, at danskerne i stigende grad vælger at flytte adresse mod en af landets større byer på grund af nyt job eller uddannelse. DI lancerer 22 forslag til, hvordan Danmark bedst tilpasser sig, at flere flytter mod de større byer.

For eksempel skaber det fordele for små og store virksomheder i de større byer over hele landet, at det er nemt at skaffe arbejdskraft og vækst, mens nogle virksomheder uden for de større byer nogle steder har sværere ved eksempelvis at rekruttere de medarbejdere, de skal bruge.

Læs mere fra DI - Dansk Industri

Erhvervslivets brancefællesskab, DI, er redaktør for eget indhold på DenOffentlige.

Læs flere historier, forslag og oplæg fra DI her.

Men tager Danmark og landets politikere udfordringen alvorligt, så kan samfundet på mange områder få gevinst af udviklingen – og skabe vækst på tværs af hele landet.

Sådan lyder budskabet i en ny 50 sider lang publikation fra Dansk Industri (DI), som indeholder 22 konkrete forslag til, hvordan Danmark med befolkningsændringen kan skabe bedre rammer for vækst og udvikling.

- At flere og flere danskerne flytter til de større byer giver både fordele og ulemper for virksomhederne. Men vi hverken kan eller skal kæmpe mod den udvikling – vi skal tilpasse os og udnytte den, siger DI’s adm. direktør, Karsten Dybvad.

4.000 kroner for en arbejdsplads
Blandt de 22 forslag er en ændring af måden, erhvervslivet i kommunerne beskattes på, så kommunerne fremover modtager penge målt ud fra antallet af private arbejdspladser i kommunen. Det skal træde i stedet for den nuværende model, hvor kommunerne får en del af den statslige selskabsskat og yderligere kan opkræve dækningsafgift fra virksomhederne.

Systemet betyder, at mange kommuner i dag ikke får en særlig stor fordel ud af at tiltrække virksomheder og skabe nye arbejdspladser frem for at være attraktiv for tilflyttere.

- Derfor foreslår DI, at alle kommuner hvert år får et kontant tilskud på eksempelvis 4.000 kroner for hver privat arbejdsplads, der er i kommunen. Det vil gøre det attraktivt for kommunerne at være erhvervsvenlige og skabe arbejdspladser – i stedet for som i dag, hvor det for mange kommuner er mere lukrativt at tiltrække borgere, der bosætter sig og betaler skat i kommunen, siger Karsten Dybvad.

Prisen for et fair system
Det nuverende system kommer i nogen grad kommuner med store virksomheder, der har store overskud, til gode. Gennemføres DI’s forslag, vil det betyde, at alle typer private virksomheder vil bidrage til kommunens økonomi.

Det vil i første omgang komme 72 af landet 98 kommuner til gode. 26 kommuner vil få mindre i kommunekassen end i dag – primært i Hovedstadsområdet. De 26 kommuner vil tilsammen få i alt 1,5 milliarder kroner mindre, som med den nye model vil blive fordelt til de øvrige kommuner.

Karsten Dybvad medgiver, at forslaget kan vække løftede øjenbryn i nogle kommuner. Men den nye model er et opgør med et skævt system, forklarer han.

- Det er ”prisen” for et bedre og mere fair system. Mange af de pågældende kommuner ved godt, at deres indtægt fra selskabsskatten kan være meget svingende, og at den gør dem meget afhængig af, hvordan det går i nogle relativt få virksomheder i kommunen, siger Karsten Dybvad.

Uretfærdig tankegang
Selvom mange hovedstadskommuner måske vil se med skepsis på forslaget, så vil det uden tvivl blive godt modtaget af virksomhederne i Hovedstadsområdet. Det er nemlig primært i og omkring København, at virksomheder vil slippe for opkrævning af dækningsafgift.

Poul Skadhede, Group CEO i Valcon A/S og formand for DI Hovedstaden, bakker op om en ændret skattemetode.

- Måden at tænke erhvervsskat og særligt dækningsafgift er uretfærdig. For kommunerne i Hovedstadsområdet kan det – set ud fra et økonomisk synspunkt – bedre betale sig at være en borgerkommune end en erhvervskommune, siger Poul Skadhede og fortsætter:

- Det er jo skørt, at man hellere vil tiltrække beboere, men ikke de arbejdspladser, som beboere så skal pendle over kommunegrænsen til. Der børe være et større incitament til at skabe arbejdspladser, da det jo automatisk medfører tilflyttere – og ikke mindst vækst til gavn for hele kommunen, siger han.

En del af 2025-plan
Blandt de øvrige 21 forslag fra DI er øgede investeringer i infrastruktur og digitalisering, styrket kommunalt erhvervsklima, stærkere lokale vækstområder, styrkede uddannelser og øget fokus på effekterne af nationalpolitiske tiltag i de forskellige dele af Danmark.

DI’s 22 forslag tager udgangspunkt i den 2025-plan, DI præsenterede i 2015. 2025-planen er en samlet plan for, hvordan Danmark som helhed kan blive et endnu bedre land at leve i og drive virksomhed i.

Hvis politikerne gennemfører alle DI’s forslag i 2025-plan, vil det gavne virksomheder og danskere både i byerne og i landområderne, og Danmark vil i alt blive 128 milliarder kroner rigere i 2025.

Du kan læse hele DI’s 2025-plan på di.dk/2025.

FAKTA

- DI’s 22 forslag er delt op i fem kategorier:
1) Invester i infrastruktur – dvs. veje, bus- og togforbindelser og digitalisering – de rigtige steder.
2) Styrk det kommunale erhvervsklima.
3) Skab stærke lokale vækstområder – også på tværs af kommunegrænserne.
4) Styrk uddannelser – og placér dem de rigtige steder.
5) Gør det tydeligt, hvordan nye forslag til national lovgivning vil virke rundt omkring i landet.

- En af fordelene ved befolkningsvandringen mod byerne er, at det bliver lettere for virksomheder at rekruttere medarbejdere og skabe vækst. Men generelt oplever virksomhederne i hele landet, at det bliver sværere at finde kvalificeret arbejdskraft. Bevæger man sig længere uden for de større byer bliver udfordringen større.
- Det er ikke kun København, Aarhus, Odense og Aalborg, at danskerne i stigende grad flytter til. Byer som Haderslev, Holbæk og Helsingør har de seneste år fået mange nye indbyggere. Samtlige byer med over 20.000 beboere er siden 2010 vokset.
- Viborg by i Viborg Kommune er vokset med 4.700 indbyggere siden 2010. Det er en stigning på 13 procent – højere end i Hovedstadsområdet. Viborg Kommunes indbyggertal runder snart 100.000, men uden for kommunens byer daler indbyggertallet dog. Her er der i dag 600 færre med adresse end i 2010.

Kilde: DI

FAKTA – kommuners erhvervsskat

- Kommunerne modtager i alt 15,24 procent af statens samlede indtægt fra selskabsskatten. I udgangspunktet fordeles denne andel – virksomhed for virksomhed – mellem kommunerne baseret på de lønninger, som er blevet udbetalt til virksomhedens ansatte i hver af de kommuner, hvor virksomheden er aktiv.
- Dækningsafgiften er en ejendomsskat på erhvervsejendomme, som den enkelte kommune kan vælge at pålægge det lokale erhvervsliv i tillæg til den almindelige grundskyld.

Kilde: DI

Emneord: OPS, Offentligt privat samarbejde, Dansk Industri, Udbudsstrategi, Private arbejdspladser, Mobilitet, Befolkningsudviklingen, Demografi, Demografisk udvikling, 040517
Dansk Industri på DenOffentlige.dk Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder ...
Aktivitet: Artikler: 181 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige