DI: For mange udgifter og for lidt vækst

Finansloven for 2015 bærer præg af, at regeringen og forligspartierne bruger penge, vi ikke har – frem for at fokusere på virksomheder og ny vækst.

I en tid med store offentlige underskud og lav vækst er det en fejl, mener Dansk Industri. DI opfordrer politikerne til nu at rette fokus på, hvordan vi skaber ny vækst i virksomhederne, så Danmark har råd til velfærden. 

- Finansloven kører på kanten af, hvad der kendetegner en ansvarlig økonomi. Regeringen, SF og Enhedslisten er blevet enige om en finanslov med et stort offentligt underskud. Det er ganske enkelt ikke sundt, siger Kim Graugaard. 

Allerede i august advarede DI mod, at regeringens forslag til finansloven gik helt til kanten. Den endelige aftale om finansloven for 2015 bidrager ikke til at rette op på det. 

- Det virker til, at forligspartierne bag finansloven helt har glemt virksomhederne og behovet for at skabe den vækst, der skal betale for vores velfærd. Nu venter der regeringen en vigtig opgave med rent faktisk at bane vejen for vækst og arbejdspladser i virksomhederne, siger viceadm. direktør Kim Graugaard. 

Kim Graugaard peger på, at det ville være en langt bedre løsning for vores ledige med en finanslov, som i stedet styrker virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. 

- Den eneste holdbare løsning for de ledige er at komme i job. Aftalen her trækker i den helt modsatte retning. Regeringen svækker sin egen reform af kontant-hjælpen og indfører en ny ordning, som fastholder de ledige danskere i passiv forsørgelse, siger Kim Graugaard.

Emneord: Dansk Industri, Finanslov 2015, Dansk vækst, Kim Graugaard
Dansk Industri på DenOffentlige.dk Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder ...
Aktivitet: Artikler: 166 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige