Kommercielle vækstdrømme og udsigten til økonomiske gevinster er omdrejningspunktet i statens planer for udnyttelsen af danskernes digitale sundhedsdata og kortlægningen af danskernes DNA profiler i et Nationalt Genom Center. Det anslås at Danmark over de seneste år har investeret over 500 mio. kr. i forskningsinfrastruktur med relevans for personlig medicin, det drejer sig bl.a. om biobanker, DNA-sekventeringsmaskiner og supercomputere.
Investeringer af den størrelse sker ikke uden forventning om afkast. Det såkaldte Vækstteam, hvor 7 ud af 11 medlemmer var fra medicinalindustrien, har i foråret 2017 afleveret 17 råd til regeringen, om hvordan brug af danskernes sundhedsdata og DNA bedst kan sikre økonomisk afkast blandt andet ved at tiltrække medicinalvirksomheder til at lave deres medicinske forsøg på mennesker i Danmark.
Målrettede lovændringer
Staten har gennem de seneste år foretaget målrettede lovændringer, der gør det muligt at anvende danskernes sundhedsdata til en lang række formål, som den enkelte borger og patient hverken kender til, eller kan sige fra overfor. En ny databeskyttelseslov, der skulle have øget den enkelte borgers rettigheder og kontrol over egne sundhedsdata, bliver af ledende jurister kritiseret for at gøre præcis det modsatte.
Databeskyttelsesloven kritiseres for at forringe borgernes privatlivsbeskyttelse ved at styrke offentlige myndigheders muligheder for skjult analyse, profilering og udnyttelse af borgenes følsomme persondata. En helt central del af den nye Databeskyttelseslov handler om, at staten fremover skal kunne flytte data fra et ministerium til et andet - uden borgerne bliver informeret og uden at datatilsynet skal involveres. Det åbner for en lang række andre muligheder.
Seneste skud på stammen er en ændring af sundhedsloven, som netop nu behandles på Christiansborg. Lovforslaget muliggør at danskernes DNA-data kan samles i et centralt register og her beriges med data fra de mangfoldige danske registre. Offentligt fremstilles formålet med det såkaldte Nationale Genom Center entydigt som en mulighed for at kunne forske i personlig medicin og derved i brugen af DNA-oplysninger i patientbehandlingen. Men formålet er på ingen måde kun begrænset hertil og det er bemærkelsesværdigt at personlig medicin ikke nævnes en eneste gang i lovteksten.
I lovforslaget nævnes f.eks. forvaltning af læge og sundhedstjenester, forebyggelse og forskning generelt. Det lyder umiddelbart alt sammen tilforladeligt, men hvad omfatter de nævnte formål egentlig, og hvad er det for planer, man målrettet har forberedt med lovændringerne?
De danske sundhedsregistre
Danmark har i mange år systematisk opsamlet stort set alt hvad der er af viden om den enkelte borger i digitale registre. Hver gang man er i kontakt med sundhedsvæsenet bliver hovedparten af journalen kopieret og flyttet over i et register. Det bliver man som borger ikke informeret om, man bliver heller ikke spurgt om tilladelse, og det er de færreste, der ved, at der dagligt er adgang til disse data på CPR-niveau til en lang række formål.
De danske regler for anvendelsen af data i person- og sundhedsregistre, er i dag - blandt andet på grund af de målrettede lovændringer - i særklasse blandt de allermest lempelige i verden. Det danske udenrigsministerium har i flere år markedsført den lette og hurtige adgang til de mangfoldige sundhedsregistre overfor medicinalindustrien i udlandet.
Forskning i sundhedsregistre kan søge efter nye sammenhænge på et overordnet anonymt niveau, som vi kender det fra Danmarks Statistik. Men forskning kan også samkøre et hav af oplysninger om hver enkelt borger for derved at tegne præcise, detaljerede og meget personlige profiler om alt fra henvendelser, diagnoser, medicinforbrug og sundhedsvaner for derefter at kombinere det med indkomst, sygedagpenge, uddannelsesniveau, familiestatus og meget mere på individniveau. Disse profiler rummer stort potentiale for styring, kontrol og kommerciel udnyttelse.
LÆS OGSÅ om hvordan Sundhedsministeriet er gået i forsvarsposition
Når forskning og forebyggelse flyder sammen
Man må som hovedregel regne med at forskning er drevet af et ønske om at gøre godt for patienterne. Men betegnelsen forskning dækker i dag over mange ting, der ikke nødvendigvis er drevet af udsigten til bedre patientbehandling. For eksempel har staten et ansvar og en interesse i at kunne overvåge udvikling af sygdomsmønstre med henblik på at planlægge og prioritere forbruget af sundhedsydelser og forebygge sygdomsudvikling på samfundsplan. Forebyggende sygdomsbekæmpelse har hidtil taget udgangspunkt i generel statistik på befolkningsniveau, til at understøtte den viden, der ligger til grund for en overordnet sundhedspolitik.
Der er dog ved at ske en drejning. Forebyggelse rettes i disse år i stigende grad mod individet. Staten må ikke gribe regulerende ind overfor den enkelte borger, det er forbudt. Men via forskning kan man alligevel få lov til at lave individuelle profileringer på den enkelte borger. Det er på den måde oftest forskningsformålet, der åbner dørene til danskernes registeroplysninger, og derved gør det muligt at samkøre og udtrække data på individniveau uden samtykke.
Der kører i øjeblikket flere sådanne store individrettede forebyggelsesprojekter for fuld udblæsning uden de involverede borgeres samtykke. I undersøgelsen "Tværspor" er der indsamlet personlige registeroplysninger om de ca. 170.000 voksne borgere, der bor i Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder kommuner.
Der er samkørt i gennemsnit 700 forskellige oplysninger fra sundhedsjournaler og kommuner herunder kontanthjælp, sygedagpenge med mere på hver enkelt borger. Det er borgerens omkostninger til sundhedsydelser, der er omdrejningspunktet. Håbet er at kunne gribe “forebyggende ind” hvis en borger har et stort træk på sundhedsydelser, eller hvis der er risiko for, at borgeren kommer til at fejle noget, som måske kan forebygges. Men indsamling af data begynder endnu tidligere. Fornylig blev det afsløret at Undervisningsministeriet har indsamlet såkaldte trivselsundersøgelser i folkeskolerne, under dække af anonymitet. Data handler om trivsel og mobning og viser sig at være blevet gemt under Undervisningministeriet for altid og fuldtud cpr-nummer henførbart.
Den forebyggende indsats kan for eksempel rettes mod at “systemet” leverer en bedre patientbehandling. Men man har også en vision om at data kan forudsige en borgers risiko for at havne i sundhedssystemet og derved blive en borger, der trækker meget på sundhedsydelser. Eksempelvis kan vi allerede nu forudsige høj risiko for blodpropper hos patienter med risikosygdomme og risikoadfærd. Det nye er at systemet kan alarmere uhensigtsmæssig adfærd og herefter opsøge borgeren for at “hjælpe” med at korrigere sundhedsadfærd og give dem et puf i den “rigtige” retning for derved måske, at kunne spare samfundet for mange dyre sundhedsydelser og indlæggelser.
Intentionen er velsagtens at hjælpe, men er overordnet drevet af at kunne regulere og mindske borgernes træk på fælleskassen. Men årtiers forsøg på at gribe forebyggende ind over for livsstilssygdomme på individniveau har ikke haft den store effekt. Det eneste som i større stil har vist effekt er generel strukturel forebyggelse, såsom højere tobakspriser og bedring af socioøkonomiske vilkår. Det burde være indlysende, at ikke alle borgere nødvendigvis finder det rimeligt at det offentlige har fundet en metode til at samle alle disse detaljerede oplysninger sammen. Men de får ikke noget valg. Når det er forskning, behøver de ikke at blive spurgt. Havde regionen skullet lave denne samkøring, borgerinddeling og profilering som en del af den normale sundhedspolitiske service og forebyggelse, havde det ikke været tilladt.
I Kina er et lignende, men mere vidtgående system for inddeling af borgernes såkaldte sociale kredit blevet kaldt for et “IT-diktatur” af Politiken. I Danmark ønsker man også at gå videre, for forskerne og regionerne, som har finansieret “Tværspor”, ønsker nemlig adgang til danskernes DNA-data for at kunne gøre profileringen af borgeren endnu mere præcis. Det er dog langt fra sikkert, at den enkelte dansker synes det er rimeligt at blive inddelt i dyre og billige samfundsborgere for at få puf i den ”rigtige” retning og lade genetiske sandsynligheder afgøre behandlingstilbud uden mulighed for at kunne sige fra. Ultimativt kan man forestille sig at kommuner og regioner begynder at regulere i hvilke borgere, det er værd at ”satse” på.
NEXT-partnerskab er big business, big pharma og forsøg på mennesker
Forskning handler også om medicinalindustriens forsøg på mennesker. Udvikling af nye lægemidler og behandlingsmetoder er i dag “big business”. I Danmark nyder vi godt af en driftig medicinalindustri med Novo og Lundbeck i spidsen. Grundet deres gigantiske indtjening har de stor politisk indflydelse. Medicinal- og forskningsindustrien har brug for profilerede oplysninger så de hurtigt kan udvælge forsøgspersoner. Her kommer de danske registre ind.
Siden 2014 har statens innovationsfond pumpet over 100 millioner i et nyt offentligt-privat partnerskab mellem landets regioner, hospitaler, universiteter og medicinalindustrien, som selv har spyttet næsten 300 millioner kroner i konstruktionen. Formålet er at gøre Danmark til det foretrukne land i verden for medicinalindustriens tidlige afprøvninger af nye stoffer, der endnu ikke er godkendt som lægemidler. Håbet er at tiltrække udenlandske medicinalvirksomheder til Danmark for at afprøve ny medicin på mennesker. Partnerskabet hedder NEXT.
Når man forsøger at opfinde ny medicin, skal medicinen først igennem en lang række tests før den kan ende på markedet som godkendt lægemiddel. Først skal der laves en lang række forsøg på dyr og siden på mennesker, hvor man i flere enkeltfaser undersøger bivirkninger, dosis, virkningseffekter med mere. Vi skal være sikre på at stofferne er sikre, og har en målbar gavnlig effekt, som overstiger ulemper, før de kan markedsføres.
De tidligste og farligste fase 1 forsøg er de såkaldte "first in human" forsøg. De dækker over forsøg hvor man efter dyreforsøg for første gang introducerer et nyt stof i mennesker, for i små forsøg at undersøge sikkerheden af et nyt stof. “Proof of safety”, kaldes det. Der er i alle fase 1 forsøg stor risiko for bivirkninger herunder endda meget farlige bivirkninger. Desværre ses der med års mellemrum også dødsfald i "first in human" forsøg. Disse forsøg laves typisk på helt raske frivillige, der får kompensation for risiko og ulempe, men også på uhelbredeligt syge patienter med eksempelvis kræft.
Det er dyrt for industrien at skulle igennem alle faser i lægemiddelgodkendelse. Hvis man kan accelerere processen er der mange penge og tid at spare. Det kunne være at afprøve stoffer direkte på den patientgruppe, man vil producere medicin til. Det kan lade sig gøre hvis man let og hurtigt kan matche ny personlig forsøgsmedicin med potentielle danske forsøgsperson med rette DNA-profil i det Nationale Genom Center.
Chancen for at nye stoffer når gennem alle faser af afprøvninger og ender med at blive godkendt som lægemiddel er meget lille. Kun omkring 10% ender som godkendte lægemidler på markedet. Et tal der endda er lavere når det gælder forsøgsstoffer mod kræft, hvor under 5% af stofferne ender som godkendte virksomme lægemidler. Risikoen for at man ingen effekt vil opleve ved tidlige fase 1 forsøg med forsøgsmedicin mod kræft er derfor over 95%, mens risikoen for alvorlige bivirkninger er reel.
Via NEXT-partnerskabet har staten givet medicinalindustrien let adgang til målrettet rekruttering af syge danske patienter blandt andet ved hjælp af danske registre og en ubesværet og optimeret behandling af “juridiske og myndighedsmæssige” processer og godkendelser. Konceptet kaldes ”one-stop-shop”. Målet er at firedoble det beløb lægemiddelindustrien investerer i tidlige forsøg på danske patienter.
NEXT agerer på den måde forbindelsesled for medicinalindustrien direkte ind i de dansk patientregistre. Datasamkøring giver mulighed for meget præcist at identificere den type patient industrien ønsker at lave forsøg på. NEXT er altså et slags statsligt stråmandsfirma, der formidler brug af danskernes sundhedsdata til medicinalindustrien, helt uden patienternes samtykke.
Kan staten tjene penge på et genomcenter?
Der er på Finansloven 2017 afsat 100 mio. kr. over de næste fire år til oprettelse af Nationalt Genom Center samt den omtalte investering til det forretningsmæssige forbindelsesled til de danske forsøgspatienter – nemlig NEXT. En så massiv investering sker naturligvis ikke uden at staten har vurderet hvad afkastet vil være. Man vurderer at det vil skabe stor vækst at stille danskere til rådighed i dette forsøgslaboratorium. For hver en krone investeret regner man med 1,64 krone retur på BNP.
Som patient forestiller man sig måske, at staten investerer pengene for patienternes skyld, med henblik på at opnå bedre behandling. Men i den rapport, der danner baggrund for anbefalingen om investeringen i NEXT, omtales patientperspektivet stort set ikke. Her er fokus i stedet på skabelse af arbejdspladser, afledte økonomiske effekter og vækst på bruttonationalproduktet.
I rapporten fylder det ikke meget at kun en mindre andel af forsøgsstofferne fra fase 1 siden godkendes som virksomme lægemidler. Man har end ikke gjort sig ulejlighed at interviewe de mennesker, der har været med i medicinalindustriens forsøg. I stedet har man interviewet forsøgspersonalet, som kan fortælle hvor glade og taknemmelige patienterne bliver, for den ekstra kærlige opmærksomhed de får, når de stiller sig til rådighed for menneskeforsøg. Derimod omtales det ikke at patienterne ved at indgå som forsøgspersoner løber en risiko.
Staten derimod løber nærmest ingen risiko ved at investere og satse på kommercialisering af patienterne. Danske patienter ved ikke at de er en handelsvare. De håber som regel på helbredelse eller føler at de ved at deltage i medicinforsøg gør en god gerning for videnskaben og fremtidens patienter. Spørgsmålet er om lige så mange forsøgspersoner ville være med, hvis det var for at gøre en god gerning for fremtidens nationaløkonomi og medicinalindustriens overskud.
DNA-registre og forskning
Staten opbevarer i øjeblikket 24,5 mio. vævsprøver på 5,7 mio. danskere. De kan være taget fra ved almindelige procedurer hos lægen, hvor man har fået lavet en celleprøve, taget en blodprøve eller fjernet et modermærke. Det kan også være de gemte hæl-blodprøver som alle spædbørn får taget ved fødslen. Hæl-prøverne er blevet gemt siden 1981. Hæl-prøverne kan DNA-aflæses. Det har man allerede demonstreret.
Ved hjælp af de danske sundhedsregistre har man fundet patienter med diagnoser så som ADHD, skizofreni, anoreksi, manio-depression og fundet deres gamle hælprøver frem. Disse patienter har herefter fået kortlagt deres DNA, for at afdække arveanlæg for psykiske sygdomme. Også hæl-prøver fra tilfældige danskere er på den måde blevet DNA-kortlagt. I alt har 80.000 danskere født mellem 1981 og 2005 fået deres DNA kortlagt, hvorefter DNA-data er blevet sammenkørt med sundhedsregistre og andre data over eksempelvis sociale ydelser og socioøkonomiske data. Alt sammen er sket uden at informere og spørge deltagerne om lov. DNA-profiler som disse risikerer med den nye lovgivning at kunne blive overført til et Nationalt Genom Center og indgå som aktiv i de kommercielle profileringer.
LÆS OGSÅ guide til at framelde
Danmark bevæger sig væk fra demokratiske principper
Koblingen mellem udnyttelse af danskernes sundhedsdata, DNA og muligheden for økonomisk gevinst via forsøg på mennesker og besparelser på sundhedsydelser er en politisk øm tå. Politisk frygt for borgernes forargelse, og forskernes og universiteternes angst for deres bevillinger fører til benægtelse. Når det kommer til udnyttelse af danskernes personlige digitale helbredsoplysninger og DNA kommer vi bare ikke udenom, at drømmen om økonomisk vækst og offentlige besparelser er et centralt omdrejningspunkt for planerne om brug af danskernes sundhedsdata.
I lande vi helst sammenligner os med, er den tid ved at være forbi, hvor man kan afholde borgerne fra basale rettigheder i form af medbestemmelse, gennemsigtighed og kontrol over noget så følsomt som egne helbredsdata. I USA, Norge og England har patienter efter kamp og demokratisk diskussion fået retten til at bestemme om deres kortlagte DNA beriget med andre registerdata skal lægges i nationale genomcentre og bruges til forskellige formål herunder det mangefacetterede “forskningsformål”.
Den ret tilbydes danskerne ikke. I Danmark arbejder vi i stedet målrettet på at fjerne rettigheder vedrørende privatlivsbeskyttelse og gennemsigtighed i hvad der foregår. Man spiller på at udnytte den tillid vi har til hinanden i Danmark og på kun at nævne de ”gode sider” ved forskning og ikke udnyttelsespotentialet. Man bruger derved forskningen som undskyldning for fjernelse af rettigheder og for brug af data til en række formål de færreste forbinder med forskning. Man bevæger sig i Danmark i direkte modsat retning af hvad den nye EU persondataforordning ellers lægger op til. Her lægges nemlig op til at den enkelte borger har fuld kontrol i forhold til brug af egne sundhedsdata.
Vi kan ikke blive ved med at opretholde det statslige monopol på udnyttelse af danskernes sundhedsdata uden selvbestemmelse, når denne i stigende grad er rettet mod kommerciel udnyttelse og vækst, styring og kontrol og andre lande går den stik modsatte retning. Mangel på samtykke er en bombe under tilliden til det danske sundhedsvæsen.
Først udgivet 03.01.2018
