Direktionsgangen i Struer indleder generationsskifte

Struer Kommune laver generationsskifte ved at udvide direktionen med to nye direktører inden to nuværende går på pension.

Begge fagdirektører i Struer går på pension i henholdsvis 2017 og 2018 og tager mange års erfaring med offentlig topledelse med sig. Derfor ansætter Struer Kommune fra 1. oktober to nye direktører, hvoraf den ene vil overlappe i et lille års tid for at sikre optimal overdragelse af viden og erfaring. Struer Kommunes direktion står overfor et generationsskifte, når de to fagdirektører Jørgen Jensen og Kjeld Berthelsen går på pension henholdsvis 31. december 2017 og 1. december 2018. 

Ledelsesaviserne

Ledelsesavisen nr. 9  samler op på debatten om fremtidens offentlige ledelse og styring med opsigtsvækkende indlæg og konklusioner fra konference med 200 ledere og forskere. Se alle artikler her.

Tidligere udgaver af Ledelsesavisen: 

Ledelsesavisen nr. 8 om tillid, kærlighed og nye paradigmer

Ledelsesavisen nr.7  om Sammenhængsreform og Ledelseskommission

Ledelsesavisen nr.6 om partiernes ønsker til ny styring

Ledelsesavisen nr.5 udkom i november 2016.

Ledelsesavisen nr.4 om strategier og styring 

Ledelsesavisen nr.3 om  Sverige, kloge ledere og eksperimenter

Nummer 2 - om retningslinier og en opsang til fagprofessionelle

Online-udgaven finder du lige her - den opdateres løbende.

Tilsammen bærer de på knap 40 års erfaringer i Struer Kommune. Kjeld Berthelsen havde første arbejdsdag i kommunen i april 1998 og Jørgen Jensen fem måneder senere. Med udsigten til at sige farvel til to erfarne fagdirektører inden for en relativt kort periode, har byrådet prioriteret at sikre et glidende generationsskifte og optimal overdragelse af opgaver og viden.

Nu er modellen for generationsskiftet på plads, og den betyder, at Struer Kommune efter sommerferien sætter gang i arbejdet med at ansætte to nye fagdirektører med tiltrædelse den 1. december i år. Det sker i samarbejde med Mercuri Urval, som er rekrutteringsfirmaet på opgaven.

Den ene skal overtage Jørgen Jensens direktørområde med et lille overlap, før han som aftalt går på pension med udgangen af i år. Den anden nye fagdirektør skal overtage halvdelen af Kjeld Berthelsens ansvarsområde fra den 1. december 2017 til den 30. oktober 2018, hvor Kjeld Berthelsen går på pension som aftalt.

Modellen er besluttet af et enigt Struer byråd, som har givet en ekstrabevilling for at finansiere udgiften til den ekstra direktørstilling på Kjeld Berthelsens område i knapt et år. 

Borgmester Mads Jakobsen er glad for den brede opbakning til forslaget om at mande op på ledelseskræfterne i overgangsfasen. 

”Jørgen og Kjeld repræsenterer mange års erfaring på vigtige driftsområder, både før, under og efter kommunesammenlægningen. Jeg er sikker på, at denne model sikrer en optimal overdragelse, samtidig med at de to jobs bliver endnu mere attraktive at søge for de rette kandidater, hvilket har været afgørende for Byrådet,” siger Mads Jakobsen.

Ud over en bedre opgave- og vidensoverdragelse i generationsskiftet og dermed mindre effekttab i organisationen, vurderer Mads Jakobsen, at modellen vil have flere positive betydninger i organisationen. Dels en styrket understøttelse af det nye byråd, der bliver valgt 21. november 2017 og tiltræder 1. januar 2018, dels større opmærksomhed på alle driftsområder i forbindelse med generationsskiftet, og endelig forbedrede muligheder for at sætte et godt, perspektivrigt team i en sammenhængende rekruttering. 

Derudover peger borgmesteren på, at Struer Kommune satser på sammenhængende borgerforløb, samskabelse og nærhed til lokalsamfundet, samt en ny styrelsesvedtægt der bl.a. skal sikre optimal politisk ledelse af organisationen, udnytte dens potentialer for fleksibel og tværfaglig opgaveløsning. Disse satsninger vil kunne kobles med en sammenhængende rekruttering af den nye topledelse. 

 

Emneord: Struer Kommune, Generationsskifte, Generationsskifteaftaler, Jørgen Jensen, Kjeld Berthelsen, Juli 2017-navne
Struer Kommune på DenOffentlige.dk Struer Kommune
Aktivitet: Artikler: 23 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige