Drab på betjent ligner hadforbrydelse: Rapport advarede mod udviklingen for fem år siden

Rapport advarede for fem år siden mod mørketal for antallet af hadforbrydelser. Selvom politidrab ligner en hadforbrydelse vil justitsminister skærpe regler for skytteforeningerne.

Det er 21 år siden, at en betjent sidst blev skuddræbt. Det er den længste periode mellem drab på betjente siden Anden Verdenskrig. Alligevel har Justitsminister Søren Pape Poulsen udsendt en pressemeddelelse om, at han vil skærpe reglerne. 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

”Der er behov for at stramme reglerne for skytteforeningerne, fordi der er for let adgang for tidligere straffede personer til livsfarlige våben. Det vil jeg nu indlede en dialog med skytteorganisationerne om. Samtidig vil jeg tale med Rigspolitiet og Politiforbundet, om vi kan gøre mere for at styrke sikkerheden for vores betjente,” siger justitsministeren i en pressemeddelelse. 
 
Samtidig vil ministeriet blandt andet nu se på, hvilke krav der stilles for at blive medlem af en skytteforening, hvilke våben personer uden våbentilladelse har adgang til og bør have adgang til, og hvordan tilsynet med skydninger i skytteforeninger konkret er indrettet.
 
Den udmelding bliver modtaget med forbehold af skytteforeningerne, der i forlængelse af tragedien på eget initiativ har iværksat en gennemgang af regler og procedurer. 
 
- Jeg gør mig mange tanker. Men jeg har endnu ikke fundet de vises sten. Den danske befolkning skal føle sig trygge ved at have skytteforeninger i landet. Men samtidig har vi et foreningsliv, som skal fungere. Vi er foreninger som håndboldklubber og fodboldklubber. Samtidig har vi et meget farligt idrætsredskab. Det er jeg meget bevidst om, siger Lars Høgh, der er formand for DGI Skydning - paraplyorganisation for skytteforeningerne. 
 
Rødovre Skytteforening havde mandag anmeldt, at en pistol var blevet stjålet. Det er formentlig den pistol - en kaliber 22-pistol af mærket Hemmerly - som blev brugt til at skyde betjenten. 
- Det er vigtigt at sige, at Rødovre Skytteforening reagerede med det samme. Jeg står 100 procent bag det, som foreningen har gjort, siger Lars Høgh. 
 
Politibetjent Jesper Jul blev skudt ved politistationen i Albertslund tirsdag. Han døde onsdag eftermiddag og blev mindet ved et storstilet optog med taler og fakler søndag foran politistationen i Albertslund. 
Den 26-årig mand, der er sigtet for drabet, er tidligere straffet og kom jævnligt i skytteforeningen. Han nægter sig skyldig. 
 
Hate crimes
Efter politiet havde anholdt den formodede gerningsmand kom det hurtigt frem, at han er psykisk syg, og tidligere har optrådt farligt og truende.
 
Familien til gerningsmanden har ligeledes ifølge Lokalavisen Albertslund fortalt, at han er fuld af had, har set sig sur på systemet og iøvrigt havde sagt, at han ville skyde en hundefører. Meget tyder altså på en såkaldt hadforbrydelse eller hate crime
 
Allerede for fem år siden skrev Videnskab.dk, at der ingen overblik findes over hadforbrydelser. Dengang med reference til udlændinge og homoseksuelle. Ifølge en rapport fra Institut for Menneskerettigheder afviser politiet ofte sager, der bliver anmeldt, og sager, der reelt er hate-crimes, bliver behandlet som almindelig kriminalitet.
 
”Der er nogle meget klare internationale retningslinjer på dette område. Staten har en klar forpligtelse til at bekæmpe diskrimination og efterforske og retsforfølge mulige hadmotiver ved forbrydelser. Hadforbrydelser er et af de mest alvorlige udtryk for diskrimination i Danmark, og derfor er der også behov for nogle effektive tiltag fra statens side,” sagde rapportens forfatter Lisbeth Garly Andersen fra Institut for Menneskerettigheder, dengang til Videnskab.dk.
 
Nu er politiet selv ramt af en såkaldt hadforbrydelse. Men foreløbig er de politiske svar på tragedien, altså at stramme reglerne for skytteforeningerne. 
 
”Der er et meget stort mørketal, som dels kommer, fordi mange ikke anmelder hadforbrydelser, og dels fordi politiet ikke behandler alle hadforbrydelser som hadforbrydelser,” sagde Lisbeth Garly Andersen for fem år siden til Videnskab.dk.
 
Her kan du læse politiets egen årsrapport om hadforbrydelser.
 
 
FAKTA: 12 betjente er dræbt siden besættelsen
Det hører til sjældenhederne, at betjente bliver dræbt i Danmark. Hundeføreren er den 12. siden besættelsen. Læs her om de gange, betjente er blevet dræbt.
 
1945: Den 19. september overrasker kriminalbetjent Eiler Lindvang, 28 år, den 42-årige Otto Neess under et indbrud i en lejlighed i Valby. Tyven skyder betjenten, som senere dør på hospitalet. Drabet koster Otto Neess 12 års fængsel.
 
1950: Landbetjent Harry W. Nielsen bliver skudt, da han standser den 20-årige Helmer Nielsen på en cykel uden lys. Helmer Nielsen, der var bevæbnet, var særdeles godt kendt hos politiet for en række røverier. Han bliver idømt fængsel på livstid efter drabet.
 
1965: Fire betjente bliver 18. september skudt ned af Palle Sørensen, der er på flugt i en stjålen bil. De dræbte betjente var Gert Søndergaard Harkjær, 24 år, Henning Skov Hansen, 24 år, Elmer Gert Jeppesen, 24 år, og Aksel Dybdahl Andersen, 28 år. Palle Sørensen idømmes livsvarigt fængsel. Efter mere end 33 år bag tremmer bliver han løsladt i 1998.
 
1971: Den 36-årige kriminalbetjent Arne Petersen dør, da han bliver skudt i ryggen under et forsøg på at anholde en sædelighedsforbryder på Djursland. En kollega bliver såret. Den 21-årige gerningsmand, Kaj Adam Lauersen, begår efter nedskydningen af de to betjente selvmord.
 
1975: Kriminalbetjent Kurt Bjarne Larsen fra Christianshavn overrasker på vej hjem fra arbejde en mand, der netop havde myrdet en kvinde i en port. Drabsmanden, den 28-årige Lennart Erik Holm, angriber betjenten og stikker ham ihjel. Han får otte års fængsel for vold med døden til følge.
 
1987: En iraker knuser en rude på værtshuset Lades Kælder i det indre København. Da han løber fra stedet, følger politibetjent Sten Kleist Carlsen efter, men bliver stukket ned og dør. Gerningsmanden, Moin Saleh Najm, får otte års fængsel.
 
1988: Den 3. november begår Blekingegadebanden danmarkshistoriens på det tidspunkt største røveri, da den får 14 millioner kroner ved et kup mod posthuset i Købmagergade i København. Under flugten skyder røverne den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen, der senere dør på Rigshospitalet. Ingen af røverne dømmes for drabet, da det ikke kan bevises, hvem der affyrede det dræbende skud.
 
1995: Efter et røveri mod en afdeling af Jyske Bank syd for Aarhus skyder og dræber gerningsmændene den 41-årige aarhusianske motorcykelbetjent Morten Mortensen. Fem år senere bliver fem franskmænd dømt for forbrydelsen. Den 35-årige Eric Boucher tilstår i retten, at det var ham, der dræbte Morten Mortensen og idømmes 25 års fængsel.
 
2016: Om morgenen 6. december bliver hundefører Jesper Jul skudt i hovedet, da han møder på arbejde. Han dør dagen efter. En 26-årig mand, der i længere tid har talt om at dræbe en betjent, fængsles for drabet.

 

Emneord: Hadforbrydelser, Kriminalitet, Skuddrab, Vold og trusler på arbejdet, Søren Pape Poulsen, Justitsministeriet, 121216
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 154

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige