DSB kører flygtninge i busser fra Tyskland til Danmark

Infrastruktur

22/10/2015 10:21

Nick Allentoft

Juridiske eksperter er i tvivl om, hvorvidt det er okay, at DSB transporterer flygtninge og migranter i busser

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

DSB gør sig måske skyldig i en lovovertrædelse, når selskabet uden om politiets kontroller transporterer flygtninge og migranter fra Flensborg til Fredericia i busser.

Flygtninge overblik

Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre.  Vi samler væsentlige og udvalgte relevante artikler på denne temaside.  

Juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet tør i hvert fald ikke blåstemple statsbanernes praksis, som kan stride mod udlændingelovens paragraf 59a om menneskesmugling.

Det er den, som 40 privatpersoner indtil videre er blevet sigtet for i forbindelse med flygtningestrømmen til Danmark og Sverige, fordi de har hjulpet udlændinge med ulovlige rejser.

- Det er bestemt en pointe, at sådanne bus- og togtransporter må ses i sammenhæng med sigtelse eller tiltale mod private for transport af flygtninge og migranter, der ønsker at rejse gennem Danmark til Sverige, siger han til Jyllands-Posten.

Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB, forklarer at bustransporterne sættes ind, når selskabet får besked om, at der er ekstraordinært mange passagerer, der vil med toget fra Flensborg. 

Og han understreger, at politiet er fuldt informeret om buskørslen.

- Vi blander os ikke i, hvordan politiet kontrollerer ved den danske grænse. Hvis politiet ønsker at standse vores busser, kan de jo gøre det, siger han til avisen.

DSB har bedt statens advokat, kammeradvokaten, om en vurdering, og kammeradvokaten slår fast, at det ikke er en strafbar lovovertrædelse, hvis transporten foregår i tæt dialog med politiet, og DSB følger politiets anvisninger.

En vurdering som juraprofessor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet er enig i.

Naser Khader (K) og Søren Espersen (DF) kritiserer dog DSB's fremgangsmåde, og sidstnævnte vil have undersøgt, om den er i strid med loven.

Hverken justitsminister Søren Pind (V) eller integrationsminister Inger Støjberg (V) har ønsket at kommentere transporterne over for Jyllands-Posten.

Samme svar er kommet fra Rigspolitiet, som lige nu arbejder på et svar til Folketinget i sagen.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.