Effektstyring af folkeskolen?

Med det nye regeringsgrundlag er der for første gang lagt op til effektbaseret, økonomisk styring i folkeskolen. Regeringen vil afsætte en pulje på 500 mio., som skal tilskynde skoler til en bedre indsats overfor de fagligt svageste elever.

Den interessante nyskabelse er, at  ”[m]idlerne fra puljen skal kun udbetales til skolerne, hvis de kan dokumentere, at de har løftet de fagligt svageste elevers niveau” (side 17). Det er et spændende tiltag, der kan bane vejen for anvendelsen af mere dynamiske og retfærdige tildelingsmodeller, der øger frihedsgradere for de enkelte skoler.

I praksis er effektbaseret styring ganske vanskeligt at implementere, og jeg vil henvise til et separat indlæg for flere detaljer om, hvordan det kan gennemføres i praksis. Ligesom ved alle andre former for resultatbaseret styring, så afhænger det af den konkrete implementering, om vil kunne fungere hensigtsmæssigt i praksis.

Hvad er effektbaseret økonomistyring?
Grundlæggende drejer effektbaserede økonomistyringsmodeller sig om at give bevillinger til at skabe resultater fremfor at styre efter f.eks. normeringer og aktiviteter. Det indebærer et helt nyt styringsprincip, hvor tildelingsmodeller baseres på, hvilken effekt der opnås, og hvor takster ikke alene baseres på f.eks. antal elever i en skole eller antal behandlinger på et sygehus, men tilrettelægges forløbsbaseret og delvist baseres på, hvilke resultater der opnås.

For at gennemføre forslaget skal vi have et egnet kvalitetsmål. Kvalitet er et kompliceret begreb med mange facetter, og vi skal nok erkende, at langtfra alle vil kunne indgå i det kriterium, der fordeler midlerne mellem skolerne. Det betyder ikke, at andre mål er uvæsentlige.

I teorien kan der tales om kvalitet i forhold til input, proces, output, outcome og impact. Det betyder eksempelvis, at kvalitet kan være et spørgsmål om, hvilke kompetencer medarbejderne på skolen har (input), hvilke undervisningsaktiviteter der gennemføres, eller hvilke kurser lærerne deltager i (proces), eller hvor mange elever der er undervist efter specifikke metoder (output).

Det mest interessante er, hvis kvalitet gøres til et spørgsmål om, hvilken effekt undervisningen har. Det kunne f.eks. indebære, at kvalitet betød, at elevernes læsefærdigheder blev forbedret, eller at elevernes trivsel blev forøget (outcome), eller at flere fik en ungdomsuddannelse efter folkeskolen (impact).

Der kunne givetvis udvikles mange nye målinger og registreringer, men spørgsmålet er, om ikke det mest hensigtsmæssige var at basere effektstyringen på de nationale testresultater.

Lad mig også sige, hvad der ikke må ske: Det vil være meget kedeligt, hvis vi ender i en situation, hvor midlerne fordeles som pulemidler efter ansøgning. Det er administrativ tungt og sikrer ikke en god fordeling af midlerne. Jeg vil også græmmes, hvis midlerne fordeles ’ligeligt’ mellem alle kommuner, for behovet er ikke ligeligt fordelt. Lad os nu se en udmøntning efter faglige og objektive kriterier.

Hvordan kommer vi fremad?
Regeringens ide er god, men den skal implementeres på en fornuftig måde for at kunne fungere i praksis. Jeg vil nødig optræde som politisk rådgiver i denne sag, men mon ikke det første skridt er at sikre et folketingsflertal – og mon ikke det vil fremme sagen, hvis både KL, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening forinden blev taget med på råd ved udviklingen af den konkrete fremgangsmåde?

Nogle gange bliver dårlige ideer gennemført, fordi de lyder godt og er nemme at forklare. Andre gange bliver gode ideer skudt ned, inden nogen har prøvet at forstå dem. Puljen til elevløft er potentielt en god ide, og jeg håber de relevante parter vil give den en chance og være i konstruktiv dialog. Det gælder uanset, om det bliver indført eller opgivet.

Indlægget har oprindeligt været bragt på Per Nikolaj Bukhs LinkedIn-profil. Læs det her.

Per Nikolaj Bukh (cand.oecon., ph.d.) er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han beskæftiger sig især med effektbaseret styring og design af ledelses økonomistyringsmodeller. Læs mere om effektbaseret økonomistyring i folkeskolen her.

Få mere at vide om effektbaseret økonomistyring på COKs temadag (se programmet her). Du kan også læse mere om Fremtidens Økonomistyring eller se COK’s video om kurset Fremtidens Økonomistyring.

COK på DenOffentlige.dk COK er en aktiv del af den kommunale velfærdsudvikling. COK er kommunernes kompetencecenter i forening, og vores vigtigste opgave er at understøtte kommunernes drift og udvikling gennem kompetence...
Aktivitet: Artikler: 61 | Events: 6 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige