162 plejefamilier og sociale tilbud er lukket siden 2014, hvor de fem Socialtilsyn blev født, skriver Jyllands-Posten.
De overtog dengang tilsynspligten fra kommunerne, men på trods af lukninger og oprydning i markedet, er kvaliteten fortsat ikke høj nok, mener flere parter. Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, er bekymret.
- Hver gang fagligheden ikke er i orden, rammes nogle mennesker. Man kan næsten ikke stille krav nok, siger han til Jyllands-Posten.
Ifølge Knud Aarup, som i 2012-2015 var direktør i Socialstyrelsen, var formålet med de nye tilsyn at få bugt med tvivlsomme bosteder. - Vilkårene for det socialpædagogiske er i øjeblikket, at der ikke er krav om autoriseret personale på samme måde som i andre lignende brancher. Det kan man godt undre sig over, siger Aarup, som nu er formand for Socialpolitisk Forening. Michael Graatang, der er direktør i de private tilbuds sammenslutning, LOS, afviser, at der stilles for få krav. - Det er helt ude i skoven. Vi er netop blevet underlagt et mere professionaliseret socialtilsyn, siger han. På Christiansborg er Venstres socialordfører, Carl Holst, enig. Han mener ikke, der skal skærpes mere. Ifølge Sara Birch Claces, socialchef i Dragør Kommune, der havde en kvinde indlogeret i Odder, er der stadig mange brodne kar i branchen. - Vi oplever i den grad, at der er for få faglige krav til folk, som vil etablere et opholds- eller behandlingssted. Enhver med et godt hjerte kan starte op. Vi ser konsekvensen, når vi møder de inkompetente steder, som bliver sat i verden, siger hun til Jyllands-Posten. Socialdemokraterne vil hæve kravene til plejefamilier Socialdemokratiet vil nu se nærmere på systemet, selvom partiet mener, at socialtilsynet varetager sin opgave godt. Det siger Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun mener dog, at er der grund til at se på, hvordan man skærper de faglige krav til de sociale tilbud og plejefamilierne yderligere. Det siger hun, efter at flere parter inden for feltet har efterlyst større krav. - Vi vil gerne være med til at kigge på, hvordan man hæver kvaliteten i plejefamilier og på hjem til socialt udsatte. Det handler om at få noget efteruddannelse. Fra feltets side har man råbt om mere uddannelse og supervision i årevis. Derfor er det måske tid til at tage det opråb fra faggrupperne alvorligt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. I løbet af de seneste år har myndighederne forsøgt at placere børn i plejefamilier i stedet for på institutioner, hvis de i en periode ikke kan være hos deres forældre. - Det er vi glade for, fordi jo mere familielignende forhold, jo bedre. Men det stiller nogle helt andre krav til, hvad det er for en uddannelse og supervision, plejefamilierne skal have, siger hun. Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra socialminister Karen Ellemann (V), som henviser til Venstres socialordfører, Carl Holst. Han mener, at der allerede er sikret høj faglighed i tilbuddene. - Det er socialtilsynet, som vurderer, om hjælpen på de enkelte hjem og plejefamilier er tilstrækkelig. Vi skal ikke politisk sidde og vurdere tilbuddene. Det lader vi socialtilsynet om, siger han.