Efter års politisk pres: Offentligt datasjusk skal give bøde

Regeringen vil nu straffe myndigheder med bøder på op til 16 millioner kroner for brud på datalovgivningen.

Presset af Folketinget vil regeringen nu straffe myndigheder med bøder på op til 16 millioner kroner for brud på datalovgivningen.

Det skriver Politiken fredag.

25. oktober fremsætter justitsminister Søren Pape Poulsen (K) et forslag til en ny databeskyttelseslov. 

Læs alt om DAMD-skandalen

I over syv år har sundhedsmyndigheder ulovligt indsamlet private fortrolige oplysninger om næsten alle danskere - det, der hedder DAMD. Læs alt om skandalen her

Her vil det fremgå, at bøderne kan blive på op til fire procent af en myndigheds driftsbevilling – dog med et loft på 16 millioner kroner.

- Overholder man ikke reglerne om databeskyttelse, er det en alvorlig sag, som skal have mærkbare konsekvenser. Derfor har regeringen besluttet, at også offentlige myndigheder skal kunne få bøder, hvis de overtræder reglerne, skriver Søren Pape Poulsen i en kommentar.

Et samlet Folketing har siden 2015 presset på for, at myndigheder skal sanktioneres på lige fod med private firmaer, når de overtræder loven og sjusker med databeskyttelse. 

Men Justitsministeriet har indtil nu advaret de folkevalgte mod at tage dette skridt.

Liberal Alliance har været blandt de fremmeste fortalere for også at bødestraffe myndigheder. Og retsordfører Christina Egelund lægger ikke skjul på, at ministeriets kursændring er "udtryk for et meget stærkt politisk ønske".

Regioner, kommuner og andre offentlige myndigheder er bekymrede over udsigten til bødestraffe og advarer mod, at det kan ramme velfærdsydelser.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

- Det vil jo få den konsekvens, at der så skal findes 16 millioner kroner i en kommunes budget. Det kan gå ud over servicen på skoler eller i ældreplejen, siger Pia Færch, KL's kontorchef for digitalisering.

Men både erhvervsliv og eksperter finder det rimeligt på denne måde at tvinge myndigheder til at tage databeskyttelse alvorligt.

- Databeskyttelsen i det offentlige er mangelfuld, men hidtil er det offentlige sluppet med en løftet pegefinger. 

- Hvis der kommer bødestraffe for op mod 16 millioner kroner, så er der 16 millioner nye incitamenter til at tage databeskyttelse alvorligt, siger digitaliseringschef i Dansk Erhverv Janus Sandsgaard.

/ritzau/

Emneord: Databeskyttelse, Datatilsyn, Personfølsomme oplysninger, Sanktioner, Bøder, 131017
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5987

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 13.10.17 Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér
    Problematisk dilemma

    Bøder er en lige så uhåndterlig størrelse som bonusser. Løber de hurtigt på gulvet får toppen en bonus. Hvis de fejler på gulvet får toppen en justeringslussing. Komplet uafhængigt af forholdene. Det skal være en meget lille organisation for at chefen kan ventes at have direkte indflydelse og tilsyn med arbejdet.
    Den aktuelle problemstilling er velegnet til at illustrere hvor modulær en organisation er på den måde, og leddene kun til dels forbundne.
    I øvrigt undrer det mig lidt, at det ikke er nævnt, at disse udspil tager afsæt i Persondataforordningen, som træder i kraft næste år.

  • 13.10.17 AE
    At de, som er ansat til at være ansvarlige, også bliver stillet til ansvar !

    Med udsigt til, at diverse bøder vil ramme velfærdsydelser, så er det stadig konsekvensfrit, ikke at overholde diverse lovgivninger !

    Det er en diffus fremstilling "det offentlige" !

    Det offentlige er inddelt i diverse forvaltninger, i forvaltningerne er der ansat en direktør, som øverste ansvarlig, med afdelingschefer under sig.
    Jeg tænker, at bøder, burde betales af forvaltningsbudget, af den forvaltning, som ikke overholder loven !
    Jeg tænker, at det er på tide, at de, som er ansat til at være ansvarlige, også bliver stillet til ansvar i deres forvaltningers lovbrud, det er jo deres ansvar.
    Det er muligt, at det kræver en ændring, i deres kontraktansættelser på millioner i års gage og med bonusser, til eksempel, for at holde budgettet giver bonusudbetaling! og selv om budgettet ikke bliver overholdt, bliver bonussen udbetalt !
    Bonusgodtgørelser burde lide samme skæbne som efterlønnen, det var dejlig nemt, for vore folkevalgte politikere at afskaffe efterlønnen, som befolkningen, i øvrigt selv betalte ! tænker jeg.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige