Efter frikadellegate i Randers: Madkultur splitter Fredensborg

Med kopi af forslaget fra Randers har Venstre og DF nu sat madkultur på dagsordenen i Fredensborg. Socialdemokraterne kalder det spild af tid.

Kommunale institutioner med madordninger skal sikre dansk madkultur som en central del af tilbuddet, og herunder servere svinekød på lige fod med andre madvarer.
 
Det ønske fik forleden sociale medier, forargelsen og fordømmelsen til at koge. Men mange overså de to øvrige punkter i det politiske forslag fra DF og V i Randers. 

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Det lyder også i forslaget, at alle skal sikres "en sund og varieret kost, hvor ingen tvinges til at spise noget der strider mod ens holdning eller religion," samt at institutionerne skal sikre "fleksibilitet som tager de nødvendige hensyn til allergikere, religion, diabetes m.v."

Nu splitter debatten Fredensborg Kommune, hvor Dansk Folkeparti og Venstre har fremsendt forslag om madpolitik til behandling i byrådet.
 
”Ved udarbejdelse af kostplaner og menuer på Fredensborg Kommunes institutioner, skal det være en rettesnor, at fremmed madkultur skal opfattes som et supplement til – ikke erstatning for – dansk madkultur. Hensynet til fremmede kulturer må ikke hindre, at der serveres traditionelle danske retter.”
 
- Vi har konstateret at institutioner i vor kommune ikke lever op til intentionen i beslutningen, F.eks. er der på en skole hvor menuen var stegt flæsk med persillesovs, en dansk ret på papiret, blevet brugt kalkun "bacon" til alle og ikke kun dem der ikke ønsker svinekød, forklarer Venstres byrådsmedlem Lars Egedal og hans DF kollega Flemming Rømer.  
 
Socialdemokraternes gruppeformand,  Per Frost Henriksen, kalder forslaget spild af tid. 
 
"Frikadelle forslag er spild af tid. Byrådet har store udfordringer med inklusion i folkeskolen, med skole-, ældre- og handicapbudgetter og er i gang med en fantastisk fremtidsplan, der hedder Fremtidens Fredensborg. Det virker skummelt, at både byråd og administration skal bruge tid på, at detailstyre helt ned på, hvad for noget kød, der skal spises i børneinstitutioner. Man undres. Bliver det næste at byrådet skal bestemme, at der skal spilles håndbold i idrætstimerne," spørger gruppeformanden. 

Dermed er han uenig med sin partikammerat i Herlev, borgmester Thomas Gyldal Petersen, der forleden kaldte hensigterne med madpolitikken for sund fornuft. 

"Kan se, at nogle socialdemokrater og venstrefløjstyper gør sig morsomme på bekostning af Randers byråd, der har besluttet, at byens daginstitutioner også skal servere svinekød som en del af den kommunale madordning. Børn der ikke må spise svinekød for deres forældre tilbydes naturligvis et alternativ," skrev den socialdemokratiske Herlev-borgmester. 
 
Han afslørede samtidig, at han administrativt i Herlev har truffet en lignende beslutning.
 
"Det er sund fornuft, der sikrer, at en helt almindelig del af dansk madkultur ikke forbydes af kulturelle eller religiøse årsager. I Herlev har vi administrativt truffet den samme beslutning, og dermed sikrer vi, at alle børn uanset i hvilken institution, de får plads, modtager det samme gode tilbud. Også når det gælder madordningen som en del af det pædagogiske tilbud. Lad bare venstrefløjen more sig, jeg er tilfreds med, at vi sætter vores personale fri af de diskussioner og det forældrepres, der kan opstå, hvis først man bøjer sig for usaglige krav," skrev borgmesteren på sin Facebook.
 
 
Her er V og DF forslaget i Fredensborg
 
Dansk Folkeparti og Venstre i Fredensborg kommune har i dag indsendt følgende forslag til behandling i byrådet.
 
Med baggrund i beslutning den 24-06-14 vedr. kommunens madpolitik:
 
”Ved udarbejdelse af kostplaner og menuer på Fredensborg Kommunes institutioner, skal det være en rettesnor, at fremmed madkultur skal opfattes som et supplement til – ikke erstatning for – dansk madkultur. Hensynet til fremmede kulturer må ikke hindre, at der serveres traditionelle danske retter.”
 
Vi har konstateret at institutioner i vor kommune ikke lever op til intentionen i beslutningen, F.eks. er der på en skole hvor menuen var stegt flæsk med persillesovs, en dansk ret på papiret, blevet brugt kalkun "bacon" til alle og ikke kun dem der ikke ønsker svinekød. 
 
Derfor fremsætter vi følgende forslag som præciserer sigtet med det oprindelige forslag.
 
"Vi ønsker, at de kommunale institutioner, der tilbyder madordninger, sikrer, at dansk madkultur er en central del af tilbuddet samtidig med, at der gives mulighed for at efterkomme brugernes ønsker.”
 
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at madtilbuddet når det er vedtaget af et flertal af forældrene i de kommunale daginstitutioner ikke af den enkelte kan vælges fra, hvilket tilsiger en politik, der tager hensyn til hele brugergruppen.
 
Kommunens institutioner opfylder ovenstående sætning ved uden undtagelse at sørge for, at det tages hensyn til de mindretal, som har specielle ønsker til kosten.  Det kunne være allergikere, diabetikere, vegetarer eller religiøse hensyn. Dermed er det også en selvfølge, at der i institutioner uanset religiøs sammensætning tilbydes svinekød som indgår i en lang række madvarer og retter.
 
Forældrebestyrelser vil være et naturligt organ, når der skal besluttes forskellige politikker i en institution. Eksempelvis spørgsmålet om sukker eller forhold omkring uddeling ved fødselsdage, men et så ømtåleligt emne som hvorvidt der kan være svinekød på menuen mener vi ikke kan pålægges institutionens bestyrelse.
 
Derfor anbefaler Venstre og Dansk Folkeparti, at Byrådet skal beslutte:
 
-at kommunale institutioner med madordninger sikrer dansk madkultur som en central del af tilbuddet – herunder serverer svinekød på lige fod med andre madvarer.
-at alle sikres en sund og varieret kost hvor ingen tvinges til at spise noget der strider mod ens holdning eller religion.
-at institutionerne sikrer fleksibilitet som tager de nødvendige hensyn til allergikere, religion, diabetes m.v."
 
Emneord: Frikadeller, Madpolitik, Madkultur, Randers Kommune, Fredensborg Kommune, Venstre i Fredensborg, Dansk Folkeparti, Lars Egedal, Flemming Rømer, Thomas Gyldal Petersen
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 169 | Events: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 22.01.16 Flemming Nakinge Nielsen
    Øllebrøds krigen

    Hvor længe skal en ret, have været en del af menuet, i danske køkken før den er dansk? stegt sild og vandgrød burde således være nationalretten stegt gris, i forskellige varianter er en ret fra det franske køkken. Der igen stammer fra Romerriget, frikadellen er italiensk. den danske ret der skrives på Fransk men oversat er ris på tysk "ris a.la manien" osv. snak snak og atter snak det er hvad DF har skabt, ingen resultater, ud over splid i befolkningen i nu 20 år.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige