Efterværn lærer unge at tage ansvar for sig selv

”Det skulle nok være gået, men slet ikke så godt, som det er”, siger Camilla. Efterværnet har gjort Camilla velkørende i både uddannelse og egen lejlighed.

Jordprøver, vandprøver, enzymer og kemiske analyser. Camilla Sørensen elsker sin uddannelse som laborantelev. Drømmen er et job i hendes hjemby Grindsted på Dupont Nutrition Biosciences, der producerer enzymer, tilsætningsstoffer og medicin. Uden efterværnet er Camilla ikke sikker på, at hun var kommet i uddannelse.

Sygdom og misbrug
Barndommen stod i skyggen af morens alvorlige sygdom og farens alt for store eneansvar. Flere teenageår var præget af misbrug. Selvom Camilla klarede at gå i skole, var det ikke hver dag, hun kom af sted og Camilla levede ikke op til sine egne ambitioner. En dag i niende klasse indså Camilla, at hun var kommet for langt ud i sit misbrug og tog beslutningen om at række ud efter hjælp.
   Selvom Camilla hurtigt fik et tilsagn fra kommunen, skulle der gå et år, og foretages mange rykkeropkald og skift af sagsbehandler, før Camilla kom på et opholdssted. Så begyndte den positive udvikling det til gengæld også straks at tage fart.
   ”Det betød meget, at jeg på opholdsstedet begyndte at gå hos en psykolog. Der lærte jeg at tale om tingene og undgå misforståelser og dumme situationer på grund af fortielser. Og når jeg ramte en mur, kunne jeg tage ud at ride på min hest, som jeg havde fået lov at have hos mig. Det betød meget,” fortæller Camilla.

Efterværn giver hverdagsfærdigheder
På opholdssteder handler indsatsen oftest om at få de unge til at fungere følelsesmæssigt og socialt. Det er i sig selv en opgave, der kræver fokus og intensitet. Til gengæld har de unge ikke meget ansvar for hverdagens praktiske og økonomiske udfordringer. Alle regninger bliver betalt og alle fornødenheder bliver stillet til rådighed. Sådan var det også på det opholdssted, hvor Camilla boede. For Camilla er der derfor ikke tvivl om, at efterværnet er et vigtigt indskudsled mellem det beskyttede liv på opholdsstedet og en voksentilværelse på egen hånd.
   For Camillas vedkommende bestod efterværnet først af et ophold på et kollegium for unge, der har brug for særlig støtte. Efter opholdet på kollegiet fik Camilla en kontaktpersonsordning med en af de voksne, som hun kendte fra kollegiet.
Ifølge Camilla er begge dele af efterværnet vigtige, men især er det vigtigt at have en kontaktperson.
   ”Det er først, når man står alene, at det hele bliver rigtig svært. Med et efterværn bliver du ikke bare sluppet. I stedet får du en proces, hvor du lærer nogle vigtige rutiner, inden du bliver sat fri for alvor. På den måde når du at indstille dig på at klare dig selv, inden du skal ud at bo alene.”
   På kollegiet arbejdede man med princippet om frihed under ansvar. De unge havde egen lejlighed og var ansvarlige for orden, økonomi og indkøb.
Det var trygt for Camilla og gav samtidig et godt indblik i, hvor krævende det er at skulle ud at klare sig selv.
   ”Man har så få penge, når man flytter for sig selv, og så mange udgifter, at det er svært at overskue, hvordan man skal klare det hele. Licens, vand, strøm og det meste andet er der altid blevet sørget for af andre, da man boede på et opholdssted. Derfor kan man nemt ende i en svær situation, hvis man i en periode ikke får lidt støtte til at få overblik.”

”At få bevilliget efterværn bekræfter mig i, at det er vigtigt, at jeg bliver ved med at forbedre min situation.  Det viser, at jeg ikke bare er et nummer, men et menneske, som det er værd at investere i.”

Helt for sig selv, men ikke ensom
Da Camilla flyttede fra kollegiet, flyttede hun sammen med en kæreste. Også her var det godt, at efterværnet var der og fungerede, da det gik op for Camilla, at forholdet var usundt. Camilla følte sig bundet og ude af stand til at leve et almindeligt ungeliv. Hvis Camilla ville fastholde sin egen gode udvikling, måtte hun flytte fra ham. Dér gjorde det en stor forskel, at hun havde sine kontaktpersoner at læne sig op ad.
   ”Jeg havde følt mig langt mere fortabt, mere ensom. Det var rart med sikkerhedsnettet. At jeg kunne ringe til mine kontaktpersoner, og med det samme få et trøstende ord at komme videre på. De var også gode til at få mit fokus væk fra kæresten og over på mig selv. Det var vigtigt.”
   Camilla er ikke en, der overrender sine kontaktpersoner, men relationen er stadig vigtig, og det at have et sikkerhedsnet har gjort en stor forskel.
  ”Når kommunen først igennem flere år har bevilliget og betalt dyre døgnophold, er der risiko for, at det er spildte penge, hvis man ikke følger den unge det sidste stykke med efterværn. Det skal både den unge og kommunen forstå og acceptere”
Kommunen skal bevillige, og de unge skal tage i mod hjælpen. Det kan gøre mange unge, lige som Camilla, til deres egne vellykkede uddannelsesprojekter.

”Man kommer til at tage sig selv mere alvorligt, når man bliver taget alvorligt af andre”.

Efterværn er:
1. Et vigtigt signal fra kommunen om, at man betyder noget
2. Mulighed for at holde fokus på det vigtige
3. Indre ro og styrke fordi man ved, at der er et sikkerhedsnet
4. Nogen at ringe til, når man ikke kan overskue tingene
5. Undgåelse af ensomhed og isolation

Emneord: LOS, Efterværn, Anbringelser, Ungeliv og Udvikling
LOS på DenOffentlige.dk LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud har som mission at arbejde for at styrke medlemmernes driftsvilkår og muligheder for at gøre en positiv forskel for udsatte børn, unge og voksne i...
Aktivitet: Artikler: 43 | Events: 3 | Kompetenceområder: 3

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også