Elever skal motiveres for at indfri læringsmål: Her er en guide til motivation

Læringsmål er ikke motiverende i sig selv. Der skal mere til og det begynder med at finde ind til den enkelte elevs motivation.

I folkeskoleregi arbejdes der  - både i dagligdagen og i politisk forstand – med målsætninger. For at arbejdet med målsætninger skal være effektivt, har det afgørende betydning at ét enkelt nøgleord, som tit bliver glemt, bliver taget mere i betragtning: motivation. For hvis arbejdet med målsætninger ikke indeholder motivation, så er det dømt til at gå galt. Og netop her har jeg oplevet at arbejdet med målsætninger i folkeskolen kan lære noget fra sportens verden.

Læs Nicklas Pyrdol

Nicklas Pyrdol er sportspsykologisk konsulent, ekstern lektor ved Syddansk Universitet og foredragsholder og blogger på DenOffentlige. Læs flere af hans indlæg her.

I sportens verden er målsætninger noget af det mest undersøgte, anvendte og debatterede. Derfor er der også nogle grundlæggende ting, der efterhånden er ret tydelige omkring målsætninger, som har relevans for folkeskolen:

  1. For at en målsætning skal have værdi som redskab, skal den fordre til motiveret adfærd, der er kendetegnet ved retning, intensitet og vedholdenhed.
  2. For at en målsætning skal skabe motiveret adfærd, skal individet have ejerskab over målsætningen.
  3. For at individet tager ejerskab over målsætningen, skal denne se målet som realistisk, indenfor egen kontrol og vigtigst af alt, som værdifuldt for individet at opnå.

Den svære motivation i folkeskolen

Arbejdet med målsætninger og motivation i folkeskolen er udfordrende, da børn selvfølgelig ikke kan vurdere hvad de skal oparbejde af viden, færdigheder og kompetencer, for at det kan give værdi til samfundet. Derfor forløber processen tit således at politikere og andre eksperter dikterer mål (samt formålet med disse mål) og rammer. Derefter bliver opgaven for lærerne at disse mål bliver opnået i praksis ude i de danske folkeskoler.

Udfordringen ligger i at når læreren inddrager eleverne i deres mål og formål ved at begrunde og tydeliggøre gennem plancher, undervisningsplaner og evalueringsark, så mangler den helt afgørende ingrediens: motivation.

Motiveret adfærd sker kun hvis eleverne tager ejerskab over de specifikke læringsmål. Og det gør de kun hvis de oplever at disse læringsmål er deres egne, og at de giver værdi for dem. Dog oplever jeg at langt de fleste læringsmål er hvad vi kan kalde ”præstationsmål”. Det er et mål for en præstation, som skal vurderes ud fra specifikke kriterier, der giver et billede af en viden, færdighed eller kompetence.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for læserne. Det skaber værdi for 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

 

Når vi i sportens verden oplever, at unge udøvere ikke er motiverede, uanset hvor tydelige og velbegrundede mål og formål er, så fokuserer vi på processen og derfor adfærden hos den enkelte. Vi fokuserer så at sige på udøvernes måde at ”være” på. Ved at fokusere på ”væren”, giver det udøveren en følelse af selv at have kontrol over om de lykkedes, de tager større ejerskab, når de selv skal vælge og vi kan i langt større grad anerkende dem på andet end deres målbare resultater og derfor holde motivationen for dem, når der er resultatmæssig modgang.

Vi prøvede i en 7. klasse

Denne viden fra sportens verden har jeg, sammen med en klasselærer, forsøgt at gøre bruge af i en 7.klasse på en af de skoler jeg har arbejdet med.

Eleverne fik til opgave at definere 3 værdier, som de ønskede skulle kendetegne dem i deres sport til træning. Eksempelvis blev værdier som fokus, målrettethed, samarbejde og positivitet valgt. Eleverne fik derefter til opgave at træne disse værdier så ofte som muligt, både til sport og i skolen.

Vi snakkede om hvordan de forskellige valgte værdier kunne komme til udtryk i elevernes adfærd, både i klasseundervisning, i individuelt arbejde, gruppe arbejde, præsentationer osv. Eleverne lavede derefter et fokuskort hver med deres 3 værdier, som de skulle have foran sig i alle timer og alle opgaver.

Klasselæreren brugte 5 minutter først og sidst i de timer hun havde med dem på at snakke med eleverne om værdierne. Ligeledes holdt jeg en workshop hver anden måned i løbet af skoleåret, hvoraf en af dem var med forældrene, så de også kunne bakke op. Gennem denne proces fik eleverne en motiveret adfærd der var i tråd med deres personlige værdier, og som de selv havde kontrol over. Samtidig var dette også i tråd med læringsmålene.

Derfor har jeg 3 råd til dig der ønsker at inddrage motivation som nøgleord i dit arbejde med læringsmål i folkeskolen:

  1. Lad eleverne have personlige værdier, som de har taget ejerskab for og snak jævnligt om det i plenum med eleverne og anerkend eleverne, når de lever op til deres værdier.
  2. Lad eleverne italesætte og evaluere hinanden på deres væren ved at få dem til at fortælle hinanden når en klassekammerat har levet op til sine værdier.
  3. Lad spørgsmålet ”hvordan vil jeg være lige nu?” være ligeså centralt som ”hvad vil jeg opnå lige nu?”

 

Emneord: Læringsmål, Trivsel i folkeskolen, Ny folkeskole, Skoleavisen, Folkeskolelærere, Nicklas Pyrdol, Motivation, Trivsel, 151216, Skoleavisen nr 5
NicklasPyrdol på DenOffentlige.dk Nicklas Pyrdol er sportspsykologisk konsulent, ekstern lektor ved Syddansk Universitet og foredragsholder. Igennem sit arbejde med udvikling af talenter, teams og organisationskultur indenfo...
Aktivitet: Artikler: 5 | Kompetenceområder: 4

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 06.04.17 Velfærd
    Efterskolernes succes skal undersøges

    Børn, som har gået på efterskole, klarer sig typisk bedre socialt og fagligt senere i livet. Nu skal forskere afdække årsagerne i et stort treårigt projekt.

  • 21.02.17 Velfærd
    Nu kan man få løn under læreruddannelsen

    Seks sjællandske kommuner vil nu tilbyde lønnet arbejde på en skole sideløbende med uddannelsen til lærer. Muligheden er især oplagt for lærervikarer, der ønsker mere faglig og pædagogisk ballast.

  • 21.02.17 Ledelse
    Skoleledelse: Behov for målrettet uddannelse

    En COK-undersøgelse peger på, at skoleledernes kerneopgaver har forandret sig så meget, at behovet for at få styrket deres kompetencer peger i flere retninger. En ny og mere praksisnær skolelederuddannelse er i støbeskeen, siger Claus Hjortdal.

  • 15.12.16 Velfærd
    OECD: Danmark kan gøre mere for at hjælpe udsatte ledige

    Ifølge en ny OECD-rapport bør Danmark øge dagpengedækningen for lavtuddannede og lavtlønnede arbejdstagere og forbedre den hjælp, der står til rådighed for disse som en del af en række reformer, der skal hjælpe afskedigede arbejdstagere med at komme hurtigere tilbage i arbejde.

  • 15.12.16 Infrastruktur
    Så har Odense Letbane fået stationsnavne

    De endelige navne på letbanens stationer ligger nu fast, efter Odense Byråd har godkendt navnene på onsdagens byrådsmøde.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige