Energistyrelsen: Fortsat grøn omstilling efter 2020 kræver nye initiativer

Energistyrelsen udgiver en fremskrivning af Danmarks energiforbrug, energiproduktion og udledninger af drivhusgasser, der rækker frem mod 2030. Den viser, at Danmark når EU-målene i 2020, men en fortsat grøn omstilling efter 2020 vil kræve nye energipolitiske initiativer.

Energistyrelsens nye ’Basisfremskrivning 2017’ viser, at det vil kræve nye energi- og klimapolitiske initiativer at fortsætte den grønne omstilling efter 2020 – og frem mod 2030 – når allerede besluttede initiativer i eksempelvis energiaftalen fra 2012 og en række EU-godkendelser af støtteordninger for vedvarende energi udløber.

Læs om Cop21 på temasiden

Vi har samlet de væsentligste historier fra Cop21 på en side. Læs meget mere her

Efter 2020 ventes forbruget af vedvarende energi i Basisfremskrivningen i at være nogenlunde konstant, da der med ”Frozen” policy tilgangen ikke forventes omstillet flere kraftværker til biomasse. Hertil kommer, at der ikke er vedtaget nye havvindmølleparker, og udbygningen med landvindmøller ventes at stoppe efter bortfaldet af støtten hertil i 2018.

Vedvarende energis andel af det endelige energiforbrug når 40 pct. i 2020, og Danmark opfylder dermed EU-målsætningen på 30 pct. med stor margin. I 2030 er VE-andelen i Basisfremskrivningen dog fortsat ikke over ca. 40 pct., hvorfor regeringens mål om, at vedvarende energi skal dække mindst halvdelen af energiforbruget i 2030, kræver yderligere energipolitiske initiativer.

Energistyrelsen har også regnet på, hvad DONG Energy’s målsætning om at stoppe brug af kul i 2023 isoleret set kan betyde for udviklingen. I dette alternative forløb er VE-andelen ca. 4 pct.-point højere end i grundforløbet som følge af en øget anvendelse af biomasse.

Vindkraft dækker 40 pct. af elforbrug i 2030

Nye datacentre og udfasningen af PSO ventes at føre til en markant vækst i erhvervslivets elforbrug på 35 pct. frem mod 2030. Væksten i elforbruget forstærkes af et fald i erhvervslivets energieffektivitet, da energiselskabernes energispareindsats med Basisfremskrivningens ”frozen” policy tilgang ophører efter 2020. Det stigende elforbrug vil især blive dækket af øget kulanvendelse og stigende elimport, da udbygningen med vedvarende energi stagnerer efter 2020. Forbruget af kul ventes at falde frem mod 2018 til 60 PJ og herefter vokse til 130 PJ i 2030.

Vedvarende energi ventes at dække 70 pct. af elforbruget i 2020, mens andelen i Basisfremskrivningen falder til 60 pct. i 2030. Vindkraft alene vil dække halvdelen af elforbruget i 2020, men andelen falder til 40 pct. i 2030.

2030-mål for drivhusgasser kræver nye initiativer

De danske udledninger af drivhusgasser har vist en nedadgående tendens siden midten af 1990’erne. I 2015 var de samlede udledninger faldet med 27 pct. i forhold til 1990, og i 2020 ventes en samlet reduktion på 37 pct. Frem mod 2030 forventes i Basisfremskrivningen imidlertid øget drivhusgasudledning, bl.a. som følge af det stigende kulforbrug. I 2030 er den samlede reduktion derfor formindsket til 28 pct. i forhold til 1990.

Danmarks EU-mål om at reducere de ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger med 20 pct. i 2020 set i forhold til 2005 – og opfylde delmål i perioden 2013-2020 – ventes opfyldt. Skal det forventede EU-mål for de ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger for perioden 2021-2030 nås, kræver det nye initiativer svarende til yderligere reduktioner på ca. 24 mio. ton CO2ækv. samlet i perioden 2021-2030.

FAKTA om Basisfremskrivningen

Basisfremskrivningerne giver en vurdering af, hvordan energiforbrug, energiproduktion og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig frem mod 2030, under de eksisterende vedtagne politiske tiltag i energi- og klimapolitikken. Det er, hvad man kalder en ”frozen policy”-fremskrivning for energi og klima. Resultaterne af en basisfremskrivning er derfor ikke en endelig facitliste men kan illustrere udfordringerne i forhold til at nå fremtidige energi- og klimapolitiske mål. 
 
Basisfremskrivningerne hviler på en række overordnede økonomiske forudsætninger om erhvervenes produktion, privatforbrug, brændselspriser m.m. og en række teknologispecifikke antagelser om priser og effektivitet på forskellige typer af anlæg. Den faktiske udvikling bliver påvirket, når der indføres nye politiske initiativer, og derfor skal fremskrivningen ikke betragtes som en prognose. 
Fremskrivninger af denne art vil altid være underlagt mange usikre antagelser. Et andet sæt antagelser end de anvendte vil derfor kunne rykke resultaterne i en anden retning.
 
Basisfremskrivningen vil for fremtiden blive offentliggjort i starten af kalenderåret.
Emneord: Energistyrelsen, Basisfremskrivning, 140317, Grøn omstilling, Bæredygtig omstilling, Energiaftale, Vedvarende energi, Det Klimapolitiske Initiativ, Danmarks Klimapolitik, Energi- og klimapolitik, Energiforbrug
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1317 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige