Erfaring: Stort potentiale i fjernundervisning

Infrastruktur

26/11/2015 11:32

Nick Allentoft

Overvejende positive erfaringer med fjernundervisning allerede, skriver DR Syd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Videokameraer og internet skal spille en større rolle i fremtidens folkeskole i de tyndt befolkede områder.

Der skal nemlig mere fjernundervisning via videolink ind i undervisningen, der hvor det er svært at tiltrække lærere. Det foreslår undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i dag i Jyllands-Posten.

I Varde Kommune har man allerede erfaringer med fjernundervisning gennem et projekt på tre af kommunens skoler.

Det skriver DR Syd

Og her har tilbagemeldingerne været overvejende positive, fortæller Bjarne Lund Christensen, der er skolekonsulent i Varde Kommune.

- Det giver mulighed for at bringe hele verden ind i klasselokalet. Man kan i princippet bringe en hvilken som helst person ind i undervisningen, som har adgang til en computer med net, siger han til DR Syd.

Men der er også udfordringer i den fjerne undervisningsform:

- Det er svært at ramme den fine linje mellem et foredrag og undervisning. Det er ikke meningen, at undervisning skal erstattes af envejskommunikation, siger Bjarne Lund Christensen.

Han pointerer også, at selvom formen har et stort potentiale, så bør det efter hans mening ikke blive brugt som en nødløsning.

- Man skal bruge det, der hvor det giver mening og giver eleverne en merværdi i undervisningen, siger han.

Ifølge Jyllands-Posten får idéen en blandet modtagelse.

Skolelederne og flere partier på Christiansborg er positive, mens Torben Voss fra Vestjyllands Lærerkreds og formand for Forældreforeningen, Mette With Hagensen, er skeptiske.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.