Nu skal det være en lovmæssig ret at arbejde hjemmefra. Foto: Shutterstock
Nu skal det være en lovmæssig ret at arbejde hjemmefra. Foto: Shutterstock

Nu bliver hjemmearbejde en ret ved lov

Erhvervsliv

11/07/2022 13:01

J. Bøgen

Fremover skal arbejdsgivere ikke have lov til at afvise ønsker om at arbejde hjemme uden at komme med en ordentlig grund.

Fremover skal det være en ret at arbejde hjemme.

Det mener i hvert fald det Hollandske parlament, der i sidste uge godkendt et lovforslag, som skal gøre hjemmearbejde til en ret for medarbejdere.

Og det er en markant ændring i den hollandske lovgivning. Som reglerne er nu, kan arbejdsgivere nemlig afvise medarbejderes ønske om at arbejde hjemmefra uden at komme med en årsag.

Men med den nye lov bliver arbejdsgivere tvunget til at tage stilling til medarbejdernes ønske og give en begrundelse for et eventuelt afslag.

Det skriver Daily Mail.

Massiv stigning i ønske om hjemmearbejde

I løbet af corona-pandemien indførte Holland, som mange andre lande, retningslinjer for hjemmearbejde. Men selv efter, at landet er åbnet op igen, er der sket et skift i holdningen til hjemmearbejde - ikke mindst på grund af den fleksibilitet, mange oplever ved det.

Men den øgede interesse for hjemmearbejde er ikke fremmed for hollænderne. Før pandemien arbejdede 14 procent af hollændere på arbejdsmarkedet hjemmefra ifølge hjemmesiden Eurostat.

De hollandske virksomheder er også positive i forhold til at holde fast i hjemmearbejde. For eksempel tillader den multinationale hollandske bank ING Groep, at deres medarbejdere i Holland må arbejde hjemmefra halvdelen af deres arbejdstid, dog med enkelte undtagelser i visse afdelinger.

"Vi kombinerer fordelene ved at arbejde på et kontor med at arbejde hjemmefra," siger en talsmand fra ING, Aram Goudsmit, til The Wall Street Journal.

Faktisk er hjemmearbejde så populært i Holland, af The Federation of Dutch Trade Unions (Sammenslutningen af Hollandske Handelsunioner) hylder den nye lov og kalder den et vigtigt skridt mod at gøre medarbejdere lykkeligere.

"Covid-krisen har vist, at hjemmearbejde kan fungere, og at medarbejderne er gladere og mere produktive, hvis de arbejder skiftevis hjemmefra og på kontoret," siger en talsperson fra sammenslutningen til Wall Street Journal.

En ændring i mentaliteten overalt i Europa

Generelt har pandemien ført til et skift i holdningen omkring hjemmearbejde på tværs af Europa.

I maj viste en undersøgelse, at britiske medarbejdere fører på verdensplan, når det handler om at nægte at vende tilbage til kontorarbejdet.

Faktisk viste undersøgelsen, som blev lavet af Work From Home Research, at hele 23 procent af de britiske lønmodtagere hellere vil sige op og kigge efter et nyt arbejde, end de vil tilbage til kontorarbejde.

Den samme tendens ses i flere europæiske lande, for eksempel i Ungarn, hvor hjemmearbejde er en dealbreaker for 20 procent af lønmodtagerne, og 19,6 procent i Holland. I Frankrig, Tyskland og Italien ligger tallene mellem 11,9 og 14,8 procent.

Danmark er ikke med i undersøgelsen, men på verdensplan er gennemsnittet omkring 14,58 procent af lønmodtagere, der ikke vil tilbage til at arbejde på kontoret.

Mest Læste

Annonce