Et år efter dagpenge­stop: Halvdelen uden job

Over halvdelen af de ledige, som har mistet dagpengene, er stadig ikke i job et år senere, viser seneste tal fra STAR.

På trods af gode konjunkturer og en arbejdsløshed godt i bund er det stadig meget svært for en restgruppe af langtidsledige at finde arbejde. Også efter at deres dagpenge er sluttet. 
Mere end halvdelen af alle ledige, som har mistet dagpengene, er således stadig ikke i job et år senere. Det viser tal fra jobindsats.dk under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Det skriver Magisterbladet. 

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid. Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

I januar 2016 udløb dagpengene for 1.531 dagpengemodtagere. 12 måneder senere havde bare 45 procent af dem status som lønmodtagere. De resterende 55 procent har altså stadig ikke fundet et arbejde, et år efter at deres dagpenge tikkede ud. 

“For dem er det sociale sikkerhedsnet enten ret lille eller stort set ikke­eksisterende. De kan måske lige få til dagen og vejen, men det er formentlig slet ikke nok til, at de oplever en sikkerhed i deres arbejdsliv”, siger adjunkt på Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet Stine Rasmussen til Magisterbladet. Hun forsker i bl.a. arbejdsløshedsforsikring og atypiske ansættelser. 

I januar 2016 mistede 164 akademikere dagpengene, og 88 personer var i arbejde et år senere. Det svarer til 54 procent, og akademikerne er derfor lidt bedre til at finde arbejde end de øvrige langtidsledige. 

Blandt de øvrige ledige fra a-kasserne mistede således 1.367 personer dagpengene på samme tidspunkt, og 602 af dem havde fundet arbejde et år efter. Det svarer til bare 44 procent. 

Når dagpengene ophører, ryger mange af de ledige på en anden ydelse som fx kontanthjælp. En restgruppe ender dog med at få hverken ydelse eller løn og har derfor ingen indkomst. Det gælder fx hver femte akademiker i den gruppe, som opbrugte dagpengene i januar 2016.

Med seneste dagpengereform, der trådte i kraft den 1. juli, er der blevet mulighed for fleksibel genoptjening af dagpengeret. Det skal medføre en større gevinst ved småjob, vikariater og få flere i beskæftigelse. 
Professor på Roskilde Universitet Jon Kvist sad med i Dagpengekommissionen, som står bag forenklinger og moderniseringen af dagpengesystemet. 

“Det nye system belønner arbejde med dagpenge i forholdet 1:2, hvor fx en times arbejde giver ret til to timers dagpenge. Håbet er, at flere ledige også med kortere ansættelser får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet under deres ledighedsperiode og dermed står stærkere til at finde et varigt job”, siger Jon Kvist.

 

Emneord: Dagpengesystem, Dagpengeperiode, Dagpengesystemet, Nyt dagpengesystem, Dansk Magisterforening, STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Dagpengekommission, 130917
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1280 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige