EU giver sig selv flere forsvarsmuskler

Politik

07/03/2017 09:59

Nick Allentoft

EU tog mandag et stort skridt mod at styrke samarbejdet på forsvarsområdet.

Forsvars- og udenrigsministrene besluttede i Bruxelles at etablere en ny stående enhed kaldet MPCC til at planlægge og koordinere nuværende og fremtidige støtteoperationer.

Det gælder de igangværende træningsmissioner i Mali, Somalia og Den Centralafrikanske Republik.

Enheden skal også gøre det nemmere at etablere missioner i fremtiden, fordi man ikke hver gang skal starte forfra med at etablere en struktur.

MPCC får til huse i EU's Udenrigstjeneste og skal i første omgang omfatte omkring 30 medarbejdere.

Danmark står på grund af forsvarsforbeholdet udenfor.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce