Evaluering: Frikommuneforsøg viser gode resultater

Frikommuner oplever bedre ressourceudnyttelse og øget kvalitet for borgerne. Hent evalueringerne her.

Ni frikommuner har siden 2012 haft ca. 173 aktive forsøg svarende til ca. 86 unikke forsøg, hvor frihed fra udvalgte statslige regler skulle bane vej for bedre løsninger og mere enkle regler. Den tværgående evaluering af Frikommuneforsøg I (2012-2015) er nu færdig og peger på gode resultater. Evalueringen viser bl.a., at ca. 60 procent af forsøgene ifølge kommunerne i høj grad har levet op til deres formål om alt fra enklere arbejdsgange til bedre kvalitet for borgerne.

Læs mere om frikommuneforsøgene her

Vi samler historier om og fra frikommunerne her

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann siger:

”Nu vil jeg sammen med resten af regeringen kigge grundigt på frikommunernes erfaringer for at se, hvor vi kan omsætte de gode idéer til generel lovgivning til gavn for alle kommuner - og ikke mindst alle borgere.”
 
Nogle regler, som frikommunerne har udført forsøg med, er allerede blevet ændret. Regelændringerne vedrører ca. 20 procent af forsøgene, hvoraf en del har peget i samme retning som de reformer, der er blevet vedtaget. Frikommuneforsøg med fleksibel holddannelse har fx givet inspiration til folkeskolereformen. I forsøgene har man bl.a. arbejdet med skiftende holddeling på tværs af årgange og klassedeling for at styrke elevernes læring, trivsel og motivation.
 
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann siger:
 
”Jeg er rigtig tilfreds med, at frikommuneforsøget har skudt gang i så omfattende og succesfuld en nytænkning. Vi skal hele tiden være på tæerne for at skabe mest mulig værdi for borgerne af den offentlige service. Og her er frikommuneordningen et godt redskab til at undersøge, hvordan ændrede regler kan hjælpe kommunerne til bedre at gribe nye muligheder og tage effektivt hånd om aktuelle udfordringer.”
 
Fakta om Frikommuneforsøg I
De ni frikommuner i Frikommuneforsøg I er Fredensborg, Fredericia, Odense, Odsherred, Gentofte, Gladsaxe, Vejle, Vesthimmerland og Viborg.
 
Eksempler på frikommuneforsøg:
 
  • Udvidet virksomhedspraktik for forsikrede ledige
  • Informeret samtykke til tandlægebehandlinger
  • Kommunal levering af tilkøbsydelser i hjemmeplejen
  • Fleksibel holddannelse i folkeskolen
  • Øget fleksibilitet i anvendelsen af afgiftsfrie busser
  • Forenklet procedure for ændring af lokalplaner
 
FAKTA: Evaluering af frikommuneforsøgene
Frikommunernes forsøg er evalueret af kommunerne selv suppleret af eksterne evalueringer. Du kan læse om evalueringerne her.
 
Kommunerne har evalueret deres forsøg selv, mens RMC-BDO har gennemført den tværgående slutevaluering. RMC-BDO har desuden gennemført supplerende evalueringer af forsøg med retten til anonym ambulant alkoholbehandling, vederlagsfri fysioterapi og bedre udnyttelse af botilbud og plejeboliger.  
 
Frikommunerne har i foråret 2016 evalueret deres forsøg på baggrund af minimumkrav fastsat i medfør af frikommuneloven, jf. Bekendtgørelsen om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner. Kravene har haft til formål at sikre en systematisk erfaringsopsamling, der kan bidrage til et solidt beslutningsgrundlag, når regeringen og Folketinget skal tage stilling til, hvilke forsøg der skal give anledning til generelle regelændringer. Evalueringerne kan læses på kommunernes hjemmesider.
 
Derudover har Rambøll og BDO for Social- og Indenrigsministeriet og KL gennemført en tværgående slutevaluering af frikommuneforsøgene.
 
Evalueringen viser, at ca. 60 % af forsøgene ifølge kommunerne i høj grad har levet op til deres formål om alt fra enklere arbejdsgange til bedre kvalitet for borgerne. Øvrige 25 % af forsøgene har ifølge kommunerne i nogen grad levet op til formålet. Evalueringen kan læses her i en kort og en lang rapport. Se pressemeddelelse om evalueringen her.
 
I løbet af efteråret 2016 vil der blive færdiggjort to yderligere evalueringer. Der er tale om en evaluering af tre udvalgte forsøg på beskæftigelsesområdet ved Rambøll og BDO samt en effektevaluering af forsøg på beskæftigelsesområdet, der gennemføres af KORA. 
Emneord: Frikommune, Frikommuneforsøg, Frikommuner, Karen Ellemann, Evaluering
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1094 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige