Kun tre ud af ti byrådsstole er besat af kvinder.

Få kvinder når til tops i kommunerne

Ledelse

01/06/2015 11:18

Mikkel Sarka

100 år efter kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt, går det stadig trægt med at få plads på rådhusene. Der sidder en kvinde i tre ud af ti byrådsstole mod fire ud af ti pladser i Folketinget.

I den kommunale top er skævheden endnu større med en kvindelig borgmester for bordenden i kun hver ottende kommune. De seneste 25 år har kvinderne dog udgjort en større andel af de valgte end de opstillede folketingskandidater.

           Læs mere om offentlig ledelse på vores tema-side her

At vejen mod parlamentarisk ligestilling er lang illustreres også af, at der gik 30 år, fra kvinderne blev valgbare ved Grundlovsrevisionen i 1915, til der for alvor begyndte at komme kvinder i Folketinget.

Det kan du læse om i bogen Kvinder og mænd i 100 år – fra lige valgret mod ligestilling,som Danmarks Statistik udgiver i dag for at markere Grundlovsjubilæet. I tekst og tal dykker bogen ned i mange aspekter af udviklingen for og mellem kønnene fra 1915 til i dag. Læs blandt andet, at:

  • Da børn født uden for ægteskab i 1937 fik ret til deres fars navn og arv, udgjorde de hver tiende nyfødte. I dag fødes mere end hver anden baby uden for ægteskab.
  • Gennemsnitsalderen for fødende kvinder var 31 år for 100 år siden – den samme som i dag. Til gengæld fødte kvinderne mere end fire børn hver dengang mod færre end to i dag.
  • Mens kvinder tidligere i høj grad giftede sig ”opad” med bedre uddannede mænd, er billedet vendt. Kun 23 pct. af kvinderne gifter sig opad, mens 34 pct. af mændene gør det. I resten af parrene er uddannelsesniveauet ens.
  • Selv om mænd har haft ret til at gå på barsel i siden 1983, tager de stadig kun 10 pct. af barselsperioden. Højtuddannede fædre tilbringer mest tid hjemme med poderne.
  • Mens kvinder udgjorde 3-4 pct. af de nyudklækkede jurister og læger i 1920, er to ud af tre kandidater på disse fag i dag kvinder.
  • Selv om forskellen på kvinders og mænds løn er mindsket, findes der stadig et løngab på 14 pct. for det samlede arbejdsmarked. Forskellene er højest i det private erhvervsliv og mindst i staten.

Udvalgte nedslag i ligestillingens historie kan ses i denne video, som medierne er velkomne til at bruge på deres websites. Du kan også tage temperatur på ligestillingen på temasiden dst.dk/ligestilling.

Mest Læste

Annonce