Det viser en prognose fra Skolelederforeningen, og det tal bekymrer både skoleledere, lærere og kommunernes forening, KL, da der samtidig allerede nu er så få kvalificerede ansøgere til ledige stillinger som skoleleder, at stillinger må genopslås, og skoler må drives videre af midlertidige ledere, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Andreas Rasch-Christensen, der er forskningsleder på professionshøjskolen VIA, forklarer, at udsigten til mangel på kvalificerede skoleledere især er kritisk i disse år, efter at skolereformen er indført.
»Skolelederne har fået en ny, central rolle med skolereformen – de har fået mere ansvar og større betydning for skolen og dermed for eleverne. Forskningen viser, at læreren spiller den vigtigste rolle for elevernes læring, men tæt fulgt af skolelederen,« siger forskningschefen.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, forklarer, at foreningen overvejer at investere i en kampagne for at tiltrække flere ansøgere til de ledige stillinger. Han mener, at årsagen til den manglende interesse for at søge en stilling som skoleleder er, at landets folkeskoler de seneste år er vokset. Derfor er det en stor mundfuld at skifte et lærerjob ud med jobbet som leder for f.eks. 200 ansatte og et budget på 100 mio. kr. om året.
Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, ser dog situationen som et direkte resultat af skolereformen.
