Får 4 mio i støtte men: Ingen ord om Nordjylland beholder prestigefyldt golf-turnering

Regionsrådet i Nordjylland har nu bevilget fire millioner kroner til golfturneringen Made In Denmark. Det glæder initiativtageren, Lars Larsen, der dog intet siger om konsekvenserne.

Det var lige ved at smutte både for Regionen og Lars Larsen, da der for nogle uger siden gik politik i regionens vækststøtte til Larsens internationale golfturnering Made in Denmark. De seneste to år har turneringen fået 7.5 mio årligt i støtte, og både politikere og turneringens ledelse havde forventet, at samme beløb skulle falde i år. Men så gik der politik i sagen. 
 
Sagen blev sendt frem og tilbage mellem regionsrådet og regionens vækstforum. Først med anbefaling om at støtte med mellem 2 og 7.5 mio, så med forslag om at lade støtten falde bort og da sagen var varmest truede Lars Larsen med at flytte turneringen helt ud af Nordjylland. 
 
   FÅ VORES NYHEDSBREV. KLIK HER.
 
“Jeg kan ikke samarbejde med useriøse halvløgnere eller helløgnere, for det er jo det de er. Så nu må vi flytte det, og hvis vi så skal til at have det til København, så må vi gøre det,” sagde en rasende Lars Larsen til TV2 Nord.

Forleden landede sagen så mindeligt i Regionsrådet, da Made in Denmark fik en bevilling på 4 mio, og dermed selv må finde 3.5 mio andre steder. Larsen er ifølge en pressemeddelelse fra Made in Denmark tilfreds.

””Selvom beløbet er mindre, end jeg havde håbet på, er jeg glad for, at Regionsrådet anerkender Made in Denmarks betydning for vækstfremme og turisme i Nordjylland” siger Lars Larsen.
 
 
Udsigt til millionunderskud
Det er tredje gang turneringen afvikles og foreløbigt sidste år i den nuværende kontrakt med European Tour. Det første år skabte turneringen ifølge promoter Flemming Astrup et overskud på 268.000 kroner mens det sidste år var 12.000. Dermed er der udsigt til millionunderskud i år.
 
Ifølge Flemming Astrup, har Lars Larsen med Jysk Holding overfor European Tour og Fonden Made in Denmark stillet de fornødne garantier for projektets samlede økonomi. Promotoren forventer trods Regionens mindre tilskud, at turneringen vil fortsætte mange år endnu, men siger intet om, hvor den vil ligge fremover.
 
”Vi har en god dialog med European Tour og vores sponsorer, og jeg er ret sikker på, at vi finder en model, så Made in Denmark kan fortsætte mange år endnu. Lige nu koncentrerer vi os dog om 2016 udgaven. Når vi ved mere om fremtiden, skal vi selvfølgelig nok melde det ud” siger Flemming Astrup
 
Made in Denmark 2016 spilles fra 25.-28. august på Himmerland Golf & Spa Resort. 
Emneord: Made in Denmark, Lars Larsen, Region Nordjylland
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 145

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 21.03.17 Politik
    Ønske fra landdistrikter: Hold fast i maritime jobs i yderkommuner

    Søfolk fra den danske offshore-branche har for manges vedkommende bopæl i de danske landdistrikter. Derfor anbefaler Landdistrikternes Fællesråd, at regeringen udvider nettolønsordningen til at gælde hele den maritime offshore.

  • 20.03.17 Politik
    Kære minister: Lad succesen fortsætte

    Landdistrikternes Fællesråd, Håndværksrådet og Djøf har skrevet til erhvervsministeren og bedt ham finde flere penge til landdistriktsvækstpilot-ordningen.

  • 09.12.15 Ledelse
    Der er læger i alle nordjyske sundhedshuse

    Der praktiserer nu, hvad der svarer til 11 læger i de fire nordjyske sundhedshuse, der er åbnet i løbet af de seneste to år. Flere læger starter praksis fra nytår.

  • 27.03.14 Velfærd
    Forberedelserne er i gang til Made in Denmark

    I forbindelse med Made in Denmark i uge 33 har Vesthimmerlands Kommune mange forberedelser, så vi er klar til at tage imod de mange tusinde gæster og deltagere, som vil besøge Vesthimmerlands Kommune.

  • 04.12.12
    Sygehusbyggeri skaber innovation og arbejdspladser i Nordjylland

    En intelligent forsendelseskasse som kan forbedre kvaliteten af blodprøver og diagnoser. Det bliver næste skud på stammen i Regionen og Vækstforums indsats for at skabe nye, innovative løsninger og flere nordjyske arbejdspladser i forbindelse med byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital. Projektet har netop modtaget 4 mio. kr. fra Fornyelsesfonden.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige