Politisk handling efterlyses af formanden for Forsvarets største fagforening Centralforeningen for Stampersonel, Jesper K. Hansen. Meldingen kommer, efter at Politiken har gennemgået Forsvarets budget, og det viser, at der mangler 15 milliarder kroner til nyt udstyr såsom kampfly, mandskabsvogne og lastbiler.
Forsvarets personel er også så presset, at mange for tiden stiller spørgsmålstegn ved deres fortsatte forbliven i tjenesten, siger Jesper K. Hansen.
- Det er på allerhøjeste tid, at politikerne får øjnene op og får besluttet, hvad de vil med det danske forsvar. Forsvaret vil meget og kan meget, men kan altså ikke alt. Det virker som om, at politikerne netop vil det hele. Derfor er hele Forsvaret ved at kollapse, siger han i en pressemeddelelse.
Læs også: Forsvarschefen afviser kritik
Medarbejderne kan knap nok følge med, som det er i dag, siger Jesper K. Hansen.
- Budgetterne holder ikke, og medarbejderne mærker det i deres dagligdag. De mangler materiel over alt, og de løber stærkere og stærkere for at kunne klare alle de opgaver, der presses ned over dem. Alle vegne mangler der kolleger, men for at løse det akutte behov betaler Forsvaret millioner af kroner til, at Forsvarets i forvejen travle medarbejdere kan påtage sig yderligere merarbejde, siger han.
Jesper K. Hansen advarer om bare at købe ind for at købe ind.
- Det nytter jo heller ikke at købe materiel, hvis der ikke er nogle medarbejdere tilbage til at bruge det. Det er jo ikke holdbart i længden. Vi har advaret politikerne og Forsvarets øverste ledelse gang på gang og fortalt dem, at der mangler personale, der mangler materiel, og der mangler en fornuftig prioritering af opgaver, men der er ikke reageret.
- Nu ramler hele korthuset, hvis ikke politikerne for alvor tager sig sammen og bliver deres ansvar bevidst. Jeg er dybt bekymret over, at politikerne tilsyneladende ikke aner, hvor alvorlig situationen er. Nu må de altså komme frem og prioritere efter de faktiske forhold, siger Jesper K. Hansen.
Forsvaret mangler 15 milliarder kroner til udstyr Der er ikke sammenhæng mellem politiske mål for forsvaret og de penge, der er til rådighed, siger lektor. Forsvaret skal bruge over 31 milliarder kroner på nye kampfly og andet materiel i de kommende syv til otte år, men der er kun omkring 16 milliarder på generalernes og admiralernes indkøbskonto. Det fremgår af Politikens gennemgang af forsvarets budgetter og de planlagte investeringer i kampfly, mandskabsvogne, lastbiler og andet udstyr frem til 2024, hvor de sidste kampfly skal være betalt. - Der er ikke er nogen sammenhæng mellem de politiske mål for forsvaret og de penge, der er til rådighed, siger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet til Politiken. Han bakkes op af professorerne Ole Wæver og Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet. - Forsvaret har brug for alle de her ting og måske mere, hvis de fortsat skal kunne det, de kan i dag, men de har ikke pengene. Og jeg har svært ved at se, hvordan partierne bag forsvarsforliget vil finde milliarderne på børnehaver, sygehuse og andre velfærdsudgifter. - Næsten uanset hvad, skal nogle af de milliarder komme fra forsvarets eget budget, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen, der indtil sommer var kontorchef i Forsvarsministeriet. I dag har forsvarets ledelse lige godt to milliarder kroner om året til at købe nyt materiel for - altså cirka 16 milliarder frem til 2024. Meget lavt sat vil flykøbet alene koste 20 milliarder i den periode, men der skal også købes meget andet isenkram. I 2016 skal politikerne enes om det nye forsvarsforlig. Ingen partier tvivler på det store minus på anskaffelseskontoen - til gengæld er der ingen enighed om, hvordan pengene skal findes. Marie Krarup (DF) mener, at "der er sparet alt for meget på forsvaret", men hun vil ikke sætte tal på ekstrabevillingerne. Hverken Socialdemokratiet, SF eller Liberal Alliance vil afsætte flere penge. Det er ikke lykkes Politiken at få fat i forsvarsminister Peter Christensen (V), som er på rejse.
Officerer: Meningsløst med danske kampfly i Syrien
Når Løkke og andre politikere taler om at sende danske kampfly ind i Syrien, giver det ikke mening. Der er ikke altid sammenhæng mellem det, politikerne ønsker sig af Forsvaret og det, Forsvaret rent praktisk kan levere.
Ved Folketingets åbning i sidste uge var meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for eksempel ganske klar: Er der brug for danske kampfly i Syrien i kampen mod Islamisk Stat (IS), så er han åben for, at det er en mulighed. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, udtalte derefter, at også det største oppositionsparti var positivt indstillet på idéen. Men mulige bombetogter i Syrien med F-16-kampfly holder bare ikke i virkeligheden, siger oberstløjtnant Niels Tønning, der er formand for officerernes fagforening, HOD. - F-16 kampfly har ikke forsvarssystemer, der er egnet til den trussel, som er i Syrien. Hvis ikke vi har en alliance med Syrien, så har vi missiltyper i Syrien, som F-16 kampfly ikke har noget værn imod. Vi kan ikke gå ind i Syrien. - Vi kan ikke forvente at undgå tab i en Syrien-mission med de kampfly, som vi har, med mindre vi har en alliance med syrerne, og det kan jeg ikke forestille mig, siger Tønning til Ritzau. Det er ifølge ham de såkaldte S-S-22-missiler, som F-16 kampflyene ikke kan opfange, når de fyres af sted. Danske F-16 kampfly er for nylig vendt hjem efter ét års kamp mod IS i Irak. På grund af nedslidt mandskab og materiel er kampflyene trukket tilbage, og de skal erstattes af en radarstation. Men planen er, at danske kampfly igen skal i luften, og regeringen overvejer i den forbindelse en udvidelse af det danske mandat. En mulighed kunne være at leje en anden type kampfly, hvis Danmark skulle assistere med bomber i Syrien. Men det er næppe en god idé, mener Tønning. - Det tager flere år at omstille sig fra forskellige flytyper. Man kan ikke regne med, at vores piloter kan sætte sig op i et hvilket som helst fly og flyve det, siger han. Meldingen kommer samme dag, som Politiken bringer en historie om, at Forsvaret ifølge avisens gennemgang af Forsvarets budgetter mangler 15 milliarder kroner til nyt udstyr. Blandt andet skal der købes nye kampfly. Der er ingen deadline for, hvornår danske kampfly skal i luften igen. Danske kampfly har hidtil ikke deltaget i bombetogter mod IS i Syrien. /ritzau/
