Fjernvarmeselskaber skal spare en halv milliard om året

Infrastruktur

29/10/2015 17:13

Nick Allentoft

Danmark skal spare 3,3 milliarder kroner årligt i vores forsyningssektor. Af dem skal fjernvarmesektoren levere en halv milliard årligt fra 2020 – primært ved af selskaberne inden for fjernvarme måles og vurderes mod hinanden. Det fremgår af ny rapport, som offentliggøres i dag – dagen før Dansk Fjernvarmes Landsmøde
Kodeordet er benchmark. Altså at forskellige selskaber måles op mod hinanden, og den stærkeste vinder. Og det er netop den medicin, der skal til for at gøre fjernvarmesektoren mere effektiv og lønsom. Hvert enkelt fjernvarmeselskab skal være mere effektivt, og samlet set skal det give forbrugerne en årlig gevinst på en halv milliard kroner.

Sådan kan man læse i en ny embedsmandsrapport, ”Moderniseret regulering i fjernvarmesektoren – til gavn for forbrugere og virksomheder”, der udkommer i dag.

”Jeg ser frem til en mere effektiv og billigere forsyningssektor i fremtiden. En halv milliard kroner i besparelser hvert år fra 2020 er kærkomne indtægter i en stadigt mere trængt økonomi i Danmark. Jeg glæder mig til at diskutere rapporten ved Dansk Fjernvarmes Landsmøde, som starter i morgen,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.   Rapporten leverer et forslag til en ny regulering af fjernvarmesektoren, der bygger på en modernisering af det nuværende princip om nødvendige omkostninger. Det er således ikke et ’opgør’ med hvile-i-sig-selv-princippet.   I korte træk stilles der krav om, at selskaberne skal indberette omkostninger og data på en ensartet måde, så der kan udvikles en solid benchmarkingmodel til brug for at sammenligne effektivitet på tværs af selskaberne.   Med afsæt heri udmøntes individuelle effektiviseringskrav til de selskaber, der har de største effektiviseringspotentialer.   Forslaget vil også give selskaberne bedre værktøjer til styring og ledelse. Benchmarkingmodellen kan hjælpe med at udpege de omkostninger, som er særligt høje i forhold til sammenlignelige selskaber. Fakta: Regeringen indleder på baggrund af rapporten de politiske forhandlinger i de kommende måneder Effektiviseringen af fjernvarmesektorensom skal give 0,5 milliarder kroner i besparelser hvert år fra 2020 er en del af Vækstaftale 2014, som et bredt flertal i Folketinget gennemførte sommeren 2014. Omsætningen i fjernvarmesektoren er på cirka 20 milliarder kroner om året. Effektiviseringsvolumenet er altså på 2,5 procent af de samlede omkostninger  

Mest Læste

Annonce