Flere bliver sortlistet i sundhedsvæsenet

Lovstramning har ført til en lang række sager mod læger, som vurderes at være til fare for patientsikkerheden.

Læger, tandlæger og sygeplejersker, som er til fare for deres patienter, fældes i øjeblikket i store tal af et nyt effektivt tilsyn.

Det er indført for hurtigt at kunne sætte en stopper for sundhedspersoner, der udgør en fare for patientsikkerheden, skriver Berlingske.

Til dato har over 300 medarbejdere ikke længere autorisation til at arbejde i det danske sundhedsvæsen. 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for læserne. Det skaber værdi for 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

 

Samtidig er knap 90 sundhedspersoner, primært læger, havnet i et offentligt tilgængeligt register. Enten fordi de er blevet sat under skærpet tilsyn eller har fået indskrænket deres ret til for eksempel at udskrive medicin. 

Desuden er en enkelt læge blevet udstyret med et decideret arbejdsforbud. Yderligere to læger har fået suspenderet deres autorisation.

Det fremgår af en status fra Styrelsen for Patientsikkerhed til Folketingets sundhedsudvalg om effekten af en lovstramning. 

Styrelsen blev etableret sidste sommer. Det erklærede formål var at styrke patientsikkerheden og sørge for et mere effektivt tilsyn. 

Det skal kunne skride ind over for de sundhedsmedarbejdere og behandlingssteder, "som ikke er deres ansvar bevidst".

- Langt de fleste læger og andre sundhedspersoner i vores sundhedsvæsen gør et rigtigt godt stykke arbejde. Men der er desværre enkelte, som ikke lever op til det store ansvar, de har, siger fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V) til Berlingske. 

- De skal stoppes, før de gør skade på patienterne. Derfor er jeg tilfreds med, at styrelsen bruger de værktøjer, vi i Folketinget har givet dem, så de nu hurtigere kan gribe ind over for sundhedspersoner, der kan være til fare for deres patienter, tilføjer ministeren. 

Lægeforeningen er fortaler for et mere effektivt tilsyn, siger formand Andreas Rudkjøbing.

- Vi har hele vejen igennem støttet, at vi fik et stærkere tilsyn, som var langt bedre til at gribe ind hurtigere over for læger og andre sundhedspersoner til fare for patientsikkerheden, siger han til Ritzau.

- Og vi oplever helt klart, at der bliver taget langt flere sager op, og at barren så at sige er blevet sænket. 

Han påpeger dog, at lægernes retssikkerhed skal sikres.

- Derudover er det naturligvis også vigtigt, at man får lavet nogle forløb, som sikrer og understøtter, at lægen eller sundhedspersonen kan vende tilbage til arbejdet på en god måde, siger Andreas Rudkjøbing.

/ritzau/

Emneord: Farlige læger, Sundhedsvæsnet, Sundhedsområdet, Patientsikkerhed, 310317, Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, Tandlæger, Sygeplejersker
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5415

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige