Flere børn føler sig ramt af ensomhed

Velfærd

10/11/2014 19:40

Suleman Haider

”Jeg føler mig udenfor og uelsket. Jeg føler, jeg ikke betyder noget, og at folk ville være ligeglade, hvis jeg døde.” Det er bare et af mange råb om hjælp, som Børns Vilkårs telefonrådgivning BørneTelefonen modtager i et stigende omfang fra ensomme børn, skriver Kristeligt Dagblad.

En analyse af BørneTelefonen, foretaget af Børns Vilkår, viser, at der det seneste år har været 522 samtaler om ensomhed, hvoraf otte procent af dem dokumenterer en klar sammenhæng mellem ensomhed og selvdestruktiv adfærd. 

”Nogen af dem, vi taler med, overvejer at tage livet af sig selv. At tale med børn, som i en alder af 13 år ikke kan se nogen vej ud af de problemer, de har, udover at begå selvmord, er ubærligt,” siger Bente Boserup, der er souschef i Børns Vilkår og chef for BørneTelefonen.

Først i 1998 blev tematikken ”Ensomhed” en registreret problemstilling på BørneTelefonen. Det skete som følge af et øget antal henvendelser omkring ensomhed, som løbende har udgjort en større andel af alle opkald. 

De seneste tre år har 4200 samtaler handlet om ensomhed og er nu den primære henvendelsesårsag på BørneTelefonen. Ifølge psykolog og ensomhedsforsker ved Syddansk Universitet og CFK, Region Midtjylland, Mathias Lasgaard er der en generel tendens til, at børn og unge går med deres problemer selv, fordi der især blandt unge er meget fokus på, hvordan de fremstår socialt.

”Der er sket et skifte i retning af, at når unge har det skidt, så i stedet for at være truende og udadreagerende vender de tingene indad i højere grad, end de har gjort tidligere. De holder på følelserne og facaden og reagerer i stedet ved at isolere sig eller skære i sig selv,” forklarer Mathias Lasgaard.
Hos den frivillige organisation Ventilen arbejder man med ensomme unge i 16 lokalforeninger over hele landet. Her peger man på, at ensomhed gennem længere tid kan være ødelæggende for unges selvværd og dermed øge risikoen for depressioner og selvmordstanker. 

”Nogle børn og unge føler ikke, at de har værdi for andre mennesker. Vi hører tit unge, der siger, at de lige så godt kunne lade være med at være her. Den følelse af ikke at betyde noget for andre er så nedslående, at nogle unge tænker, at det er lige meget, om de er her eller ej,” siger Formand for Ventilen Danmark Maria Bergmann Nielsen.
Ofte har børnene faktisk forsøgt at gå til en voksen for at snakke om problemerne, påpeger Bente Boserup, som oplever, at børnenes råb om hjælp ikke altid bliver taget alvorligt.

”Det kan være svært som forældre at høre, at ens barn ikke lykkes socialt, og det er ikke fordi, forældrene er onde og ligeglade, men børnene kan opleve det som om, at forældrene har for travlt til at høre det. Hvis de så heller ikke lytter i skolen, ender børnene med at tumle med tingene selv,” siger Bente Boserup.

Mathias Lasgaard forklarer, at jo længere tid, børnene går med problemerne selv, desto sværere kan det blive for dem at komme af med de dystre tanker om sig selv. 
”Når børnene putter med problemerne, så kan det have den konsekvens, at der ikke er nogen til at få dem på bedre tanker. Derfor kan det være svært for dem at slippe den grundlæggende følelse af, at de ikke duer til noget og ikke har noget at byde ind med. Børnene søger en løsning på deres problemer for eksempel ved at skære i sig selv, fordi det på den korte bane kan føles som en smart måde at håndtere ensomheden eller andre problemer på, fordi den fysiske smerte mindsker den følelsmæssige smerte.”

 

 

 

 

Mest Læste

Annonce