Statsminister Lars Løkke Rasmussen oplyser, at størstedelen af udflytningen af statslige arbejdspladser kan klares uden et flertal.
Størstedelen af planen om udflytningen af statslige arbejdspladser ud fra hovedstaden kan føres ud i livet af regeringen, uden at der skal findes flertal i folketingssalen.
- Det her er regeringens plan, og den kan regeringen eksekvere på. Der er nogle ganske få steder, der er omfattet af lovgivning, og der er vi afhængige af, at vi kan komme gennem Folketinget, siger han og tilføjer:
- Men ud over det er det vores ansvar at indrette statens administration, ligesom det er i dag. Lars Løkke Rasmussen nævner Dansk Institut for Internationale Studier og Arbejdsskadestyrelsen som eksempler, der skal testes i Folketinget. Læs også: Vil flytte 4000 statslige arbejdspladser. Her er listen Regeringen vil bruge 400 millioner kroner på at flytte 3900 arbejdspladser til 38 byer i provinsen. Det er den største udflytning nogensinde, fastslår statsministeren under præsentationen af regeringens plan. De 38 byer er placeret i i alt 25 kommunerne, som dermed får et løft i antallet af lokale arbejdspladser. Øvelsen vil især ramme mange statsansatte i København, der enten skal finde nyt job eller flytte til provinsen. Regeringen oplyser, at mere end hver tiende statslige ansatte - når man fraregner politifolk og gymnasielærere - bliver flyttet ud af København. De økonomiske vismænd og tænketanken Kraka har tidligere påpeget, at udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen ikke har stor - om nogen - effekt på produktiviteten. Blandt andet derfor kalder de Radikale også planen for håbløst gammeldags. R: Venstres udflytningsplan er gammeldags Venstre-regeringens plan om at flytte tusindvis af statslige arbejdspladser rundt i landet - fra de store byer til provinsen - får i princippet opbakning fra De Radikale. Men også kun i princippet. - Vi er helt enige i, at strømmen at statslige arbejdspladser skal vendes. Staten skal ikke være et københavnerfænomen, siger partiets ordfører for landdistrikter, Andreas Steenberg. - Men det, Venstre har lagt op til, er håbløst gammeldags. Vi foreslår i stedet en model, hvor vi skaber en langt mere moderne og decentral sektor, siger han. - Konkret vil Radikale oprette en lang række huse i alle regioner i Danmark, hvor medarbejdere fra forskellige ministerier og styrelser arbejder side om side, og de vil nemt og gnidningsfrit kunne samarbejde med deres kolleger i resten af landet, siger han. - De skal sammen løse myndighedsopgaver, hvor det giver mening. Det vil give et nyt og mere bredt perspektiv på den offentlige opgavevaretagelse, lyder det. Mens Radikale gerne havde set mere kreativitet i forandringerne, mener Albertslunds borgmester at planen er ren symbolpolitik. Borgmester: Hovedløst at flytte statslige job ud Det er hovedløst og symbolpolitik af værste skuffe, mener borgmester i Albertslund Steen Christiansen (S). Ham mener ikke, at der er noget, der dokumenterer, at det vil have positiv effekt i forhold til at skabe vækst og flere arbejdspladser. - Tværtimod er det en dyr løsning. Både økonomisk og for tusindvis af familier i hovedstadsområdet. Og så ved du stadig ikke om der er kvalificeret arbejdskraft. Det er symbolpolitik af værste skuffe. Uden effekt, men med stort kompetencetab og en masse andre kedelige konsekvenser, siger han i pressemeddelelse. Til pressemødet torsdag sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at der selvfølgelig vil blive udfordringer, men at de var overkommelige, da han blev spurgt om det ikke vil gå ud over centraladministrationen. - Vi vil ikke benægte, at der bliver udfordringer. Men det bliver ikke en nedsmeltning af centraladministrationen, lovede han. Planen vækker ikke overraskende glæde hos de kommuner, der nu får tilført op til flere hundrede nye arbejdspladser. En af dem er Næstved. Næstved-borgmester: Vi er jublende glade På borgmesterkontoret i Næstved kan man ikke få armene ned over nyheden om, at 395 statslige arbejdspladser flytter til kommunen. - Vi er jublende glade, siger borgmester Carsten Rasmussen (A) og kalder det for et "kæmpe boost." Det er dele af Skat med 20 stillinger, der rykker til byen, samt hele Udlændingestyrelsen og samtlige af dens 375 stillinger. - Vi har været nede at ligge efter finanskrisen, hvor folk begyndte at flytte tilbage til København. Vi har haft svært ved at sælge boliger og huse, og vi har haft virksomheder, der har haft svært ved at overleve, siger Carsten Rasmussen. Næstved ligger en time fra København, men borgmesteren er ikke bekymret for, om størstedelen af medarbejderne vælger at pendle i stedet for at bosætte sig i kommunen. - I så fald svarer det til 400 dagsturister, og det betyder meget for handelslivet og caféer. Og så er man med til at rose området, når man opdager, at Næstved slet ikke er så slem, siger han. Han håber dog selvfølgelig på, at mange vil vælge at slå sig ned permanent i Næstved. - De får en stor velkomst, og alle kommunens ejendomsmæglere vil stå i kø for at tilbyde dem materiale, siger han. Han fastslår, at kommunens skoler og daginstitutioner sagtens kan rumme flere børn. - Vi har været i gang med at lukke børneinstitutioner og pasningstilbud, fordi børnetallet har været faldende siden 2008. Så vi kan i hvert fald umiddelbart rumme 400 ekstra børn uden problemer, siger Carsten Rasmussen. Djøf om jobudflytning: Sådan er vilkårene Det er en del af præmissen som ansat i staten, at regeringen kan flytte arbejdspladser fra hovedstaden til andre dele af landet, siger Lars Qvistgaard, der er formand for Djøf Offentlig, som organiserer jurister og økonomer. - At regeringen vil flytte en masse statslige arbejdspladser er jo bare sådan, vilkårene er for statsligt ansatte, men vi er naturligvis opmærksomme på, hvordan man vil gribe det an, siger han til Ritzau. Udspillet, der præsenteres torsdag middag, har allerede vakt bekymring blandt Djøfs medlemmer, fortæller Lars Qvistgaard. - Der er en uro. Det er vist sådan, man bedst kan kendetegne stemningen. Vi har løbende fået henvendelser på, hvad reglerne og rettighederne er, og det er jo helt naturligt, siger han. - Omvendt må man sige, at det er et stort projekt, og selvom vi har en anerkendelse af, at det er et politisk ønske, har vi samtidig en forhåbning om, at det bliver en succes, og det vil Djøf selvfølgelig gerne bidrage til, siger Lars Qvistgaard. Hos Dansk Magisterforening foreslår man en jobgaranti på to år og en prøveperiode på op til seks måneder for ansatte i statslige styrelser, som flyttes til en anden landsdel, og særligt forslaget om prøveperioden støttes af Djøf. - Det kunne helt bestemt være en idé. En prøveperiode kan måske motivere flere til at tage vejen. Samtidig mener vi, at man skal tænke familiesituationen ind. Her nævner Lars Qvistgaard, at man gerne ser initiativer, der skal bidrage til, at ægtefællen også kan få nyt arbejde, mens der skal være gode pasningsmulighederne for dem, som har børn. FAKTA: Her har staten tidligere rykket job til provinsen Statslige arbejdspladser er tidligere flyttet til Esbjerg, Ringkøbing, Nykøbing Falster og Hobro. Det er ifølge vismændene i Det Økonomiske Råd, som behandlede emnet i deres seneste rapport, sket flere gange i de seneste år - dog ikke i samme omfang som i for eksempel Sverige og Storbritannien. Se eksempler på tidligere udflytninger her: * Sikkerhedsstyrelsen blev etableret i Esbjerg i 2004. * Skats betalingscenter blev flyttet til Ringkøbing i 2005. * Statsforvaltning Sjælland blev rykket til Nykøbing Falster i 2007. * Tinglysningsretten blev samlet i Hobro i 2007. * Ifølge vismændenes forårsrapport findes over 40 procent af de statslige arbejdspladser fortsat i hovedstadsområdet. Kilder: Forårsrapport 2015 fra formandskabet i Det Økonomiske Råd /ritzau/
