Første måling siden udflytningsplan: Næsten alle takker nej

Infrastruktur

14/10/2015 13:29

Nick Allentoft

Planen om at flytte statsansatte fra hovedstaden ud i landet får en kold skulder fra de statsansatte selv, ifølge undersøgelse fra Djøf. Men de kommer på andre tanker, vurderer borgmester, landdistriktsformand og forsker.
Hensynet til familien vejer tungt hos statsansatte, hvis job står for at flytte til provinsen. Blot tre procent vil rykke med, så de kan blive i deres nuværende stilling, mens 54 procent erklærer, at de ikke forventer at fortsætte i jobbet, viser en ny undersøgelse foretaget af fagforbundet Djøf.

Finanslov 2016

Følg udviklingen i stammedansen om Finanslov 2016 lige her.

Vi sorterer noget af det rituelle cirkus fra, så du får mere af det væsentlige.

Mere præcist er kun 18 ud af de 558 adspurgte medlemmer parate til at flytte bopæl for at bevare det nuværende job. 66 vil blive boende og pendle, 170 vil pendle, til de har fundet et andet job, mens 304 forventer at stoppe i stillingen. Og det er især familiemæssige årsager, der ligger bag beslutningen om at stoppe. Over halvdelen henviser i undersøgelsen til samleverens jobmuligheder og skolesøgende børn.

Formand for offentligt ansatte i Djøf Lars Qvistgaard er ikke overrasket over, at andre faktorer end de ansættelsesmæssige spiller ind på beslutningen.    - Det vidner om, at selv om man er glad for sit job, så tæller det højt, hvor man bor og har sin familie, siger han til Ritzau.   Han henviser til, at mange er gift eller bor sammen med en højtuddannet, som ingen garanti har for beskæftigelse det nye sted.   - De kan være ansat i det private eller have deres egen virksomhed. Et job i det offentlige, sådan som nogle af de modtagende kommuner vil forsøge, ligger måske ikke lige for, siger Lars Qvistgaard. Læs alt om udflytningsplanen her Undersøgelsen er den første siden regeringen 1. oktober offentliggjorde sin plan om at udflytte 3899 statslige job. Men den er kun et udtryk for en umiddelbar reaktion, mener tidligere forskningskonsulent i regional udvikling Klaus Lindegaard, der har evalueret flere udflytninger af statsjobs, kalder de nye tal et "øjebliksbillede".   - Da sikkerhedsstyrelsen blev flyttet til Esbjerg, var det hver fjerde, der flyttede med. Og det er jo væsentlig højere end det tal, der kommer frem her. I det lys må man betragte det som en umiddelbar reaktion, siger han til Politiken.   Borgmester satser stor is på væddemål om tilflyttere Det er for tidligt at konkludere, at blot 3 ud af 100 statsansatte ønsker at flytte med deres arbejdsplads, hvis den bliver flyttet til provinsen. Det siger borgmester i Viborg, Torsten Nielsen (K), som forventer, at flere end kun 18 ud af de adspurgte 558 vil flytte med deres arbejdsplads. Viborg står til at få flere end 200 nye stillinger tilknyttet byen.

- Det er et spinkelt grundlag at udtale sig på, når der er så mange ubekendte. Der er endnu ingen, der ved, hvor selve arbejdspladsen er, på hvilke vilkår man skal flytte, eller hvilke overgangsløsninger der er mulighed for. Det tal, tør jeg godt vædde en stor is på, bliver større, siger Torsten Nielsen.

Som det ser ud nu, skal Civilstyrelsen sende 84 stillinger til Viborg, Taksationssekretariatet sender to stillinger, mens diverse klagenævn med videre samles i "Klagenævnenes Hus", som sender 162 stillinger til Viborg. Det gælder blandt andre Natur- og Miljøklagenævnet og Forbrugerklagenævnet.   Inden udgangen af næste uge vil Viborg Kommune kontakte de arbejdspladser, som bliver flyttet til byen, for at høre hvad de ansatte finder interessant i forbindelse med flytningen. Det kan være job til eventuelle ægtefæller, børns mulighed for skolegang eller den lokale kultur. Det lave tal overrasker alligevel Viborgs borgmester.   - Alle tal fra de tidligere udflytninger siger noget andet. Så det er en af de ting, jeg gerne vil udfordre ved at sige, at Viborg overgår de tre procent. Når først vi kommer længere hen, og man får overblik over, hvad vi er for en størrelse, så vil det tal øges ganske, ganske fornuftigt, siger Torsten Nielsen.   Han forventer, at der ikke vil være problemer med at besætte de stillinger, hvor den ansatte fravælger at flytte med.    - Vi har større virksomheder som Grundfos og hospitalet, og alle melder tilbage, at de ingen problemer har med at rekruttere medarbejdere, heller ikke til højtuddannede, siger Torsten Nielsen.   Landdistrikterne kasserer Djøf-måling Formanden for Landdistrikternes Fællesråd er sikker på, at lysten blandt statsansatte til at flytte med deres arbejdspladser til provinsen vil blive meget større, end den er i øjeblikket.    - Umiddelbart kan jeg ikke konkludere noget på den her måling. Den kommer alt for tidligt og få dage efter beslutningen om at flytte 3900 statslige arbejdspladser ud. Mange havde ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det kunne komme på tale, og de er derfor i en form for chok, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, til Ritzau.    Ifølge målingen fra Djøf er kun tre procent af medarbejderne på de arbejdspladser, som skal flyttes til provinsen, interesseret i at skifte bopæl og rykke med. Men det vil ændre sig, mener Steffen Damsgaard.    - Jeg kan faktisk ikke bruge de her tal til noget. Det interessante er nu, at der kommer en god proces, hvor medarbejderne kommer ud til den del af landet, hvor deres arbejdsplads skal placeres og ser hvilke faciliteter, der er i den kommune, som skal danne rammen om deres fremtidige arbejdsliv.   Han nævner kendskab til naturværdier, børneinstitutioner, skoler og fritidsaktiviteter samt ikke mindst muligheden for at bosætte sig væsentligt billigere end i hovedstadsområdet som vigtige elementer i den proces.    Jobmulighederne for ægtefæller skal også undersøges, før det giver mening at lave en måling.    - Så har man først et helhedsbillede og kan tage en beslutning. Og så kunne det være interessant at se en måling om, hvor mange der ville blive i hovedstaden, siger Steffen Damsgaard.    FAKTA: Disse statslige institutioner flytter til provinsen Regeringen vil flytte omkring 3900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen. En måling foretaget af fagforbundet Djøf viser dog, at kun tre procent af de statsansatte, hvis arbejdsplads rykker til provinsen, selv forventer at rykke med.   Se den fulde liste over de institutioner, der helt eller delvist skal flytte, og hvor mange stillinger, det drejer sig om:   * Følgende institutioner flytter helt:   Udlændingestyrelsen: 375 stillinger til Næstved.   Arbejdsskadestyrelsen: I alt 325 stillinger til flere byer.   Statens Administration: 226 stillinger til Hjørring.   Søfartsstyrelsen: 190 stillinger til Korsør.   Geodatastyrelsen: 96 stillinger til Aalborg.   Dansk Institut for Internationale Studier (Diis): 88 stillinger til Aarhus.   Civilstyrelsen: 84 stillinger til Viborg.   Naturstyrelsen: 81 stillinger til Randbøl.   Færdselsstyrelsen: 65 stillinger til Ribe.   Danmarks Evalueringsinstitut: 62 stillinger til Holbæk.   Spillemyndigheden: 50 stillinger til Odense.   Danmarks Akkrediteringsinstitution: 42 stillinger til Holbæk.   Børnerådet: 16 stillinger til Billund.   Danida Fellowship Centre: 15 stillinger til Holbæk.   Nationalt Center for Undervisning i Natur, Teknik og Sundhed: 13 stillinger til Sorø.   Jagt- og Skovbrugsmuseet: 13 stillinger til Djursland.   Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane: 11 stillinger til Ringsted.   Statens Værksteder for Kunst: 8 stillinger til Helsingør.   Rådet for Socialt Udsatte: 5 stillinger til Rønne.   Taksationssekretariatet: 2 stillinger til Viborg.   * Disse institutioner rykker delvist til provinsen: Dele af NaturErhvervsstyrelsen flyttes: I alt 390 stillinger til Tønder (20) og Sønderborg (370).   Dele af Banedanmark flyttes til to byer: I alt 310 stillinger til Ringsted (270) og Fredericia (40).   Dele af Skat fordeles i byer rundt om i landet: 200 stillinger i alt.   Socialstyrelsen samles på én lokation: 177 stillinger til Odense.   Diverse klagenævn med videre samles i "Klagenævnenes Hus", herunder Natur- og Miljøklagenævnet og Forbrugerklagenævnet: 162 stillinger til Viborg.   Dele af Styrelsen for Patientsikkerhed (ny styrelse) flyttes: 100 stillinger til Aarhus.   Dele af Miljøstyrelsen flyttes: 61 stillinger til Slagelse.   Dele af Arbejdstilsynet flyttes: 60 stillinger til Slagelse.   Dele af Energinet.dk flyttes til to byer: I alt 56 stillinger til Fredericia og Esbjerg.   Dele af Energistyrelsen flyttes: 51 stillinger til Esbjerg.   Dele af Ankestyrelsen flyttes: 50 stillinger til Aalborg.   Dele af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering flyttes: 37 stillinger til Brønderslev.   Dele af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (ny styrelse) flyttes til to byer: I alt 37 stillinger til Sønderborg og Lemvig.   Dele af Patent- og Varemærkestyrelsen flyttes: 35 stillinger til Ikast.   Dele af Bygningsstyrelsen flyttes: 32 stillinger til Skanderborg.   Dele af Erhvervsstyrelsen flyttes til to byer: I alt 31 stillinger til Nykøbing Falster og Esbjerg.   Dele af Skatteankestyrelsen flyttes: 25 stillinger til Silkeborg.   Øvrige flytninger fra Hovedstadsområdet: 250 stillinger.   Kilde: Finansministeriet   /ritzau/  

Mest Læste

Annonce