Folkemødets succes smitter: Tema-folkemøder dukker op flere steder

Økonomisk effekt af Folkemødet bør ikke overvurderes, mener økonom. Men positiv omtale kan tiltrække turister.

Møn og Fyn har et. Kulturen har et, naturen har et og ungdommen har indtil flere. 

Mange steder i landet er folkemøder med forskellige temaer vokset frem, siden Bornholm for første gang indbød til den politik-festival i Allinge, der siden har vokset sig til et tilløbsstykke med op mod 100.000 gæster.

LÆS OGSÅ: Gør Folkemødet landsdækkende

En af de kommuner, der har ladet sig inspirere, er Morsø Kommune, som er medarrangør af Kulturmødet. Det har eksisteret siden 2013 og skal skabe debat mellem kunstnere, politikere og erhvervsliv.

- Vi er i den del af Danmark, hvor efterskoler og højskoler har set dagens lys. Så det ligger naturligt for os, forklarer borgmester Hans Ejner Bertelsen (V). 


Men han lægger ikke skjul på, at kommunen også håber, at dens pendant til Folkemødet, vil have afledte effekter, også gerne af den slags der kan mærkes i kommunekassen.

- Vi ser det som en investering i at profilere Mors. Og en måde at påkalde os positiv opmærksomhed, siger Hans Ejner Bertelsen.

I Hirtshals, der hører under Hjørring Kommune, har 10.000-12.000 deltagere i år været samlet til Naturmødet. Det er et sted, hvor "folket møder fagfolket", som borgmester Arne Boelt (S) forklarer det.

Kommunen bruger to millioner kroner på Naturmødet hvert år. Cirka samme beløb kommer fra fonde. Borgmesteren håber, at flere vil få øjnene op for området, både som feriemål og som et sted, man kan bo tæt på naturen.

- Vi tror, de her penge er godt givet ud i forhold til det afkast, der vil komme senere, siger Arne Boelt.

Udviklingen på Bornholm kunne umiddelbart tyde på, at det er en god forretning med et folkemøde. 

Bornholm har haft den højeste økonomiske vækst per indbygger siden finanskrisen, viste en opgørelse fra KL's magasin Momentum i marts. Og øen har bremset faldet i befolkningstallet.


Men det skyldes ikke Folkemødet alene, vurderer Steen Bocian, der er cheføkonom i Dansk Erhverv. Han oplyser, at det især er industrien og fødevarebranchen, der går frem på øen.

- Folkemødets økonomiske betydning er svær at opgøre. Det vigtigste er, at det hæver opmærksomheden om Bornholm som feriedestination, vurderer Bocian.

Folkemødet på Bornholm er så stort og vrimler med så mange kendte politikere, at hele landets øjne i en periode er rettet mod Bornholm, påpeger han.

- Der er nok kun plads til et enkelt arrangement af den karakter og den størrelse i Danmark, siger Steen Bocian.

/ritzau/

Emneord: Folkemøde 2017, Folkemødet, Kulturmødet, Turisme, 150617
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5872

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 27.05.15 Bæredygtighed
    Rottepartiet stempler ind til Folkemødet

    Bureaukratiske tilstande, lange sagsbehandlingstider, dårligt vedligeholdte kloakker – I takt med at 400 tons gift mod mus og rotter årligt sendes i kredsløb i naturen buldrer rotterne frem til stor fare for borgerne samt omkostningstunge skader.

  • 02.03.15 Infrastruktur
    Horsens og Odder sammen om at få flere turister

    ”Kystlandet” skal forene turisme-kræfterne i de to kommuner og udvikle nye produkter til nye markeder

  • 18.09.14 Infrastruktur
    Brosbøl: Kystkommmuner skal tænke stort

    Miljøminister Kirsten Brosbøl inviterer nu alle kystkommuner i Danmark til at indsende visionære og ambitiøse projektansøgninger, der kan være med til at tiltrække flere turister.

  • 14.07.14 Infrastruktur
    Nordkysten er guld værd

    Turismen i de nordsjællandske kommuner gav sidste år en omsætning på over tre milliarder kroner med kysten som den største attraktion. Det viser en rapport fra Visit Nordsjælland. Tre udvalgsformænd ser stort potentiale i at arbejde endnu tættere sammen frem over for at gøre kysten endnu mere attraktiv. Det fælles projekt om beskyttelse af Nordkysten er et godt eksempel.

  • 08.04.14 Ledelse
    Køge Kommune skruer op for europæisk samarbejde

    Kommunal udvikling er ikke afgrænset af hverken kommune- eller landegrænse, tværtimod. Køge Kommune udveksler erfaringer med europæiske kommuner til stor fordel for begge parter. Det er muligt, fordi EU giver økonomisk støtte.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige