Folkeskoler forkorter lang skoledag med loven i hånden

Et af skolereformens kerneelementer - den lange skoledag - kan snart være fortid flere steder i landet, skriver Berlingske.   Flere skoler landet over er allerede i gang med at forkorte skoledagen, og det gør de med henvisning til et brev fra Undervisningsministeriet.  Et af de steder er Hvidovre Kommune, der 13. januar fik et såkaldt hyrdebrev fra Undervisningsministeriet. Fem dage senere betød det brev, at børnene på flere af kommunens skoler kunne gå tidligere hjem.
Hyrdebrevet hjælper kommunerne med at tolke loven, og det beskriver kommunernes muligheder for at gøre skoledagene kortere inden for skolereformens rammer, og i flere kommuner tolker man brevet som en tilladelse til at give skolelederne større frihed over skoledagens længde.   I en rundspørge til 21 af landets kommuner, foretaget af Berlingskes børneavis Kids' News, svarer ni af kommunerne, at de allerede har givet den mulighed videre til skolelederne.   Otte af dem gør det som en direkte konsekvens af ministeriets hyrdebrev. Fire kommuner overvejer at gøre det samme.   - Der er ingen tvivl om, at når nogle kommuner går i gang med det her, er det en model, der vil sprede sig. Det er nogle ideer, som er i gang rigtigt mange steder, siger Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef med speciale i folkeskolen fra VIA University College, til Berlingske.   Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) tager heller ikke afstand fra kommunernes beslutning, selv om hun slår fast, at de skal overholde loven.   - At nogle kommuner og skoler overvejer eller allerede gør brug af mulighederne, ser jeg som et udtryk for, at de lokalt tager ansvar, skriver ministeren i en e-mail til Berlingske.   Ifølge avisen vil flere af partierne bag folkeskolereformen i løbet af det næste halve år justere folkeskolereformen. Det vil ministeren hverken be- eller afkræfte.   Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, ser positivt på muligheden for at lade skolelederne bestemme skoledagens længde.

Han kalder de seneste halvandet års heldagsskole for "nogle dyre lærepenge" og opfordrer alle kommuner til "at sætte sig ned og gøre sig de her overvejelser".

Pædagoger håber at komme tættere på lærerne - Vi ser en mulighed for, at pædagoger og lærere kan arbejde tættere sammen. Et af problemerne i forhold til at gøre sig gældende handler også om, at vi nærmest har arbejdet i skiftehold med lærerne, siger formand i Bupl Elisa Bergmann.   Muligheden opstår særligt, hvis lærerne og pædagogerne kan komme ud i klasselokalerne på samme tid.   - Det er en mulighed for at komme tættere på lærerne og få et bedre samarbejde - til gavn for børnene, der får to perspektiver til at sikre trivsel og læring, siger Elisa Bergmann.   - Det betyder også, at der skal være åbent ekstra tid i SFO'en og klubberne. Det kan være en udfordring for økonomien.   Derfor bør løsningen med den kortere skoledag være, at der føres flere ressourcer over til fritidsordningerne, mener Elisa Bergman. Ellers frygter hun, at normeringerne i fritidstilbuddene bliver dårligere.   - Vi kan se en tendens til - det ser vi i vores seneste skoleundersøgelse - at man bruger pengene til fritidsinstitutionerne på at lave en bedre skole. Så kan jeg frygte, at man kommer til at udsulte fritidsinstitutionerne, siger Bupl-formanden.   I det såkaldte hyrdebrev fra undervisningsministeriet bliver paragraf 16b af folkeskolereformen forklaret - inklusiv muligheden for, at den understøttende undervisning kan udformes som to-voksenundervisning, hvor pædagogen og lærer begge er i klasseværelset.   Med den mulighed følger et ansvar for, at regningen ikke lander i fritidstilbuddene, mener Elisa Bergmann   Skoleledere håber på bedre forberedte lærere Flere skoler er ifølge Berlingske i gang med at benytte de muligheder, der ligger i folkeskolereformens paragraf 16b, til at gøre skoledagen kortere for eleverne. Forslaget har modtaget ros fra flere sider inklusiv fra undervisningsministeren. Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, kan også se fordelene ved at gøre skoledagen kortere.   - Det kan give lidt luft i skemaet, så lærerne har mere tid til at mødes og forberede sig. Jeg tænker, at det er derfor, man gør det sådan, siger han til Ritzau.   En af måderne, hvorpå skolerne kan gøre skoledagen kortere, er ved at gennemføre noget af den understøttede undervisning med både en lærer og en pædagog i klasseværelset.   Det betyder dog ikke, at kravene til hvad eleverne skal nå bliver færre, blot fordi tiden til at udføre det bliver mindre, understreger Claus Hjortdal.   - For eksempel i den understøttede undervisning er der stadigvæk de samme krav til ud-af-huset-aktiviteter, selv om man laver dobbeltlærertimer. På den konto er intet forandret. Det skal skolelederne og kommunerne være opmærksomme på, siger han.   Claus Hjortdal forudser dog ikke, at den kortere skoledag kan betyde, at der bliver flere ressourcer til rådighed på den enkelte skole.   - Omkostningen er mindst det samme. Gør man det for de små elever, så bliver omkostningerne større, fordi der skal pædagogtid ind, siger han.   - Man kan ikke gøre det for at spare midler på den måde. Man kan give lidt luft i skemaet, så lærerne kan forberede sig.   Skolernes forsøg med at gøre skoledagen kortere kommer blandt andet som et resultat af, at undervisningsministeriet har udsendt et såkaldt "hyrdebrev," hvori ministeriet forklarer nogle af mulighederne i paragraf 16b.   /ritzau/