En god start sammen havde effekt, mener Sundhedsstyrelsen. Her er det billede fra projektet Familier med hjerte.

Forældreuddannelses­program har haft positive sundhedseffekter

Sundhedsstyrelsen har fået evalueret effekten af forældreuddannelsesprogrammet ”En god start – sammen”. Evalueringen viser signifikante resultater for både forældrene og deres børn, skriver Sundhedsstyrelsen.

 
10 kommuner har i perioden 2011-2014 fået støtte til at tilbyde forældreuddannelsesprogrammet ”En god start – sammen” til nye forældre. Formålet med programmet er blandt andet at styrke tilknytningen mellem barnet og dets forældre og at øge deres netværk i lokalsamfundet. Sundhedsstyrelsen har nu undersøgt effekten af programmet ved hjælp af udvalgte sundhedsindikatorer. 
 
Programmets effekt for børnene
Effektevalueringen viser flere interessante resultater. For eksempel er der signifikant højere vaccinationstilslutning i de to første leveår for indsatsgruppen. Børnene i indsatsgruppen havde også signifikant flere ambulante sygehuskontakter, og de havde et højere forbrug af lægeydelser, for eksempel brug af de forebyggende helbredsundersøgelser hos egen læge.

”Vi synes, at det er rigtig interessante resultater, fordi det er af stor betydning for et barns sundhed, at det følger vaccinationsprogrammet. Undersøgelsen viser, at forældrene også er mere opmærksomme på betydningen af de ambulante undersøgelser, der bliver tilbudt af sygehuset. Det kan for eksempel være opfølgende kontroller for eventuelle medfødte, akutte eller kroniske sygdomme, som har sundhedsmæssig betydning for barnet både på kort og langt sigt”, siger Annette Poulsen, sundhedsplejerske i Sundhedsstyrelsen. 

 
Om evalueringen
 
Effektevalueringen er gennemført med 711 børn/forældre fra de 10 kommuner og med 2.133 børn/forældre i den matchede kontrolgruppe. 
 
Her er de centrale konklusioner.
 
Deltagelse styrker forholdet blandt gifte forældre
I barnets første fire leveår finder vi en signifikant lavere sandsynlighed for samlivsbrud blandt de gifte deltagerforældre sammenlignet med lignende kontrolfamilier.
 
Deltagelsen har i gennemsnittet over perioden på 3,5 år udmøntet sig i en effekt svarende til en reduktion i samlivsbrud på 2,6 procentpoint for ægtefæller. Dette svarer til en potentiel samfundsbesparelse på 1.800 kr. pr. gift deltagerfamilie alene i offentlige udgifter. Hvis alle nybagte forældre i 2015, hvoraf 56 pct. var gift, havde deltaget i forældreprogrammet, ville den samlede besparelse udgøre 59,1 mio. kr.
 
Ingen reduktion i samlivsbrud blandt ikke gifte forældre
Andelen af samlivsbrud for ikke gifte deltagere adskiller sig således ikke signifikant fra udviklingen blandt sammenlignelige forældrepar, der ikke har deltaget i forældreprogrammet.
Den positive effekt på forældrenes parforhold ser kun til at gælde for forældre, der på forhånd har en stærkere tilknytning. 
 
Deltagerbørn kommer oftere til læge
En opgørelses af lægekontakter i praksissektoren (herunder egen læge, vagt- og speciallæge) viser, at børn i deltagerfamilierne har signifikant flere lægekonsultationer i de første fire leveår sammenlignet med børn i kontrolgruppen. Samme resultatet genfindes for sundhedsydelser hos alment praktiserende læge - dog kun i fødselsåret.

Deltagerbørn kommer ikke oftere til forebyggende helbredsundersøgelser

Der er ingen signifikant forskel i andelen af børn, der får foretaget forebyggende helbredsundersøgelser på tværs af indsats- og kontrolfamilierne.
Børn i deltagerfamilier kommer oftere akut på sygehuset Børn fra familier, der deltager i forældreprogrammet, har signifikant flere ambulante sygehuskontakter end børn i kontrolgruppen i løbet af de første tre leveår. Vi finder ikke et entydigt billede af forskellen målt på antallet af sygehusindlæggelser.
 
Deltagermødre har flere sygehuskontakter kort tid efter fødslen
Mødre i indsatsgruppen har signifikant flere ambulante sygehuskontakter end mødre i kontrolgruppen i de første to måneder efter fødslen. Vi genfinder disse resultater på tværs af civilstand, antal børn og uanset, om moderen er under eller over 25 år.
 
Ingen entydig påvirkning på forældrenes arbejdsfravær pga. barnets sygdom
Forældreprogrammet har ingen entydig effekt på forældrenes arbejdsfravær pga. barnets sygdom. Kun for flergangsforældre findes noget signifikant forskel, der dog ikke er konsistent over tid. Her ses at deltagere har højere fravær for faren og lavere for moren.
 
Lidt færre mødre i indsatsgruppen er på barsel omkring 10. måned
Relativt flere mødre, der deltager i forældreprogrammet, afbryder deres barsel omkring den 10. måned sammenlignet med kontrolgruppen. Forskellen, der er afgrænset til denne måned, er størst for gifte mødre.
Blandt mødre under 25 år, er der relativt færre mødre der afbryder deres barsel inden for de først 7 måneder.
 
Forbehold
Analysens resultater skal fortolkes med en vis forbehold, da deltagelse i forældreprogrammet har været forbundet med væsentligt selektion. Ved at anvende en lang række registeroplysninger for familierne har vi kunnet kontrollere for de observerbare karakteristika for familierne.
 
Deltagelsen kan dog afhænge af en række ikke-observerbare karakteristika, som ikke kan tilgås i registrene, som fx forældrenes engagement, overskud og personlighed. En del af resultaterne kan derfor potentielt forklares af, at både deltagelse og fx forbrug af sundhedsydelser er påvirket af nogle forældrekaraktertræk, som vi ikke kan opfange. 
 
Emneord: Forældreuddannelse, Sundhedsstyrelsen, Evalueringer, Projekter, Sundhedsfremme, Tidlig opsporing og forebyggelse, 240317
Sundhedsstyrelsen på DenOffentlige.dk Sundhedsstyrelsen
Aktivitet: Artikler: 44 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige