Forbrugerrådet anmelder Google for at gemme dine data

Forbrugerrådet Tænk har anmeldt Google til Datatilsynet for at lagre data i ubegrænset tid. Datatilsynet overvejer om sagen skal rejses på europæisk plan mens Google understreger, at brugere altid kan få slettet data.

Google understreger, at det er op til brugeren selv, om ens personlige data skal gemmes på Google-kontoen.
 
Det oplyser talsmand Christine Sørensen fra Google i en skriftlig kommentar:
 
- Når du bruger Google, er det dig, der bestemmer. Alle personlige data, som bliver gemt, når du bruger vores tjenester, er dine, og du kan til enhver tid slette dem på din personlige MinKonto-side.
 
Meldingen kommer, efter at Forbrugerrådet Tænk har anmeldt Google til Datatilsynet for at lagre data i ubegrænset tid.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk indsamler Google ens søgehistorik og informationer om, hvor man opholder sig og hvornår, hvis man har en smartphone og en konto hos Google.

En Google-konto kan eksempelvis bruges til mail eller YouTube.
 
Indsamlingen sker automatisk og gemmes i ubegrænset tid, lyder det fra rådet, men Google understreger, at det er helt op til brugeren selv.
 
- Hvis du har givet os tilladelse til at gemme din placeringshistorik, gemmer vi den, indtil du beder os om ikke at gemme den længere – fuldstændig ligesom vi bevarer dine e-mails, indtil du selv beslutter at slette dem.
 
- Folk vælger typisk at slå søge- og placeringshistorik til, fordi det forbedrer vores tjenester, eksempelvis gennem lokale anbefalinger baseret på steder du tidligere har besøgt og trafikmeldinger baseret på din daglig pendlerrute, skriver Christine Sørensen.
 
Datatilsyn gransker Google-anmeldelse
Formanden for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, kalder det åbenlyst ubehageligt, at Google på den måde registrerer ens gøren og laden.
 
Datatilsynet overvejer, om en anmeldelse af Googles indsamling og opbevaring af data i ubegrænset tid skal tages op på europæisk plan.Det oplyser kontorchef og jurist Astrid Mavrogenis fra Datatilsynet.
 
Christine Sørensen fra Google oplyser klokken 16.30, at man ikke har hørt noget fra Datatilsynet, men at selskabet "altid er parat til at gå i dialog".
 
Datatilsynet bekræftede tidligere tirsdag, at man har modtaget en anmeldelse. 
 
- Men vi er stadig i et meget tidligt stadie og i overvejelsesfasen i forhold til sagens videre forløb, fortalte kontorchef og jurist Astrid Mavrogenis fra Datatilsynet tidligere.
 
Emneord: Datatilsyn, Big data, Google, Forbrugerrådet Tænk, Udveksling af persondata, Persondata, Persondataloven, 080317
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5978

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 18.05.17 Jonas Jørgensen
    Google

    Google tvinger ikke brugerne til oprettelse af en konto og tilbyder endda en browser, hvor det er muligt at surfe og søge på nettet uden tracking og cookies.

    Jeg ser det ikke som en sag, når sporingen kræver frivillig oprettelse af en konto, hvor det er muligt selv at slette data.

    Det vil være samme problematik med en hav af services på nettet.

    Får forbrugerrådet held med deres anmeldelse, vil Google formentlig ændrer datalagringen til at ligge på den enkelte brugers enhed med fuld adgang, hvilket vil gøre oplysningerne lettere tilgængelig for andre tjenester = dårligere sikkerhed.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige