Staten kan miste værdifuld erfaring, viden og mange centrale medarbejdere, hvis en kommende borgerlig regering flytter flere statslige arbejdspladser til landets yderkommuner.
Læs mere om udflytning af statslige arbejdspladser
Det vurderer fire centrale fagforbund, der samstemmigt advarer mod, at det i sidste ende kan skade kvaliteten af de enkelte myndigheders arbejde. Det skriver Politiken fredag.
Ifølge Djøf, Dansk Magisterforening, Ingeniørforeningen og Dansk Told og Skatteforbund, der tilsammen repræsenterer 40.000 statsansatte, bør Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, være varsom med at flytte statslige myndigheder fra en ende af landet til en anden.
- Man skal virkelig passe på, at det her ikke bare bliver et quick fix, fordi nu har man besluttet sig for, at der skal ske noget for udkanten, siger formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, til Politiken.
Sidste år valgte SR-regeringen at flytte Forsvarets Sundhedstjeneste fra Roskilde til Aarhus. Chefen for Forsvarets Sundhedstjeneste måtte siden beklage, at man "i det store hele skulle genopbygge en ny myndighed, fordi få flyttede med".
Og da en del af Skat i 2007 blev flyttet til Ringkøbing, fulgte færre end ti ansatte med.
Skat måtte ansætte blandt andre kranførere til at sagsbehandle, forklarer formand for Dansk Told & Skatteforbund, Jørn Rise. Det kan tage flere år, før en myndighed er på fode igen, siger han.
- Vi er ude i politik i dens værste form. Det med at flytte ud handler ikke om vækst, men lige så meget om at pleje sin personlige valgkreds, siger Jørn Rise.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at København by sidder på knap 58.000 statslige arbejdspladser, mens eksempelvis Vestjylland kun huser 13.798.
Eksperter: Tvivlsom effekt af udflyttede arbejdspladser Den eneste effekt, der ligger fast, når der diskuteres udflytning af statslige arbejdspladser, er den symbolske. Det fortæller Anne-Mette Hjalager, professor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, til Ritzau. Venstre foreslog under valget, at der skal udflyttes 12 styrelser og uddannelsesinstitutioner fra hovedstaden til landets yderkommuner. Anne-Mette Hjalager forstår godt, at fagforbundene råber op, for ifølge hende er der ikke noget i forskningen, der garanterer, at udflytningen af arbejdspladser sparker liv i landområderne. - For det lokale arbejdsmarked batter det selvfølgelig. Men ringvirkningerne - det at medarbejdere køber nye huse i området, sætter deres børn i en ny skole og så videre - er meget omdiskuterede, siger hun. Selvom det umiddelbart øger beskæftigelsen i de områder, man flytter arbejdspladser til, så vil flere afledte effekter muligvis forringe chancerne for vækst, mener professor Michael Svarer, der er medlem af Det Økonomiske Råds formandskab. - Udflytningen af statslige arbejdspladser er en metode, der har et begrænset omfang. For det er begrænset, hvor mange statslige arbejdspladser der er, og hvor mange af dem der kan flyttes ud. Så jeg tror ikke, det er det, der kommer til at afgøre, om væksten bliver fordelt jævnt i landet. Selvfølgelig kan det flytte nogle arbejdspladser, men der skal simpelthen nogle flere ting til, sige han. Uvisheden om effekten i at udflytte arbejdspladser og på den måde få gang i landets trængte yderkommuner frustrerer også i landets kommuner. Derfor opfordrer overborgmesteren i København, Frank Jensen (S), og borgmesteren i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), i Politiken til, at der nedsættes en urbaniseringskommission. En sådan kommission skal kaste lys over vandringen fra by til land, som lige nu dræner landområderne. /ritzau//ritzau/
