Forestil dig en skat på 10 procent og en håndværker du kan betale

Det kan kun blive konstant dyrere, når et system skal stå for at skaffe mennesker arbejde. Lav et samfund, som reelt giver mennesker muligheden for at arbejde og for at købe arbejde, siger udlandsdansker, der ser stærkere social harmoni i andre lande end Danmark.

“I Schweiz ringer vi til en elektriker, når nogle el-pærer skal udskiftes. Ikke fordi vi ikke kan, men fordi det er hurtigere og billigere.”

Velfærdsdebat på DenOffentlige

Den offentlige sektor er på mange måder styrende for holdninger og værdier i samfundet, fordi den er så stor.
Derfor er debatten om den offentlige sektor og velfærdssystemet væsentlig.
KL toppolitiker mener ikke du skal yde ekstra, og synes du skal være glad, når du har opfyldt standardiserede krav.  
Var det det, vi ville med velfærdsstaten? 

Se flere historier på denne temaside.  

 

Det fortæller Lars Tvede, der med dette eksempel sætter forskellen på Danmark og Schweiz på spidsen, men gør det for at illustrere en social sammenhængskraft, der følger med lav skat.

Læs også: Tesfaye & Tvede overraskende enige: Danmark har brug for kloge hænder                         

“I Svejts er skatten lav. Du betaler enormt lav indkomstskat og ingen kapitalgevinstskat. Så kommer der 8 procent moms oveni hvis du fakturerer noget arbejde, men kun 2,5 procent moms på fødevarer og medicin,” fortæller Tvede.

Han har boet i kommunen Zug i Schweiz i mere end tyve år, og udgav sidste år bogen Det Kreative Samfund, der leverer et opråb til den stadig mere bureaukratiske og styrende vestlige stat. Han er en stærk fortaler for lave skatter og en simpel, lille regering som i Schweiz, for det virker og skaber stærkere harmoni mellem sociale klasser.  

“Hvis jeg skal have udført håndværkerarbejde i Schweiz ringer jeg bare efter en håndværker, for det er hurtigere og billigere end hvis jeg skal lave det selv. Hvis jeg mener, at en maler eksempelvis kan gøre et stykke arbejde bare ti procent mere effektivt end mig, så kan det jo bedre betale sig at ringe efter en maler,” fortæller Tvede.

Maleren kan levere sit arbejde til en pris, der er realistisk for den enkelte borger. I Danmark er forholdet mellem eksempelvis håndværkerens eller konsulentens timepris og den nettoløn, den enkelte reelt får enorm. Der kommer skat, moms og en lang række andre omkostninger oven i, og så kan ingen længere forholde sig reelt til at tjene netto måske 150-300 kroner per times arbejde, mens ydelser købt hos andre skal betales med 1000 kroner eller mere per time købt. En borger i skal med andre ord arbejde tre eller flere timer for at kunne betale købet af en times håndværkerarbejde.

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

Skattedebatten er social mere end økonomisk

Men økonomien er ifølge erhvervsmanden blot en enkelt ting. Effekten af sådan en samfundsindretning påvirker den sociale infrastruktur og harmoni i samfundet.

“Barrieren for samarbejde mellem mennesker er væk i et samfund som det schweiziske. Selv hvis du inviterer nogen til middag, er det en rationel beslutning at hyre et cateringfirma til at stå for maden. Det myldrer derfor med gartnere, cateringfirmaer og håndværkere. Folk ringer til elektrikeren for at få udskiftet nogle el-pærer. Det er nemmere end at gå ned at lede efter den bedste og billigste. Alle bruger alle til at få udført arbejde, fordi skatter og afgifter er så vanvittigt lave at den pris man som kunde skal betale pludselig er til at overskue.” forklarer han.

Læs også: Interview med Lars Tvede om bogen Det Kreative Samfund    

Effekten udebliver ikke.

Schweiz udkonkurrerer Danmark på en lang række væsentlige parametre for social infrastruktur og harmoni. Lavere kriminalitet, højere andel unge, der tager en erhvervsuddannelse, lavere ledighed, veldrevet sundhedsvæsen, længere levetid og så videre. For Lars Tvede er der ingen tvivl om gevinsterne også med sociale øjne.

 

Lav skat giver social harmoni

“Det er en kolossal gevinst for harmonien i samfundet, hvor der er en stor interaktion mellem alle mennesker, uanset hvad man laver. Der giver en enorm respekt mellem mennesker. På den måde opnår man en slags socialt klister gennem det gensidige behov for hinanden, uanset evner og social status.”

Læs også: Alarm fra erhvervslivet

Det er her blandt andet Mattias Tesfayes pointer trækkes frem om lighed mellem faglige og boglige fag, som han har skrevet om i bogen Kloge Hænder. Lars Tvede bor i et land, hvor man har satset ligeværdigt på erhvervsuddannelser og akademiske grader.

“To ud af tre unge tager en erhvervsuddannelse, mens det i Danmark er en ud af fem. Så Svejts uddanner sine borgere til den sociale harmoni,” fortæller Tvede.

”Ikke til at sidde i et elfenbenstårn og føle sig fine.“

Den sociale effekt er en vigtig dynamik i samfundet, mener han.

“Jeg tror man glemmer den effekt i hele debatten. Altså den sociale gevinst, der følger med, når skatterne er lave. Jeg tror ikke engang Schweiz selv så, hvor smart det var, da de fastholdt det decentrale og de lave skatter. Det sociale bliver meget betydningsfuldt. Man ser hinanden og bruger hinanden hele tiden,” påpeger udlandsdanskeren.

Han har bemærket, hvordan det også påvirker relationerne mellem mennesker, der laver forskellige ting. Man ser hinanden på en anden og væsentlig mere anerkendende måde, end han oplever man gør i Danmark.

“Det er naturligt, at der kommer nogen i dit hus og hjælper professionelt med nogle ting. Man har en sympatisk samtale med hinanden. Det virker, og det er det, man ødelægger, når velfærdsstaten hele tiden pustes større og man skruer skatterne op og op for at finansiere den,” påpeger Tvede.

Derfor handler debatten for erhvervsmanden heller ikke om rød eller blå ideologi, men om at Danmark og danskerne må tage et opgør med den statsliggørelse og passivisering, der omfavner danskerne gennem velfærdsstaten.

Tvede har for nylig fået sin bog, Det Kreative Samfund, udgivet på engelsk.

 

FAKTA: Zug er en kanton i Schweiz

I Schweiz ligger der en kanton, der hedder Zug, som blandt andet beskrives sådan her i Wikipedia:

“The business-friendly tax policy of the canton was effective, and Zug transformed itself from being the poorhouse to the richest canton in Switzerland in 1990. Even in the sixties, Zug had the highest per capita debt, and the average income was below the national average.

Today, Zug pays the most into the inter-cantonal financial compensation scheme, NFA (approximately 300 million CHF = 2,042 CHF per capita).

Zug has the lowest personal income tax rates in the entire country.

In 2010, the average tax rate for a married couple with two children making 50,000 CHF was 0%. For the same couple making 150,000 CHF it was only 3.3%, while the next lowest rate was in the Canton of Schwyz at 6.2%.

The highest rate was 15.0% in the Canton of Neuchâtel.

The national income per capita is among the highest in Switzerland. As of 2011, Zug has an estimated GDP per capita of $110,000 (US).

 
 
Emneord: Velfærdsdebat, Lars Tvede, Schweiz, Sammenligning Danmark og Schweiz, Skattetryk, Skat på arbejde, Udlandsdanskere, Det Kreative Samfund
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 169 | Events: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 16.08.15 Peter Ole Kvint
    uvidenhed

    Schweiz er et gammelt økonomisk centrum. Man skal derfor medregne Italien, Frankrig og Tyskland, for at få et gennemsnit, som kan sammenlignes med Danmark. Eller også er det kun hovedstadsområdet i Danmark man kan sammenligne med Schweiz.
    Gartnere, cateringfirmaer og håndværkere skaber ikke nogen eksport, så det hjælper ikke at det vrimler med dem.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige