Forgængeren blev borgmester: Ny chef til vækstsamarbejde på Fyn

OPS-samarbejde på Fyn får ny sekretariatschef efter den tidligere blev borgmester i Odense.

Susanne Toftager er ansat som ny sekretariatschef for Byg til Vækst. Hun afløser Peter Rahbæk Juel, der i december 2016 forlod posten for at blive borgmester i Odense.
 
Byg til Vækst er et samarbejde mellem de fynske kommuner og byggeriets interesseorganisationer på Fyn.  Foreningen understøtter en fokuseret beskæftigelsesindsats, der skal få flere til at gå i gang med en uddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen, således at fremtidens store bygge- og anlægsprojekter bliver bygget af kvalificeret fynsk arbejdskraft. Foreningen understøtter ligeledes byggebranchen på Fyn med netværksskabelse og ny viden.  

Susanne Toftager har siden Peter Rahbæk Juels afgang fungeret som konstitueret sekretariatschef og hun glæder sig til at skabe endnu flere gode resultater med Byg til Vækst:

”Jeg glæder mig til, sammen med vores samarbejdspartnere, at fortsætte det gode arbejde med at matche bygherrer og entreprenører med kvalificeret, fynsk arbejdskraft. Vi skal bruge den positive udvikling, vi ser i byggebranchen lige nu, som en løftestang til at flytte ledige, og ikke mindst unge, over i beskæftigelse og skabe vækst til gavn for hele Fyn”
 
Om ansættelsen af Susanne Toftager som ny sekretariatschef siger formand for Byg til Væksts bestyrelse, Søren Folkersen:
 
”Vi, i bestyrelsen, er rigtig glade for, at Susanne fortsætter som sekretariatschef for Byg til Vækst. Byggeriet på Fyn er i en rivende udvikling med mange store projekter i støbeskeen og her har vi et vigtigt arbejde at udføre, som kræver en dygtig person i spidsen med et solidt branchekendskab, og et relevant netværk. Det har vi fået i Susanne.”
 
Fakta om Byg til Vækst
I de kommende år investeres der mange milliarder i fynske byggerier, og samtidig har Fyn en ledighed der er over landsgennemsnittet.
 
Byg til Vækst er sat i verden for at sikre, at Fyn har en arbejdsstyrke, der kan matche fremtidens store fynske anlægsprojekter, og at så mange som muligt løftes fra ledighed og over i beskæftigelse i byggebranchen.
 
Byg til Vækst blev stiftet i juni 2014, er ejet af de 10 fynske kommuner og samarbejder med byggeriets organisationer på Fyn. 
 
Byg til Vækst faciliterer 3 branchenetværk : Jobcenterværk, Vi bygger Fyn og uddannelsesnetværket.
 
I 2016 vandt Byg til Vækst Procesprisen for arbejdet med ”Byg til Vækst Lean” i forbindelse med byggeriet af Odeon i Odense.
 
Byg til Vækst faciliterer forpligtende aftaler med entreprenører og bygherrer om lærlinge og snusepraktikker i store byggerier på Fyn, herunder inddrages også ledige beboere i snusepraktikker i bl.a. renoveringsprojekter i almene boliger. Over 100 ledige er via Byg til Væksts indsatser allerede nu blevet løftet væk fra passiv forsørgelse.  
 
Byg til vækst deler gerne ud af sin viden og erfaringer om netværkstankegang og metode til at få flere flyttet fra passiv forsørgelse, hvilket flere og flere efterspørger. 
Emneord: Susanne Toftager, Peter Rahbæk Juel, Odense Kommune, Fyn, Byg til Vækst, 060317
Odense Kommune på DenOffentlige.dk Odense Kommune
Aktivitet: Artikler: 121 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige