Formuen er krympet for 7 ud af 10 danskere mens 3 ud af 10 er blevet rigere

Syv ud af ti danskere har fået færre penge på kistebunden fra 2004 til 2014. I samme periode har de resterende 30 procent med de største formuer oplevet stor fremgang. Pensionsopsparinger tæller dog ikke med i analysen fra AE.

Det viser en analyse fra AE, hvoraf det også fremgår, at den rigeste tiendedel af befolkningen i gennemsnit har 3,7 mio. kr. i formue, mens den fattigste tiendedel gennemsnitligt har en nettogæld på næsten 700.000 kr. 

Ifølge AE’s analysechef, Jonas Schytz Juul, hænger udviklingen sammen med, at boligpriserne flere steder i landet faldt markant i kølvandet på krisen i 2008 og efterfølgende har fortsat nedturen.

- Hvis man ikke bor i Nordsjælland, København eller Århus, så er der stor risiko for, at ens bolig er faldet i værdi. Det har simpelthen betydet, at nettoformuen for de fleste er formindsket, siger han til Ugebrevet A4.

Ifølge Enhedslistens skatteordfører Rune Lund kan beskatning af formuer være en del af svaret på at løse problemerne med stigende ulighed.

Følg Fattigdoms-debatten

Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:  

Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN. 

- Vi foreslår en model, hvor man beskatter formue på mere end tre mio. kr. med en procent, så længe der ikke er tale om bolig- eller pensionsformue, siger han.

Men Venstres skatteordfører vender tommelfingeren nedad til forslaget fra Enhedslisten.

- Det er absolut ikke relevant. Det er derimod relevant at sikre udviklingen i hele Danmark, så vi ikke hægter nogle dele af landet af. Derfor har vi en politik, der handler om at skabe udvikling i alle dele af landet, siger Louise Schack Elholm og tilføjer, at mange borgere ofte allerede har betalt skat af deres opsparede formue. Derfor ser Venstre ingen grund til at genindføre formuebeskatning.

Hos Cepos lægger man vægt på, at pensionsformuer ikke er med i regnestykket fra AE. Det skyldes, at tallene for pensionsformuer fra før 2014 ikke findes i statistikkerne. Direktør Martin Ågherup hæfter sig ved, at pensionsformuer i meget høj grad bliver generet af helt almindelige lønmodtagere, der som oftest betaler via deres arbejdsmarkedspension.

- De meget velstående vil derimod typisk have deres penge placeret andre steder end i pensionsopsparinger, siger Martin Ågerup.

Jonas Schytz Juul erkender, at resultatet ville se anderledes ud, hvis pensionsformuer var med, men han peger på, at det ikke er muligt at opgøre tallene. Derfor indgår de ikke i analysen. Ikke desto mindre mener AE, at det er vigtigt at undersøge udviklingen i formuer, fordi uligheden er steget markant i perioden.

- Forskellen vil blive endnu større de næste år med den fastfrysning af grundskylden, der er lagt op til, som først og fremmest går til netop Nordsjælland, København og Aarhus, siger Jonas Schytz Juul.

 
Emneord: Fattigdomsdebatten, Fattigdom, Pensionsopsparinger, Opsparing, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, Cepos, Martin Ågerup, 100217
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 969 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 19.04.17 Velfærd
    Millioner til forskning i ulighed: Nu skal årsager til din adfærd undersøges

    Økonomi-professor Claus Thustrup Kreiner skal stå i spidsen for nyt grundforskningscenter, som fokuserer på menneskers adfærd og dets betydning for økonomisk ulighed.

  • 16.03.16 Bæredygtighed
    Dansk Metal: Underskud af metalarbejdere truer dansk økonomi

    Frem mod 2025 kommer Danmark til at mangle 30.000 faglærte på metalområdet. Det viser ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dansk Metal frygter markant udflytning af arbejdspladser.

  • 06.10.16 Bæredygtighed
    Verdensbanken justerer tal for fattigdomsgrænse

    Antallet af fattige falder hurtigere end nogensinde. På få år anslår Verdensbanken at antallet er faldet med 200 millioner mennesker på verdensplan. Læs bankens notat om udviklingen, som også omfatter justering af fattigdomsgrænsen, her.

  • 15.06.15 Velfærd
    En fattig barndom, et sværere voksenliv

    Børn, der er vokset op i økonomiske trængte familier, klarer sig dårligere i voksenlivet på en række områder: De uddanner sig mindre, tjener mindre, de er oftere arbejdsløse og flere af dem får førtidspension end børn fra mere velstillede familier. Det viser en ny rapport fra SFI, som dog også dokumenterer, at børnene relativt set tjener mere end deres forældre.

  • 05.09.14 Politik
    Hjemløse har brug for massiv hjælp

    ”Stigningen i antallet af hjemløse i Aarhus skal stoppes nu. Derfor er det helt afgørende, at byrådet afsætter penge til at styrke indsatsen mod hjemløshed.” Det siger social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF).

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige