Forsker: Politisk kommunikation er blevet til fiktion

Politik

23/04/2018 12:50

Freja Eriksen

Den politiske kommunikation er trådt ind i en ny tidsalder, mener samfundsforsker Peter Aagaard. En epoke domineret af tre f’er: Fiktion, Følelser og Facebook.

“Politik bliver i dag til i mere eller mindre lukkede rum, i forhandlingerne på tværs af eliter. Samtidig følger en tredjedel af befolkningen slet ikke med i nyhedsstrømmen, og mange unge fravælger redaktionelle nyhedsmedier. Fortsætter den udvikling så vil deltagelsesdemokratiet tabe, imens tilskuerdemokrati eller en styret form for demokrati vil vinde frem,” vurderer Peter Aagaard, der er ph.d. og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC. 

Det kan være konsekvenserne af en ny tidsalder for politisk kommunikation, vi er trådt ind i, domineret af fiktion, følelser og Facebook, mener forskeren. Flere tendenser kendetegner ifølge Peter Aagaard denne nye epoke. 

Abonner på SiS

Tilmeld dig Samfundslederskab i Skandinaviens nyhedsbrev

- og følg med i Skandinaviens førende samfunds- og ledelsesforskning. 

 

“Politisk kommunikation udvikler sig i faser. Og jeg vil som andre forskere i politisk kommunikation påstå, at vi er trådt ind i en ny fase, der har taget fart siden finanskrisen, hvor knappe ressourcer fik annoncørerne til at gå nye veje i deres markedsføring. Denne epoke er især kendetegnet ved sociale medier, public service under pres, en fragmenteret offentlighed og professionelle aktører, der er gode til at fortælle historier, der appellerer til vores identitet og følelser. Populært sagt: følelser, fiktion og Facebook.” 

Du taler om at vi oplever en form for depolitisering og i stedet har fået et markedsdemokrati?

“Politik sælges i stigende grad til befolkningen i 117 varianter, alt afhængig hvilket mikro-segment, du tilhører. Så politisk kommunikation er i meget høj grad blevet politisk marketing,” siger Peter Aagaard og fortsætter: 

“Men for mig er markedsorienteringen kun én side af udviklingen. Digitaliseringens betydning for den politiske marketing er også bemærkelsesværdig. Samtidig ser vi en ny form for professionalisering, f.eks. i form af vækst i public affairs-virksomheder. Flere partier brugte positionsdata under det seneste kommunalvalg. Data- og analysehuset Geomatic tilbyder f.eks. at inddele din målgruppe i 36 segmenter. Næste folketingsvalg vil givetvis tage endnu et skridt i den retning.”

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

De to F’er Følelser og Facebook, som du udpeger i din forskningsartikel kan mange nok genkende allerede. Men hvad er politisk fiktion? 

“Politisk fiktion er mit forsøg på at forklare, hvordan politiske aktører appellerer til borgere i den nye politiske tidsalder. De store, klassiske ideologier har ikke længere den samme betydning. Til gengæld opstår der en række store fortællinger i samspillet mellem politikere, medier og borgere. Fortællinger om os som mennesker og samfund i en skæbnestund, hvor fremtiden tegner dyster – på grund af globalisering, flygtningekrise, ulighed, klimakrise med mere – men lyset kan skinne for enden af tunnelen, hvis bare vi følger de rigtige politiske ledere og sympatiserer med deres bevægelser. Jeg mener, det er en relativt ny tendens."

Findes der eksempler fra Danmark på hvad politiske fiktioner er for en størrelse?

“Jeg mener, at skabelsen af nyere partier som Dansk Folkeparti og Alternativet er ganske gode eksempler på det. Begge partier er relativt ideologiløse i traditionel forstand, og de har ikke nogen speciel stærk lokal organisering. Men mange af partiernes vælgere har en intuitiv oplevelse af, at de ved, hvor de har partiet henne. Det skyldes partiernes evne til at tale ind i politisk fiktioner om udlændinge, klimakrise - og skepsis over for det etablerede politiske system. ’Fake news’ og konspirationsteorier kan sagtens være en del af politisk fiktion, men det kan statistik og forskning også. Al information kan bruges, hvis det understøtter den grundlæggende fortælling.”

Hvad er forskellen mellem fake news og politisk fiktion? 

“‘Fake news’ handler om bevidste løgne for f.eks. at skabe et negativt indtryk af politiske modstandere. Politisk fiktion handler om at drømme om en bedre verden. Det er helt legitimt i et liberalt demokrati – uanset om du er højre- eller venstrefløjsaktivist. Det er en måde at engagere borgere i politik, så det ikke kun overlades til professionelle aktører. Udfordringen er selvfølgelig, at det ikke er alle borgere, der er lige ressourcestærke eller kan gennemskue hvornår fiktionen blandes op med decideret løgne. Som borgere skal vi være bedre til afkode både løgn og fiktion.”

Hvordan skal vi forholde os til den nye politiske tidsalder? Bør vi bekæmpe den eller simpelthen omfavne den?

“Vi skal være klar over de udfordringer udviklingen skaber for folkelig deltagelse og risiko for marginalisering. Der er klart et behov for at udvikle en mediekultur, hvor vi som borgere bliver bedre til at skelne mellem f.eks. lodrette løgne og mere legitim politisk fiktion.

Politik som fiktion

Læs Peter Aaagaards fulde forskningsartikel: 

Politik som fiktion - om en ny tids politiske kommunikation

i tidsskriftet Samfundslederskab i Skandinavien (det tidl. Økonomistyring & Informatik) 

 

Hvordan gør vi det? 

“Politikere skal sikre tilgængelig public service på digitale platforme og en offentlighedslov der virker for befolkningen. Medier skal gøre op med clickbait-kultur og i stedet gøre hvad de kan, for at en mangfoldighed af politiske fiktioner udvikler sig på et oplyst grundlag.” 

 

Mest Læste

Annonce