Forsker: Reformer for fleks- og førtidspension fik modsatte effekt

De formål, som politikerne har solgt reformer på, er aldrig indfriet. Tværtimod, har særligt førtidspensions- og fleksjobreformen har effekter helt modsat af formålet, fortæller forsker i dette indlæg.

”Flere får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet”. Sådan lyder det i indledningen til aftalen om førtidspensions- og fleksjobreformen, der trådte i kraft første januar 2013.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid. Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Reformen indfører en aktiv beskæftigelsesindsats, ressourceforløb, overfor en gruppe af borgere, der hidtil ikke har været betragtet som en beskæftigelsespolitisk målgruppe, nemlig personer med ingen eller meget lille arbejdsevne som følge af kronisk sygdom eller handicap.

Det kan synes paradoksalt at rette et så massivt beskæftigelsespolitisk fokus, mod en gruppe borgere der netop står udenfor arbejdsmarkedet, fordi deres arbejdsevne har været vurderet ikke tilstedeværende. To argumenter har været gennemgående for at gøre det:

* Man formodede at kunne forbedre borgernes arbejdsevne, for nogle endda i en sådan grad, at de ville kunne (gen)indtræde på det ordinære arbejdsmarked.

* Man formodede, at man ved at give disse borgere en beskæftigelsesrettet indsats kunne forbedre deres sociale liv, så de i højere grad kunne blive en del af fællesskabet, underforstået det arbejdende fælleskab.

Det lyder godt og kan synes svært at være uenig i intentionen. Men stemmer de gode intentioner også overens med virkeligheden for de borgere, reformen berører? Hvilke konsekvenser har reformen faktisk haft for det enkelte individ og for vores velfærdssamfund i en bredere forstand?

Langt de fleste er fortsat på offentlig forsørgelse

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Kigger vi i første omgang på beskæftigelseseffekterne af de hidtidige ressourceforløb, så er kun 79 borgere ud af knap 19.000 etablerede ressourceforløb kommet i ordinær beskæftigelse, mens knap 350 borgere har fået et fleksjob, hvilket omregnet til fuldtidsstillinger svarer til ca. 54 stillinger, viser en aktindsigt Nordjyske Stiftstidende har fået i landets kommuner.

Flertallet af de borgere, der har været i et ressourceforløb er altså fortsat på offentlig forsørgelse. Enten fordi de har fået tilkendt førtidspension, eller fordi de har fået et nyt ressourceforløb eller er overgået til andre ydelser, primært kontanthjælp.

Reformen har altså indtil videre ikke haft nogen nævneværdig virkning i forhold til at give flere muligheden for at realisere deres potentiale i aktivt arbejdsliv.

Helbredet er afgørende for fællesskabet

Men har man så forbedret de berørte borgeres relation til fællesskabet? Det afhænger naturligvis meget af, hvad vi mener med fællesskabet. Hvis vi mener et arbejdsfællesskab, så må svaret nødvendigvis være nej.

Meget få borgere har indtil videre fået fodfæste på arbejdsmarkedet som følge af reformen, og langt de fleste som har, er først og fremmest ansat i fleksjob med en gennemsnitlig arbejdstid på under 5 timer om ugen, hvilket i mange tilfælde ikke er tilstrækkeligt til reelt at blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads.

Mener vi derimod fællesskab i en bredere samfundsmæssig forstand, bliver spørgsmålet lidt mere komplekst at svare på.

Men kigger vi til forskningen er det svært at finde belæg for, at deltagelse på arbejdsmarkedet er altafgørende for at være en del af fællesskabet.

Min egen forskning viser eksempelvis med stor statistisk sikkerhed og på linje med anden forskning på området, tydeligt at det at have et arbejde ikke er afgørende for, hvor godt man har det, eller hvor meget man deltager i fællesskabet.

De personer, der ikke arbejder, får det ikke værre af den grund. De mister heller ikke deres venner eller holder op med at se deres familie. Og de taber heller ikke interessen for fritidsaktiviteter og andre interesser, eller holder op med at deltage i de sociale aktiviteter, der normalt er en del af deres liv.

Det, der derimod er afgørende for deres muligheder for at være en del af fællesskabet, er helbredet. Jo dårligere helbredet er, des sværere er det både at passe et arbejde og deltage i sociale aktiviteter.

Får den modsatte effekt

Der er i øvrigt nærmest ingenting, der peger på, at arbejde automatisk vil gøre kronisk syge og handicappede til en del af det store samfundsmæssige fællesskab. Selv hvis reformen af førtidspension og fleksjob får lidt større beskæftigelseseffekter end vi har set tal for, vil det med andre ord ingen betydning have.

Tværtimod indikerer mine forskningsresultater – og nu også de foreløbige tal – at de tiltænkte effekter af reformen simpelthen udebliver. I værste fald vil den få den modsatte effekt.

Forskningen peger nemlig på, at presset for at deltage i arbejdsmarkedsindsatser eller på arbejdsmarkedet, når ressourcerne ikke i tilstrækkelig grad er til stede, forværrer den sociale situation. Særligt for borgere, der er allersvagest rent helbredsmæssigt. Reformen risikerer altså at gøre mennesker mere syge, som også mange enkeltsager har vist eksempler på i pressen i løbet af det, som DenOffentlige kalder Socialkrisen.

Skubber borgere ud at systemet

En anden, formentlig utilsigtet, effekt af reformen er, at knap hver tiende af de 2.368 borgere, der har afsluttet et ressourceforløb i dag står helt uden forsørgelse, viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering baseret på tal fra DREAM databasen.

Denne andel har indtil nu været forholdsvis stabil. Det er altså borgere, der er røget helt ud af systemet og har hverken indtægt fra løn eller fra offentlige ydelser. Borgere, der efter betydelig indsats fra velfærdssystemets side senere er henvist til at blive forsørget af familie eller venner – eller i sidste instans til et liv på gaden.

Det er måske i virkeligheden den allermest alvorlige effekt af reformen. At den har svækket den økonomiske beskyttelse af alvorligt syge og handicappede i en sådan grad, at en betydelig andel ender med at stå helt uden forsørgelse.

Fundamentet under velfærdsmodellen skrider

Det er ikke bare ikke et problem for de personer, det konkret rammer. Det er også en væsentlig svækkelse af det sociale sikkerhedsnet, vi anser som en af grundpillerne i vores velfærdsmodel, og som bl.a. juridisk er funderet i Grundlovens § 75. Den har netop til formål at forhindre at personer, der ikke kan arbejde fx pga. sygdom, ender i fattigdom eller som afhængige af venner og families indtægt og nåde.

Når denne beskyttelse reelt begynder at smuldre for de, der har allermest brug for den, rokker det således fundamentalt ved vores velfærdsmodel og den sociale og økonomiske sikkerhed, vi anser som en selvfølgelig del af vores velfærdssamfund.

Det handler altså om noget mere og større end blot et spørgsmål om beskæftigelseseffekter. Det politiske spørgsmål er nu, om det er prisen værd for en reform, der indtil videre ikke har forbedret hverken beskæftigelsen eller den sociale situation for kronisk syge og handicappede.

Det kan forskningen ikke svare på. Det er derimod en prioritering der skal laves politisk.             

 

Emneord: Beskæftigelsesindsats, Fleksjob-reform, Førtidspensionsreform, Beskæftigelsespolitik, Iben Nørup, Socialkrise, Socialkrisen, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Arbejdsmarkedsområdet, Arbejdsmarkedsindsats, Jobcentre, Rehabilitering, Udsatte borgere, Uge 42
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1081 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 17.03.17 Peter Hansen
    Fleksjob på 900 sekunder om ugen.........

    https://www.k10.dk/showthread.php?t=30224

    Shame!

  • 28.06.16 Malene Ascanius
    Fleksjob jeg ikke kan bruge til noget..

    Jeg havnede i et ressourceforløb da sundhedskoordinatoren valgte at underkende 3 uafhængige lægerklæringer m.m. Da jeg efterfølgende skød hendes første argumenter ned fandt hun bare på et nyt argument, så det er virkelig op af bakke. Jeg har et fleksjob på hånden hvis de tilkender mig et, som jeg inderligt håber på. Min tidligere praktikplads ønsker at ansætte mig de 4 timer i ugen jeg formår og det er yderligere det jeg er uddannet til.
    Jeg begriber ikke hvorfor jobcenter ikke ser dette som en mulighed, i stedet skal jeg de næste 2 år arbejde med mig selv mentalt (på trods af fysisk diagnose), hvorefter jeg hvis jeg er "heldig" måske kommer ud på den anden sige som LEDIG fleksjobber, for jeg tror ikke tilbuddet fra arbejdet gælder om 2 år..
    Velfærden i DK længe leve!

  • 28.06.16 Lene
    ressourceforløb

    Jeg kom på ressourceforløb i april, efter at have været syg siden 2007. Dengang havde jeg en depression. Efter kommunens aktiveringer har jeg nu fået angst i tre variationer oveni depressionen. Ud over fejler jeg også noget fysisk. Jeg har en diskus sygdom i nakken, slid i lænden. dårlige skulder som ikke er blevet bedre efter to operationer og fibromyalgi.
    Gennem kommune og psykiatrisk afdeling i Vejle har jeg været på to angst kurser, hvor ingen af dem hjalp mig. Jeg fik det værre hvergang.
    Min egen læge har skrevet i sin status til kommune, at jeg ingen arbejdsevne har og at aktivering til forværre mine sygdomme.
    Kommunen gav mig et 3årig ressourceforløb som indeholder det sammen, som jeg har gennemgået det sidste 3 til 4 år. Jeg blev ikke taget med på råd om hvad der var bedst for mig.
    Jeg ville godt have ro og en førtidspension, så jeg kunne blive bare lidt bedre.
    Jeg har næsten ingen venner tilbage pga angst. Jeg tør ikke gå ret meget ud pga angsten og skal have en med når jeg skal handle ind.

    For mig ser det ud som om kommunen ikke læste papirerne fra lægen og andet.
    For mig er det et kæmpe svigt, når der ikke bliver taget hensyn til hvad lægen skriver. Hun er jo den der kender mig bedst og har set mig kæmpe.

  • 06.06.16 Birte Hansen
    Mikrofleksjobb

    Jeg fik bevilliget fleksjob i 2013, jeg var en af de første i min kommune, hvor jeg var til møde hos rehabiliteringsteamet.jeg ønskede selv at få et fleksjob, da jeg derved ville blive økonomisk uafhængig af systemet, på trods af min lønnedgang på over 50% i forhold til min tidligere løn.jeg påpegede dog til mødet min bekymring for min fremtidige arbejdsgivers evt.forventninger kontra tilfredshed med at ansætte en person så få timer.
    Lægen der var med til mødet sagde dog straks, hvad der fik MIG til at tro, at jeg IKKE skulle ud på arbejdsmarkedet igen, så jeg blev presset igennem til mit mikrofleksjob.Jeg var heldig at blive ansat, der hvor jeg havde været i praktik, og er der fortsat nu her tre år efter.
    Nogle gange spørger jeg mig selv om, det er det værd?
    Den første tid fik jeg ingen pauser, de andre ansatte har fem minutter pr.time, men en kollega stillede sig undrende til, at jeg ikke kom i kantinen, så nu har jeg mulighed for en ugentlig snak med kollegerne.
    Jeg føler mig dog som "Ugens Gæst"
    Men i forhold til de historier jeg hører fra andre ledige fleksjobbere der hopper rundt i tyraniets ledighedsaktiveringer M.m. Er jeg lykkelig for at jeg ikke er jagtet vildt.
    Før min skade fik vi hjemmelavet mad hver dag, af og til hjemmebag og jeg havde tid og overskud til at passe fuldtidsjob og være noget for hele min familie.I dag er familien heldig, når mor laver mad en gang om ugen.
    Nu planlægger jeg alt, med max en aktivitet pr.dag, da jeg ikke er i stand til både at tage på arbejde og efterfølgende F.eks. Have besøg i hjemmet.
    Hver dag er et valg, og eftersom jeg også træner fast flere gange pr.uge for at vedligeholde min krop, ja så er der ikke mange kræfter tilbage.
    Dem der ikke kender til kroniske smerter henviser jeg til at de læser "Ske teorien" vedr. Udholdenhed/ smerter.
    Jeg synes, at alle der er så syge at de kun kan arbejde 8 timer og derunder om ugen, ( jeg arbejder to timer om ugen)burde have valget mellem et fleksjob eller en førtidspension, uden reprimander fra det offentlige.Jeg har betalt skat i langt over 40 år i Danmark, er fortsat medlem af en fagforening, og sidder nu efter et langt arbejdsliv med mennesker, som jeg var meget glad for, tilbage med en meget lille løn, og eftersom jeg ikke har fået en førtidspension, får jeg heller ingen udbetaling af min forsikring/pensionskasse.Det ville jeg have opnået efter den gamle ordning før 2013, hvor jeg 100% ville have fået en førtidspension.
    Men jeg ser lyst på tilværelsen, for ingen skal tage mit gode humør fra mig, men mine smerter må I gerne få!

  • 29.05.16 john pedersen
    Reformer for fleks- og førtidspension fik modsatte effekt

    Efter at jeg fået tilkendt førtidspension har jeg fået et social liv, før var det arbejde restituere spise sove, nu har jeg et "liv"

  • 28.05.16 S. Jensen
    Fleksjob-reformen

    Jeg arbejder (der er faglært) 2x2 timer om ugen, i et kommunalt projekt, 1 år, for ledige fleksjobbere, hvor jeg så er ansat som ufaglært fleksjobber, er lånt ud til en arbejdsplads i kommunen, (projektet er i princippet en god idé, da det er meget svært at få job 3-4 timer om ugen). Jeg er ikke med i noget fællesskab på arbejdspladsen, har ikke tid til at sætte mig ind i hvad der sker på arbejdspladsen, hvis jeg også skal være produktiv (dilemmaet kan være stressprovokerende) Jeg kunne dybets set ligeså godt være en robot, set i lyset af, hvor lidt min indflydelse i den korte tid, gør sig gældende både menneskeligt og socialt.

  • 26.05.16 Catharina Damgaard
    Fleksjob-reform

    Reformen synes at have indført moderne slaveri.

  • 25.05.16 Henriette Thiele
    kommentarer til artikel af Iben Nørup

    Jeg arbejder 3 x 1 time ugentligt i et fleksjob som ufaglært.

    Jeg er gået meget ned i løn og har ikke et økonomisk frirum længere til fx. ferie og uforsete udgifter.


    Jeg er dog meget glad for mit job og vil ikke undvære det.

    Jeg bruger mange ressourcer på at yde den lille arbejdsindsats, så fx. At besøge min mor udsættes til, når jeg har ferie eller ved helligdage i forbindelse med ferie.

  • 25.05.16 Gitte
    Fleksjobreformen

    Jeg kan kun tilslutte mig at man bliver fattigere på den nye reform - det er ikke fair at vi går så meget ned i løn - ikke engang ferie er der råd til at holde - man bliver trukket i fleksjobtilskud svarende til kroner og ikke dage - så jeg har sat penge til ved at holde min ferie. Vi har stadig udgifter til behandlinger og medicin - det bliver ikke lagt oveni vores løn. Det jeg bare vil sige er at vi er blevet ringere stillet økonomisk med den nye reform - det er rigtig øv

  • 25.05.16 Gitte
    Fleksjobreformen

    Jeg kan kun tilslutte mig at man bliver fattigere på den nye reform - det er ikke fair at vi går så meget ned i løn - ikke engang ferie er der råd til at holde - man bliver trukket i fleksjobtilskud svarende til kroner og ikke dage - så jeg har sat penge til ved at holde min ferie. Vi har stadig udgifter til behandlinger og medicin - det bliver ikke lagt oveni vores løn. Det jeg bare vil sige er at vi er blevet ringere stillet økonomisk med den nye reform - det er rigtig øv

  • 25.05.16 svend kristensen
    fleksjop

    dette kan ikke betales at arbejde som fleksjoper man skal have penge med på arbejde jeg for for 25 time udbetalt 1000kr miste 800kr i boligsikring regering ved ikke hvad de lave stjæle selv lønfohæjelse på os bekostning jeg vil anbefale alle fleks jopper til at stoppe det er ikke til gavn men til grin

  • 24.05.16 Aase
    Feriepenge når du er i fleksjob

    Når man så er i fleksjob, under den nye reform, så koster det penge at holde ferie.
    Pga den måde det skal udregnes, så mister jeg pr uge jeg afholder ferie, selvom jeg HAR optjent feriepenge i mit fleksjob, ja så får jeg pr afholdt ferieuge, kr Ca. 1300 mindre udbetalt.
    Det er da langt fra ok!
    Alle andre får flere penge udbetalt når de hæver deres feriepenge, og blot fordi vi er i fleksjob, så koster det penge at afholde, sin velfortjente ferie.
    Det giver da ingen mening.

  • 24.05.16 Pia Hegner
    Reform i fleksjob og førtidspension

    Er der nogen der har undersøgt, hvor mange arbejdspladser der er skabt i det kommunale system til sagsbehandlere, jobkonsulenter, andre aktører o.lign.?

  • 24.05.16 Anne Klauber
    Fleksjob reformen

    Det er fuldstændigt korrekt, som Jørn Huglstad fortæller, man er ikke en del af det samme fællesskab, som tidligere, har ikke de samme rettigheder, kurser, møder m.m. da man måske heller ikke er til stede hele ugen, pga. skånehensyn. Ved godt, at man har overenskomstmæssige forhold, men det føles ikke sådan. Derudover mister man en pæn slat af sin tidligere indkomst, uden mulighed for at tjene mere, uden at der bliver modregnet en del af det, fra kommunens del af betalingen. Fx fik jeg 1500 kr. som et engangsbeløb for "en særlig indsats" ja, først er skatten der, så blev der modregnet 450 kr. fra kommunen... og, nå, ja, da jeg fik boligsikring, så blev der så også modregnet der!! Selvfølgelig er det rart, at være en del af arbejdsstyrken, men når man skal straffes økonomisk, så føler jeg mig ikke som "heldig" stillet... man mister modet, da man ikke har mulighed for at kunne skabe nogen form for vækst - og når man nu ikke selv er skyld i sin sygdom/ulykke, og altid har arbejdet og uddannet sig.... så føles det bare uretfærdigt! Den gamle ordning var klart bedre.

  • 24.05.16 Evy Thane Mikkelsen
    Fleksjobsreformen

    Jeg er ansat med en beskæftigelsesgrad på 29%, hvor jeg arbejder fire dage om ugen. Jeg bruger tilsvarende tid på transport til og fra mit arbejdssted, da jeg pga. smerter ikke kan køre bil. De dage jeg arbejder, må jeg sove 2-3 timer, når jeg er kommet hjem og har herefter ikke mange ressourcer til mit øvrige liv og derfor ikke megen overskud til at se familie og venner.
    Herudover er jeg gået radikalt ned i løn, og vi ville være nødt til at sælge vores hus, hvis ikke vi havde en rimelig opsparing.
    Min sygdom skyldes en arbejdsulykke, på samme arbejdsplads, hvor jeg nu er i fleksjob under den nye reform. Her havde jeg før en god stilling og var en velrespekteret og aktet person, nu har andre overtaget mine tidligere opgaver, og jeg må stilles til tåls med andre ikke så spændende arbejdsopgaver - det smerter.
    Jeg føler mig ensom og kun netop tålt på min arbejdsplads og bliver hver måned, når jeg får min lønseddel konfronteret med min store lønnedgang og den spændetrøje jeg er havnet i med de regelsæt der gælder i forhold til fleksjobsreformen: fx at jeg fratrækkes mine feriepenge i fleksløntilskuddet, at jeg ikke kan tage en tillægsuddannelse mm. Jeg har mistet min frihed og glæden ved mit arbejde.....

  • 24.05.16 Hans Ole Rasmussen
    Svar til Iben Nørup artikel..

    For mig lige som for den forrige, der er på 2x5 timer(microflex/1/4flex) har jeg haft job som serviceteknikermedhjælper, en lang titel, der betyder at jeg ikke er med i beslutninger og ikke kan regnes med..
    Jeg er nu opsagt pr. 1. Juni, og nu kommer et anden stort problem ved flexreformen. Jeg er nu ledig flexjobber, og skal finde nyt job, og da jeg kom til skade for 15 år siden var jeg faglært, men skal nu konkurrerer om job, med mennesker, som før hen var endt på førtidspension, pga. andre ting end nedslidning eller til skadet på job.. Men bliver hurtigt en del af en klub man virkelig ikke ønsker at være medlem af.. Og jeg har virkelig plads i mit liv til andre menneske og skæbner, men nu syntes jeg at jeg bruger meget tid ved job interview på at forklare, at jeg "bare" har en skade på min ryg.. Hvis arbejdsgiveren ikke allerede er tæt i ansigtet af de fem første han talte med..

  • 24.05.16 Jørn Huglstad
    Fleksjob-reformen

    Det er gennemgående korrekt som Iben Nørup beskriver det. Som fleksjobber med 2x5 timer ugen på 50% effektivitetsniveau, bliver man snarere ekskluderet fra det sociale fællesskab. Man bruger alle sine resourcer på arbejdet og kan der hjemme knap nok klare husholdningen, endsige dyrke fritidsaktiviteter. Luften er ude af ballonen 4 dage og på den 5 dag, hvor der måske var energi til at invitere familie eller venner, skal man tage vare på sig selv, da man jo også skal være fit dagen efter til arbejdet. Arbejder man som jeg 2x5 timer, er det svært at sætte sig ind i arbejdsrutiner som hersker på arbejdspladsen, samt man får ikke den anerkendelse for den erfaring, i mit tilfælde 25 år specialviden indenfor sengebranchen, og bliver ofte anset som "Kaffedrengen". Det er ikke motiverende, tværtimod.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige