Forskning: God økonomi i at tilbyde videregående uddannelse i kommunerne

Velfærd

08/02/2016 13:00

Professionshøjskolen Absalon

Man kan ikke etablere en videregående uddannelsesinstitution i alle yderkommunerne, men ny forskning viser, at det svarer sig at etablere distribuerede uddannelsestilbud lokalt.
Kommunerne har i dag – ikke mindst takket være den teknologiske udvikling – fået en rigtig god mulighed for at bruge uddannelse som en regional motor for udvikling og vækst. Det er en af konklusionerne i en ny rapport, der er udgivet af University College Sjælland (UCSJ), som i en periode har haft distribueret uddannelse som forskningsfelt. I den forbindelse har UCSJ i samarbejde med Odsherred, Kalundborg og Holbæk Kommune arbejdet med at udvikle kommunale læringscentre i et projekt finansieret af Region Sjælland. I projektet er erfaringerne fra ind- og udland blevet undersøgt for at komme med nogle anbefalinger i forhold til, hvordan man i yderkommunerne kan sikre en højtuddannet arbejdsstyrke. 

Konklusionen er, at det kræver en radikalt anderledes måde at tænke uddannelse på. Kommunerne skal fungere som mægler imellem erhvervslivets behov for uddannet arbejdskraft, undervisningsinstitutionernes udbud af uddannelser og borgernes behov for at uddanne sig.

Fungerer i Vejle Mens erfaringerne i Nordvestsjælland foreløbig er begrænsede til nogle små og helt nye projekter, er der til gengæld meget erfaring at hente andre steder, og her har det vist sig, at det i høj grad betaler sig at satse på uddannelse. Man behøver faktisk ikke at tage længere væk end Vejle, der siden 2013 har haft et ”SmartU”, hvor ca. 60 studerende har kunnet tage uddannelse på Aalborg Universitet og UCL uden at forlade Vejle. SmartU har fremadrettet hovedfokus på folkeskoleområdet med det formål at tiltrække og fastholde flere lærere. Projektet er en del af Vejle Kommunes digitaliseringsstrategi og fortsætter de kommende år.   Gode resultater Mere konkrete resultater – set over en længere årrække – findes flere steder i udlandet. Blandt andet i det nordlige Småland i Sverige, hvor en campus er etableret i søfartsbyen Västervik, der har et indbyggertal på blot 21.000 mennesker. Her har byen siden 1996 udviklet et uddannelsestilbud, der i dag har ca. 500 faste studerende. Igennem tilbuddet får de studerende – ved hjælp af parallelundervisning - adgang til en række uddannelser, som udbydes i samarbejde med universiteter og højskoler rundt om i Sverige. Universiteterne varetager selve undervisningen af de studerende, som mødes fysisk på Campus Västervik. Gennem videokonferenceudstyr kobles de studerende til undervisere og forelæsninger, der foregår på universiteterne. For tiden gennemfører ca. 95 % af de studerende deres uddannelse. For tiden får 95 % af en årgang job med det samme efter endt uddannelse, mens 3% vælger at læse videre. Kun 2 % har en uforandret livssituation efter endt skolegang.   Afsæt ressourcerne Rasmus Jørnø er leder af det projekt, som rapporten omhandler, og han mener, at de positive resultater fra Sverige bør vække interesse i Danmark.  - Formatet i Sverige ligner på flere måder det, som er i gang i Vejle. Det handler først og fremmest om viljen til at gøre det og afsætte de nødvendige ressourcer, siger han. Resultaterne fra Holbæk, Odsherred og Kalundborg kommuner viser også, at der er potentiale for at skabe en succes. Også her er der tale om distribueret uddannelse, idet der undervises centralt i København eller Aarhus, mens eleverne er distribueret ud i læringscentre i kommunerne. - Vi kan dog se, at de studerende ikke møder op af sig selv. Der skal etableres de rigtige partnerskaber, og der skal afsættes ressourcer og bemanding til at drive et læringscenter. Ellers virker det ikke optimalt, siger Rasmus Jørnø, der ikke er et sekund i tvivl om, at det for yderkommunerne betaler sig at kigge nærmere på muligheden for at udvikle læringscentre og derved hæve uddannelsesniveauet lokalt.   Gavner økonomien - Det handler jo ikke kun om at man hæver uddannelsesniveauet og forbedrer økonomien i kommunen, men også om, at man får fastholdt arbejdskraften lokalt. Er en studerende først rejst til Aarhus eller København for at studere, så slår de ofte rødder og er ikke motiveret for at vende tilbage igen. Den udfordring løser man med distribueret uddannelse, siger han og peger på, at konklusionen i rapporten derfor lægger op til at kommunerne etablerer læringscentre, der målrettet afdækker lokale virksomheders behov for arbejdskraft. Rapporten anbefaler desuden, at kommunerne indgår aftaler med uddannelsesinstitutionerne om at lægge undervisning i læringscentret - og rekrutterer aktivt til studiepladserne blandt kommunens borgere.  - Vi ved, at der findes lokale borgere, der ønsker uddannelse, men som ikke får mulighed for at tage den, fordi de ikke kan – eller ikke ønsker – at flytte eller pendle. Denne gruppe bliver blandt andet tilgodeset med et læringscenter.   Link til rapporten findes her:
http://www.kortlink.dk/kfzf

Mest Læste

Annonce