”Jeg havde aldrig gået i andet end koranskolen. Jeg havde ingen forestilling om uddannelse, men jeg var så tørstig efter bare at holde en blyant og et stykke papir, så jeg lærte dansk på et år og kom derefter på KVUC”, forklarer hun.
Det blanke og fyldige sorte hår hænger løst over den ene skulder, mens Habiba siddende på gulvtæppet, forklarer om en barndom, hvor hun som otteårig får ansvaret for at undervise piger og kvinder i Koranen: ”Du er jo kun et barn, så de ældre hader dig for den kontrol, du er nødt til at skabe”, forklarer hun.
Kæmper hårdt ved ankomsten til Danmark
Det er tydeligt, at oplevelserne fra tiden i Pakistan stadig ligger gemt bag de mørke øjne. Men fremtidsmulighederne ændrer sig markant for pigen uden skolegang, da det i 2005 bliver besluttet, at hun skal til Danmark for at indgå ægteskab med sin fætter.
Ægteskabet er kompliceret for den unge pige. Ume Habiba Hussain taler ved ankomsten til Danmark kun urdu, og store dele af den nye familie taler kun det pakistanske sprog gebrokkent. Til danskundervisningen kæmper hun derfor hårdt for at lære det sprog, folk omkring hende taler.
”Jeg troede ikke, jeg duede til noget som helst”
Den unge pakistanske pige, der kommer til Danmark uden uddannelse, har meget at lære. Nætterne bliver lange over skolebøgerne, mens hun gennemfører 9. og 10. Klasse samt enkeltfag og online-undervisning på HF på KVUC.
“Jeg skulle læse dobbelt så meget som de andre. Men det havde jeg faktisk ikke noget imod. Når man ikke har haft mulighed for at gå i skole, så brænder man for det. Når man brænder for det, så gør det ikke noget, man skal læse hele natten”, siger hun med et skævt smil.
Mens de fleste andre studerende nøjes med at læse pensum, indhenter hun den viden, hun aldrig fik som barn. De store sorte øjne blinker en gang, da hun fortæller, at inden KVUC troede hun ikke, der fandtes noget, hun var god til.
”Når man aldrig har gået i skole, så ved man ikke, hvad man er god til. Det er i skolen, man finder ud af, hvad man duer til”, forklarer hun eftertænksomt og tilføjer: ”Jeg troede ikke, jeg duede til noget som helst”.
Lærerens anerkendelse bliver et vendepunkt
I starten forstod Ume Habiba Hussain ikke de matematiske løsninger i undervisningen. Men langsomt knækker hun koden, og lærerens anerkendelse bliver hendes vendepunkt.
”Der er aldrig nogen, der står bag ved mig og siger, du kan godt. Men jeg knokler for det, og det hjælper. Når min lærer så fortæller mig, at jeg er dygtig til det, så er det meget stort for mig at høre”, siger hun og uddyber:
”Det var først der, jeg lagde mærke til, at hvis der er et spørgsmål i matematik, jeg ikke kan finde ud af, så kan jeg sidde med det i ti timer. Jeg gider ikke hverken spise eller sove, det irriterer mig, at jeg ikke kan løse det.”
Et skævt smil når hendes ansigt, da hun udbryder, at hvis man kan sidde ti timer med matematik, så må det være fordi, man kan lide det. Det er denne erkendelse, der i februar 2015 bringer hende ind på økonomistudiet på Københavns Universitet.
"Når der ikke er nogen til at hjælpe dig i fremtiden..."
Det bliver dog hurtigt klart, at det ikke kun er dedikationen til tal og formler, der er drivkraften for den unge studerende:
”Når du er fra et meget fattigt land og ikke har forældre, så betyder penge noget. Især når der heller ikke står nogen til at hjælpe dig i fremtiden. Derfor blev det studiet på økonomi”, forklarer Habiba alvorligt.
”Man kan ikke bare se nyhederne og tro, det er rigtigt"
Det er langt fra kun forståelsen for matematik, den 22-årige Ume Habiba Hussain tager med sig fra mødet med det danske skolesystem.
“Min samfundsfagslærer sagde, at man ikke bare kan se nyhederne og tro, det er rigtigt. Man er nødt til at undersøge tingene og så selv vurdere, om de er rigtige eller forkerte. Man skal altid være kritisk. Det er helt basalt, men jeg kendte ikke til de her ting. Det er lærerne på KVUC, der lærte mig det”, forklarer hun og tilføjer:
"Jeg fik lov til at være stolt af, at jeg forsøgte at lære noget - derfor turde jeg åbne mig op"
“Det lærer man, når man er et lille barn, men det har jeg jo ikke lært. Derfor spurgte jeg om de dummeste spørgsmål 10.000 gange. Men jeg fik lov til at være stolt af, at jeg forsøgte at lære noget. Derfor turde jeg åbne mig op.”
Mødet med de lærere, der introducerede hende til det danske samfund og gav hende en tro på, at hun var god til noget, har ændret hende for altid. Mens hun læser på KVUC, ophæver hun ægteskabet med sin fætter.
”Jeg har fået meget af min personlighed fra KVUC, det kan lyde lidt plat, men for mig, så havde jeg ikke et stabilt fundament derhjemme. På KVUC lærte jeg, at man skal være sig selv, og at man ikke skal være bange”, forklarer hun eftertænksomt.
"Jeg vil gøre min uddannelse færdig, og jeg vil være selvstændig”
Tiden som barnekoranlærer i Pakistan er fortid. Men et sted inde bag de store sorte øjne lurer den alligevel, da snakken falder på fremtiden. Uddannelse på Københavns Universitet er, for Ume Habiba Hussain, midlet til at sikre den selvstændighed, hun ikke havde, da hun som barn boede i det, hun omtaler som en pakistansk landsby.
“Jeg vil gøre min uddannelse færdig, og jeg vil være selvstændig. Måske finder jeg en mand, måske får jeg børn, men jeg vil gerne selv være sikret”, afslutter hun.
Fakta om Habiba
- Født i Pakistan i 1993
- Kommer til Danmark i 2006
- Lærer dansk på et år
- Læser 9. og 10. klasse samt HF enkeltfag og online-undervisning på KVUC
- Gennemfører grundskolen og HF på syv år
- Starter på Københavns Universitet i 2015
- Svensk statsborger
Artiklen er skrevet af Nina Storgaard Albertsen, kommunikationsafdelingen, KVUC.
For yderligere oplysninger: Kommunikationschef Søren Jensen, tlf. 3010 4197, [email protected].
