Danmark skal digitaliseres, og nye teknologier vil gøre, at det Danmark, vi kender i dag, ser anderledes ud om få år.
Men det betyder ikke, at vi med naive, begejstrede øjne skal gribe alt det nye og buldre frem med høj fart uden at gribe til kritiske og fornuftige ræsonnementer om, hvad der er godt, hvad der er mindre godt, og hvad der ikke fungerer.
Den 27. marts 2014 fortæller DR fx, at det alt for ofte går galt, når staten udvikler it-systemer, der skal effektivisere arbejdsgange i det offentlige. En lektor fra Københavns Universitet har fulgt, hvordan systemer ofte bliver forsinkede, dyrere end planlagt eller slet ikke fungerer og peger på mange konkrete eksempler.
Mange små konkrete eksempler fra dagligdagen
Jeg er overbevist om, at mange borgere, medarbejdere og ledere fra deres egen hverdag har små konkrete eksempler på de udfordringer, som digitaliseringsbølgen fører med sig.
Der opstår nemt en form for tabu om at diskutere og forholde sig konstruktivt og kritisk til både fordele og ulemper ved digitalisering og teknologi, og hvordan den bedste anvendelse finder sted.
Det er ikke nemt at stille kritiske spørgsmål til systemer og investeringer, for man kan hurtigt fremstå som, en der taler ”mod beslutninger og forandringer”.
Seks skarpe digitale dilemmaer
Et EU-støttet projekt har sat fokus på seks skarpe digitale dilemmaer for socialrådgiverne:
- At besparelser indregnes fra dag 1. Nye digitale systemer tager tid at indføre og få til at virke godt i praksis, men besparelserne bliver meget ofte indregnet fra dag 1.
- At tid går fra personlig kontakt. Nye systemer og tidsforbruget med at anvende dem og registrere rigtigt, er stigende, og det tager tid fra den personlige sagsbehandling.
- At mere skriftligt sprog kan misforstås. Systemer kræver, at mere bliver skriftligt registreret. Der kan opstå en forestilling om, at denne skriftlige dokumentation er lig med objektive data. Men sådan er det ikke. Skriftlighed er noget andet end en personlig samtale, særligt når emnerne er følsomme. Meget vil ikke blive skrevet ned, meget vil kunne misforstås,
- At forkerte tolkninger ikke forsvinder. Systemerne gemmer de skriftlige registreringer, og en forkert fortolkning kan gå igen i årevis og risikerer at blive refereret igen og igen og dermed skabe et forkert billede af virkeligheden.
- At logik på hjemmesider er svær. For mange, selv it-vante, kan hjemmesidernes system-logik være svær og kræve tid, kompetencer og hjælp at finde rundt i.
- At svage grupper får det sværere. Svage grupper kan få det endnu sværere, fordi de har det vanskeligt med de digitale systemer, og fordi tiden til personlig sagsbehandling er under pres. Risikoen for, at alvorlige problemer ikke bliver opdaget i tide, kan derfor bliver øget.
De seks dilemmaer er et tankevækkende og jordnært eksempel på, hvor vigtigt det er, at digitaliseringsbølgen i Danmark bliver fulgt af en mere åben dialog og tilgang til, hvordan der kommunikeres om nye digitale systemer og teknologier, så visioner og gevinster kan blive til virkelighed.
Læs mere om mine synspunkter i mine andre blogindlæg her på Den Offentlige
