Fra klinisk diætist til social diætist

Klinisk diætist Susanne Bakmann er blevet mere rummelig i de år, hun har arbejdet på Tangkær. I de tværfaglige drøftelser ved Sundhedstjekket giver alle lidt køb på deres faglighed − til de udsatte borgeres bedste.

Susanne Bakmann er superstolt over, hvordan beboerne på Tangkær har rykket sig i løbet af de år, det socialpsykiatriske botilbud på Djursland har arbejdet med metoden Sundhedstjekket. Både når man ser på de overordnede resultater af Sundhedstjekket, som er et lavere BMI, mere velvære og færre indlæggelsesdage. Og når man glæder sig over de små skridt i hverdagen.

− I Sundhedstjekket finder vi de ernæringsmæssige behov. Min rolle er så at tilbyde en god og nærende kost, som både matcher deres somatiske sygdomme og deres øvrige udfordringer, siger hun.

Susanne Bakmann arbejder meget grundigt med kost og ernæring i forhold til Tangkærs beboere, hvor hun tilbyder mad til mennesker med dysfagi, rådgiver udsatte borgere, der risikerer at udvikle diabetes, har lavt blodsukker, forhøjet kolesterol, KOL og leversygdomme − eller plages af sår, der ikke vil heles.

− Vores borgere har det rigtigt svært med at håndtere deres hverdag. Derfor er det bedre, at jeg laver almindelig mad, hvor jeg måske har blendet nogle grøntsager ind i den brune sovs, end at jeg laver noget, som de ikke vil spise, og de så går ned og køber en burger, siger Susanne Bakmann.

På den måde er der stor forskel på at være diætist på et bosted for udsatte beboere, der ofte lever af toastbrød og yoghurt, og på en hospitalsgang med gravide med diabetes, der er supermotiverede for at spise det, der anbefales.

− Da jeg startede, troede jeg, at ernæring var det hele. Nu ved jeg, at de andre faggrupper kan have andre mål for en beboer, og så kommer kosten ind imellem i anden række.  Men det er enormt tilfredsstillende alligevel, for vores fælles mål er, at beboerne skal have det bedre. Og der er en himmelvid forskel på borgernes livssituation, før Sundhedstjekket blev indført i 2011 og i dag, siger hun.

På Tangkær er Susanne Backmann faglig leder af et køkkenteam, der består af tre kostfaglige medarbejdere og to elever. Hun samarbejder desuden med Tangkærs øvrige social- og sundhedsfaglige medarbejdere og Sundhedstjekkets læger og psykiatere, hvor hun med egne ord skal være ‘lidt mere opsøgende’ for at gøre sin faglighed gældende, da det ikke er så almindeligt, at der er en diætist i socialpsykiatrien.

Hun er derfor glad for også at være med i et ‘netværk af diætister i psykiatrien’, hvor hun kan udveksle erfaringer med kolleger, der har samme faglighed som hende selv.

Det virker med KRAM
 

KRAM er en af hovedaktiviteterne i Sundhedscenter Hvide Hus. Et forsøgsprojekt har nemlig vist, at det virker for de psykisk sårbare borgere, der deltager.

Professionsbachelor i ernæring og sundhed Fie Luna Brisson er kost- og køkkenansvarlig på Sundhedscenter Hvide Hus. Sammen med en idrætskoordinator samme sted er hun ved at lægge sidste hånd på det andet KRAM-forløb i år. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

Ud over KRAM-aktiviteterne er hun ansvarlig for kostpolitikken i Hvide Hus, og hun står for madlavningen sammen med brugerne. I huset er der fokus på at tilberede sund, mættende og ikke energitæt mad, der samtidig er forenelig med brugernes ønsker.

− Mange af vores brugere har vægtproblemer og en forstyrret appetitregulering som følge af den medicin, de tager, og det er enormt vigtigt for dem at vide, at de kan komme her og få et godt og sundt måltid mad i hyggelige rammer, siger Fie Luna Brisson.

Når KRAM også er blevet en integreret del af dagcentrets tilbud, skyldes det et vellykket projekt ‘KRAM − et skridt frem’ i 2014.

De 14 brugere, der meldte sig til forsøgsprojektet, viste sig i tests og samtaler ved projektets start stort set alle at have et anstrengt forhold til mad. De spiste kun få måltider om dagen og havde meget svært ved at holde sig fra usund mad. Nogle havde overspisningsproblemer, nogle havde problemer med alkohol, mange røg meget og havde en skæv døgnrytme med afbrudt søvn. Deres krops alder viste sig i test at være i gennemsnit 7,4 år ældre end deres kronologiske alder.

Efter tre måneder med fokus på KRAM var resultaterne bemærkelsesværdige. De tog mere ansvar, spiste sundere, røg og drak mindre og var mere fysisk aktive. I snit blev deltagernes kroppe testet til at være 2,1 år yngre end før projektet.

Derfor besluttede Gentofte Kommune at køre foreløbigt fire forløb med fokus på KRAM i 2016 og 2017. Og metoden ser ud til fortsat at virke.

− Vores afsluttede forløb i foråret viste samme billede som i forsøgsprojektet, selvom vi ikke evaluerer de nye forløb i helt samme grad som forsøgsprojektet, siger Fie Luna Brisson.

Artiklen har været bragt i fagbladet Kost, Ernæring & Sundhed 11/2016.

Kost- og Ernæringsforbundet på DenOffentlige.dk Kost & Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige mennesker.   Forbundet forhandler løn og arbejdsvilkår, rådgiver om arbejdsliv o...
Aktivitet: Artikler: 62 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige