''Martin, du skal gå hjem og smide alle dine piller ud og så vente en uge, så skal det nok gå over''. Det gik dog ikke over fortæller Martin Fritzen om mødet med systemet.

Fra social udsat til social rollemodel

Blogger Martin Fritzen vil på Den Offentlige fortælle om sin rejse fra narkoman til studerende og foredragsholder. Det skal give læserne mulighed for sætte ansigt på mennesket bag begrebet social udsat. Den nye blogger har selv ordet og fortæller, hvad der virker og ikke virker af sociale og personlige indsatser.

Martin Fritzen er i dag fri for stoffer. Han studerer og har i de sidste år arbejdet med salg og marketing i nogen af Danmarks største medievirksomheder.


Men Martin er ikke helt færdig med stoffer. Han holder foredrag i hele landet for at dele ud af sine erfaringer og give håb og inspiration for at komme stofferne til livs. Det skal gøre en forskel for især dem, der befinder sig i et misbrug og er alene med det. ''Noget af det værste ved misbruget var manglen på forståelse og viden på området.'' siger Martin Fritzen.

Mødet med systemet som social udsat

Det er især i mødet med systemet, at Martin har gjort nogle dyrkøbte erfaringer. ''Min oplevelse er at systemet og lægerne ikke er klædt på til mødet med et sårbart menneske, som har et misbrug'' uddyber Fritzen.

Martin måtte gå flere gange til lægen uden at blive taget alvorlig eller få den rette information om abstinenser og bivirkninger. Første gang han besøgte lægen spiste Martin en farlig cocktail af ca. 50 smertestillende piller om dagen. Lægen sagde: ''Martin, du skal gå hjem og smide alle dine piller ud og så vente en uge, så skal det nok gå over''. 

13 år med misbrug

Det gik dog ikke over og forsatte mange år endnu. I 13 lange år (fra 1995-2009) var Martin dybt afhængig af rusmidler. Da misbruget var på sit højeste, indtog han hver dag en giftig blanding af 40-60 piller, hash, alkohol, amfetamin og kokain. Der skulle tre forsøg mere til før det lykkes at stoppe. Martin var i behandling både i det offentlige og i det private, og i 2010 lykkes det Martin at bryde sit misbrug, og han har levet et godt og frit liv siden.

I dag når han holder oplæg rundt om i landet møder han andre udsatte, som også oplever, at de ikke blive mødt af systemet: ''Udsatte mennesker kontakter ofte mig, når de er i tvivl om, hvad de skal gøre, og hvordan de skal gøre det. Mange er helt grundlæggende bange for at tale med kommunen og lægen, og nægter per definition at gøre det. Det er jo lidt interessant, når de er sat i verden for at 'servicere' borgerne.'' siger Martin Fritzen.

Martin vil via bloggen ikke blot sætte ansigt på en social udsat, men også fortælle historien om den sociale udsat. Han vil tage fat i en række temaer omkring misbrug, vejen ud af det, mødet med systemet, sociale indsatser og sin opvækst. Hans blog vil danne udgangspunkt for at udsatte kan hjælpes med nye initiativer og bedre forståelse. 

 
Emneord: Socialt udsatte, Udsatte, Misbrug, Læger, Behandling, Martin Fritzen
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 145

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige