Fregatten Jylland får ny direktør

Den tidligere direktør for Videncenter for Kystturisme bliver nyt direktør for Fregatten Jylland.

Det er en erfaren og udviklingsorienteret leder, der fra den 1. maj får ansvaret for at videreudvikle Fregatten Jylland.

Lars H. Olsen har gennem flere år arbejdet med samfunds- og turismeudvikling, og var som direktør for Videncenter for Kystturisme med til at skabe fornyet fokus om turisterhvervet, bl.a. gennem udpegningen af ’20 særlige feriesteder’, hvor Ebeltoft er en af disse destinationer.


”Jeg glæder mig til at være leder for en organisation med engagerede og dedikerede medarbejdere,” siger Lars H. Olsen.

”Fregatten Jylland har stor national kulturhistorisk værdi og er en væsentlig del af Ebeltofts identitet. Min opgave bliver at videreudvikle Fregatten Jylland i et oplevelsesøkonomisk marked, der er præget af både samarbejde og stærk konkurrence lokalt, nationalt og internationalt. Det ser jeg frem til sammen med bestyrelsen, medarbejderne og alle andre, der har veneration for Fregatten Jylland,” uddyber Lars H. Olsen.

”Det er en enig bestyrelse, der har besluttet, at ansætte Lars H. Olsen som vores nye direktør, ” siger Ole Bjerregaard, Fregatten Jyllands bestyrelsesformand.

”Vi søgte en direktør for en arbejdsplads i en rivende udvikling. En direktør med høje ambitioner, strategiske visioner og lyst til at præge udviklingen på Fregatten Jylland. Det er jeg sikker på, at vi har fået i Lars H. Olsen,” fastslår Ole Bjerregaard.

Blå bog

Lars H. Olsen er Master of Public Management – Strategic Management og kommer med mange års leder- og direktørerfaring fra både den offentlige og private sektor.

De seneste to år har Lars H. Olsen arbejdet som selvstændig udviklingskonsulent og redaktør på lokalavisen Fanø Posten.

Fra 2012-2014 var Lars H. Olsen direktør for Videncenter for Kystturisme, der var en tidsbegrænset organisation etableret af Erhvervs- og vækstministeriet.

I perioden 2005-2012 var Lars H. Olsen kommunaldirektør i Fanø Kommune og fra 2003-2005 personalechef i Dragør Kommune.

Fra 1986 til 2003 har Lars H. Olsen haft lederstillinger i IBM, Deloitte og Rambøll, hvor opgaverne primært har været salg og marketing inden for outsourcing og udlicitering at IT.

Emneord: Lars H Olsen, Ole Bjerregaard, Fregatten Jylland, 230317
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1278 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige